Tal pænt til din krop!

Det er så vanvittigt, hvor meget vi går op i hvad den forbandede badevægt viser, og hvad andre (måske) tænker om os. Det er næsten som om, at kroppens størrelse styrer hvor lykkelige vi er (eller hvor lykkelige vi bliver, hvis vi baaaare liiige får smidt de sidste kilo). Vi kan også finde på, at bruge vægten som et målebarometer over for andre kvinder: Hvor tynd er ekskærestens nye kæreste? Hende der – hun er måske lidt for tyk til den tøjstil. Vi bruger det endda som intern ubevidst konkurrence veninder imellem.

Jeg hører så mange kvinder tale grimt om deres egne krop – og det er klart, at hvis du fortsætter med at tale grimt om din krop, ja så manifesterer det sig. Jeg har da også mange gange sat negative ord på min krop, men efter at jeg er blevet mor, er jeg blevet meget bevidst om, IKKE at italesætte min subjektive holdning til mormor-vinke- armene eller dødspølsen på maven foran mine børn. Jeg venter da til at de er gået i seng, og græder så snot ud ved M, på mine hormonelle dage. For hvis de hører, at mor taler grimt om sig selv, så begynder de jo også at se selvkritisk på sig selv, og får derudover et forventningspres om hvordan en krop bør/skal se ud. Børn ser og børn kopierer, og det gør mig sgu inderligt ked af det, når jeg hører et barn fra mine pigers børnehave i ramme alvor sige, at hun er tyk.

MIG OG MIN KROPS KAMP

Jeg kan huske, at jeg sagde til min mand M, da jeg havde født vores den ældste, at nu var han tvunget til at elske mig resten af livet – mens jeg sikkert sad med en stang Daim i mundvigen og kagekrummer på maven. M er nu så god, hvor efter han sagde og siger stadig, at han elsker MIG (læs uanset kropsstørrelse, forkærlighed til Dr. Pimple popper og morgenhår)

Hele min barndom har jeg været velsignet med det populære hvalpefedt, men jeg startede mit ungdomsliv med at være alt for tynd, og tog derefter 20 kg. på, på et år. Med en kampvægt på 65, vil jeg ikke kategorisere mig som tyk – men det gjorde omverdenen, og den havde ingen problemer med at kommentere det. Det hjalp da heller ikke at der ca. sad 5 kg. I hver kind – men fordi at omverdenen fortalte mig, at det var forkert – måtte jeg jo hellere gøre noget ved det. Jeg kan huske at min onkel en dag, out of the blue, gik hen til mig og sagde ”Du er da godt nok blevet fed, nu skal du passe på, at du ikke ender med at ligne din mor”. Uden at blive alt for sentimental, ville jeg ønske at jeg på daværende tidspunkt havde haft den viljestyrke jeg har i dag, og sagt noget i stilen af; ”Du må godt nok ikke have meget foroven, når du kan fyre sådan en sætning af”. Jeg synes bare, at det er lidt vildt at tænke på – at man bliver bedømt så meget på det ydre. Som om at du er et bedre, smukkere og mere attraktivt menneske, hvis du er tynd! 


Læs også: Hvorfor skal vi altid undskylde?  

Jeg er i dag midt imellem alt for tynd og ”tyk” – men jeg bliver faktisk stadig mindet om, at det ikke var okay. Jeg kan stadig få tilsendt billeder af mig fra dengang, med teksten ”kan du huske da du så sådan ud?” og det er ikke mange dage siden, at jeg blev spurgt om mit stofskifte ikke var ændret siden graviditeten, siden jeg blev ved med at være tynd, for jeg så jo ikke sådan ud inden…

Jeg kan ikke se mig i spejlet, og se om jeg er tyk eller tynd (Jeg ved godt, at det lyder som en kæmpe løgner) – jeg ser bare mig. Jeg er glad for mit spejlbillede fordi jeg ser en glad Sandi. M gør mig glad og giver mig lyst til at holde mig godt, og gøre mig lækker for ham (og måske endnu vigtigere, at gøre mig lækker for mig selv). Jeg danser, ikke for at tabe mig eller holde min vægt, men fordi jeg bliver glad i låget af at danse. Jeg bliver glad, når jeg kan se at min holdning bliver bedre, og jeg lærer at bevæge mig feminint. Jeg bliver glad, når jeg ser en glad kvinde i spejlet. 

ELSK DIG SELV

Derimod gør det mig ked af det, at så mange piger og kvinder bruger så meget af sin energi på, hvilken størrelse de selv er. I bund og grund kommer det jo an på, om man er glad og tilfreds! Kan du med den krop du har, gøre de ting i livet der gør dig glad inderst inde og har du energi til det – ding ding ding, så har du sgu ramt plet! Det er først hvis din krop holder dig tilbage, for at udfolde dig i livets udfordringer, at du måske skal ændre noget i dit liv.

Men det gør mig endnu mere ked af det, når man bruger energi på, hvilken størrelse andre er. Når jeg kigger på andre kvinder, så kigger jeg ikke på størrelsen men på fremtoningen og glimtet i øjnene. Jeg elsker at komplimentere andre kvinder, uanset om det er for deres smil, tøj eller noget tredje. Vi skal løfte hinanden, i stedet for at dømme.

Vælg aktivt at fokusere på det positive ved dig selv og andre. Selvom at det måske godt kan være svært, så prøv at stille dig foran spejlet, og se bort fra evt. ekstra dellen, strækmærker og trætte bryster. Prøv så at se det skønne ved dig selv, måske dit flotte colgate smil, dit hår som sidder lige i skabet eller måske dine fregner er ekstra pippe lækre i dag! 

Jeg lover dig, hvis du bliver ved med kun at fokusere på det dejlige ved dig selv, så bliver dit selvbillede ikke til at skyde igennem, og du vil også se mere positivt på andre. 

Al søsterkærlighed til alle jer fantastiske smukke kvinder derude.