Kvinderudenfilter.dk har stillet Lisbett Wedendahl 10 spørgmål…
Navn: Lisbett Wedendahl
Din alder: 47
Profession: Står bag selvhjælpsuniverset LIFTYOURMIND, forfatter til “Fred begynder med mig” og “Hjertestarter”, motivations taler, fotograf og stylist.
1. Hvem er du?
(Dette er et ret så åbent spørgsmål, som gør det nemmere at skrive det første der falder dig ind)
Jeg er hende der bliver ved at følge min passion også selvom isen er papir tynd. Jeg er bedst der hvor mit hjerte banker for fuld kraft og mit drive gør at jeg slet ikke kan lade være. Imens jeg husker at lade mig selv op undervejs så jeg ikke brænder ud. Jeg har fået et stort behov for at være ærlig, nok efter at have levet i mange år uden at turde være det. Så nu er det som om at alt bare skal på bordet…og at jeg slet ikke har noget valg, fordi jeg tror på at det er det der gør at vi mærker hinanden og rør hinanden. Når vi viser hvem vi er. Især alt det vi ikke er så stolte af – det gør os til smukkere mennesker når vi tør stå frem. Jeg føler mig stærk når jeg står ved mig. Og elsker når jeg møder andre der er tydelige og viser hele pakken….og tager ansvar for dem selv. Ærlighed og autensitet binder os sammen, skaber tryghed og virker super inspirerende og interessant på mig.
2. Hvad ved det du laver, kan du bedst lide?
Det hele! Jeg elsker virkelig alt hvad jeg gør. Og jeg føler mig helt utrolig privilegeret over at få lov til det…altså at der er nogen der gider at lytte og kan bruge det jeg kommer med. Jeg elsker når folk skriver til mig fordi jeg har rørt deres hjerte, det gør mig så glad – så har jeg nået præcis det jeg drømmer om – at give min viden videre på en måde som andre kan spejle sig i og bruge til at udvikle og løfte deres liv.
3. Hvad skete der for dig, i dit liv – da du begyndte at ændre retning?
Jeg har altid interesseret mig for selvudvikling siden jeg var i 20’erne. Jeg synes vore psyke, reaktionsmønstre og relationer er utrolig interessant. Da jeg skiftede spor i min karriere for ca 1,5 år siden var det nogle år efter min skilsmisse (2009). Jeg havde længe følt at jeg sad fast i en slags trummerum og ikke var rigtig glad. Jeg tog mig selv i at blive ved med at spænde ben for mig selv og gentage min historie i stedet for at gøre det jeg virkelig drømte, både karrieremæssigt og i mit kærlighedsliv. Og det blev et af de der store følelses styrt efter et mislykket kæresteforhold der fik mig til at ændre kurs radikalt. Mit første skridt på rejsen var et ophold på Byron Katies The School for The work i LA.
4. Hvem har været din største inspiration og hvorfor?
Hahaha…jeg plejer at svare Byron Katie, men ved du hvad…det tror jeg faktisk at jeg selv har. Ment på den måde at jeg har været super inspireret af hvorfor jeg i så mange år har handlet som jeg gjorde og blev bevidst om det – for i mange år levede jeg på ren autopilot. Hvorfor havde jeg så stort et behov for at underspille mig selv i en sådan grad at jeg blev styret af vrede i mange af mine relationer. Og hvorfor var jeg ikke bare var ærlig og sagde hvad jeg havde brug for, i stedet for at blive ved med at holde mig selv tilbage. Det var en kæmpe befrielse da jeg fik øje på hvad det handlede om og en meget stor frihed da jeg lærte at jeg bare kunne vælge at gøre noget andet. Wauw!
5. Hvis du kunne ændre noget ved folks måde at tænke på, én ting – hvad skulle det så være?
Jeg tror det vil være det som jeg selv har lært de seneste år. At stoppe med at føle sig som offer for omstændighederne i mit liv og afhængig af andres bekræftelse. Selv at tage ansvar for og action på at skabe det liv jeg drømmer om. At blive bevidst om at vi selv har AL den power der skal til – lige her i os, noget vi tit overser og som kan forandre vores liv magisk!
6. Hvad gør dig glad?
Min datter Filippa og LIVET! Jeg ELSKER mit liv.
7. Hvornår synes du at livet er svært?
Når jeg ind imellem glemmer at jeg selv har styrken til at gøre det som er rigtigt for mig. Når det sker og jeg får en knude i maven, så ved jeg med det samme hvad det er jeg har glemt. Og det er faktisk en ret fin reminder, der hjælper mig tilbage til lyset – hurtigt! Hvor jeg før i tiden kunne famle rundt i mørket i dagevis.
8. Hvor vil du gerne hen i livet?
Jeg vil gerne være lige her hvor jeg er … og blive ved med at være super nysgerrig på at se hvad der er om det næste hjørne og nyde rejsen derhen. Før var jeg så optaget af at komme i mål at jeg helt glemte at glæde mig over nuet, virkelig spild at magiske øjeblikke som jeg slet ikke nåede at bemærke fordi jeg havde så travlt med at nå i mål og videre til næste mål. Jeg har fået sådan en grundfølelse af hele tiden at være præcis hvor jeg skal være også selvom jeg har massere af nye bøger på tapetet (de første 10 titler står allerede og hopper) og nye spændende udviklende onlinekurser og gode emner til foredrag der presser på for at komme ud og blive virkelighed. Og det er top motiverende! Men jeg har lært at rejsen derhen bliver nød til at følge min egen personlige udviklingsrejse hvis jeg skal have mig selv med i det og for at det kan være vedkommende for dem der lytter – og det kan jeg ikke forcere. Og det er perfekt. Det kommer alt sammen lige når timingen er der.
9. Kommer der flere bøger fra dig?
Ja!!!!! Jeg har lyst til at udgive 2 bøger om året…nu må vi se…
10. Hvis du skulle give et godt råd til nogen, hvad skulle det så være?
At begynde med sig selv i alt hvad de gør. Er der noget der mangler i dit liv – så se på hvordan du kan give det til dig selv allerførst og bagefter til dem du holder af. Og meget vigtigt husk også at tage imod – det er ofte noget vi kvinder glemmer fordi vi er opdraget til at tage os af alle andre.
Like & Share
Indlægget er indsendt af
Lisbett Wedendahl
Andre indlæg i denne kategori
Gæld, det taler man da ikke om…
Aij hvor gad jeg bare godt have de der sko – eller den der jakke – eller den
Komik! Sanne Søndergaard
Kvinderudenfilter.dk har stillet Sanne Søndergaard 10 spørgsmål. Navn: Sanne Søndergaard. Alder: 36. Profession: Stand-up-komiker og forfatter. 1. Hvem er du?Jeg
Her er lidt links til Lisbetts kurser, bøger m.m.: