Vi kan mere end vi tror!

Det fik jeg vist folk hjemme i stuerne og jeg lærte så meget..

Som nogen af jer måske har lagt mærke til, var jeg deltager af år 2016 Robinson ekspeditionen. I dette oplæg vil jeg fortælle jer om hvordan den oplevelse har været for mig og om hvorfor jeg overhoved meldte mig til sådan et program.
Først og fremmest startede det med at jeg så at de søgte “stærke kvinder” til programmet. Det gav mig blod på tanden til at sende en ansøgning til dem. På dette tidspunkt havde jeg mistet min mor godt 8 måneder før – og efter den sorg havde jeg brug for at give mig selv en stor oplevelse og komme lidt væk fra al ting. Så mit mål var at vise andre der har mistet at vi kan mere og vi er stærkere end vi lige går og tror. Alle mine castings gav pote og jeg blev udvalgt til at være med i robinson!

Ekspeditionen startede ikke som vi plejer at se den, men hele tre hold skulle kæmpe mod hinanden i år. Pigerne mod drengene mod parrene. Hvem var det stærkeste hold? Jeg røg selvfølgelige på pigeholdet – hold syd! (Men mange piger på et hold er altså ikke nemt)

Efter et par afsnit ophørte ekspeditionens eksperiment og holdene blev blandet. Her kom jeg på det fedeste og stærkeste hold – stadig hold syd, men med en masse dejlige mennesker!
Hold syd vandt gang på gang på gang – så det gik godt for os må man sige.
Lige indtil tre hold blev til to…

Længere inde i spillet begyndte jeg at være meget udsat, grundet mindre taktiske valg. Samt små historier der aldrig er blevet bevist. Derfor måtte jeg kæmpe et brag af en kamp for at blive ved med at være med. Trods jeg var udsat og blev stemt i kamp mm. Vandt jeg hver gang.
Jeg vidste fra start hvad jeg kunne, men det var selvfølgelig ikke noget jeg havde fortalt de andre!

Jeg følte mig meget alene og det var super hårdt til sidst, men jeg er bare ikke typen der giver op. Hvis jeg skal ud herfra, så skal det være min egen skyld, tænkte jeg.
Det blev det dog også..
For to dage før finalen – står vi fem mennesker tilbage på planken, og her falder jeg i som den første og ryger ud af Robinson ekspeditionen! “Fuck noget lort” – det var hvad jeg tænkte!
Men ud fra alt hvad jeg har set mig selv opnå og kunne – er jeg virkelig stolt af mig selv og mine præstationer gennem hele programmet!

Jeg vandt ikke, men jeg lærte så meget og fik vist folk hjemme i stuerne, at man kan mere end man tror.
Jeg fik også skabt en Robinson legende “90 kilo på stangen – dengang vi kunne vinde is”.

Ja, jeg er en stærk lille figther og som jeg har døbt mig selv nu “hende den stærke”.

Alt i alt har dette været mit livs eventyr og det har givet mig så meget med hjem af redskaber, som jeg kan bruge! Jeg ville ikke ha’ været foruden.
Så hvis du har modet viljen og styrken – så se at få søgt. Tro på dig selv – så kommer du rigtig langt ❤

Kæmpe knus fra Malou “hende den stærke”