Sådan sagde min søn til mig til for et par år siden.
Jeg havde taget min ynglingsparfume på, Kenzo D’ete, som dufter af sommerblomster.
Men det var ikke selve parfume-duften som gjorde, at han synes, jeg duftede af Sommer.
Det var mere det, at min parfume, fik ham til at tænke på de mange sommerferier vi havde været på sammen.
Alle minderne om vores hyggelige oplevelser på vores sommerferier i det Græske øhav, kom til ham, når han stod der og krammede mig og kunne dufte min parfume, for det var altid den parfume jeg havde med på vores ferier.
Det gjorde ham rigtig glad, for bare ved duften, kom han tilbage noget der gjorde ham rigtig glad indeni.
For et stykke tid siden skulle jeg dække bord, og skulle bruge en dug.
Jeg havde arvet en del duge fra min mormor, som døde for mange år siden, duge hun selv havde syet.
Dugen lå i en plasticpose og var aldrig blevet pakket ud, efter jeg havde fået den hjem fra hendes hus.
Ligeså snart jeg åbnede posen, kom der en duft, som straks satte mine minder i gang.
For den duft, der kom ud fra posen med dugen, duftede så meget af min elskede mormor.
Det er mere end 13 år siden, at hun døde, og stadigvæk hænger hendes duft ved – ikke kun i posen med dugen, men også i min hukommelse.
Et øjeblik var jeg “lille Charlotte“, som sad i min mormor og morfars køkken og snakkede om alle mulige dejlige ting, og mundhen har helt sikkert ikke stået stille på mig – for dengang kunne jeg nok tale som en lille papegøje, mens min mormor løste kryds og tværs og min morfar sad røg på sin cigar med en kop kaffe og klappede deres store dejlige schæferhund.
Det var så skønt et minde.
Jeg har stadig en af hendes duge, i en plasticpose og jeg nænner simpelthen ikke at åbne den, for så ryger hendes duft ud, og så kan jeg ikke længere dufte hende.
Jeg mindes hende jo stadigvæk, men med duften giver det minderne et ekstra pust.
Og ja, jeg ved godt, at hvis jeg ikke åbner den, kan jeg heller ikke dufte til hende, men jeg gemmer duften (hvis den stadig er der) til en dag jeg virkelig har brug for at bare sidde og mindes min mormor <3
Hvis jeg gerne vil mindes min morfar med duft, så finder jeg en Old Spice aftershave i en butik, tager hætten af og dufter til den.
Den duft vil altid være min morfars, og den vil altid få mig til at minde mig om ham og alle de gode timer vi havde sammen – også med min mormor.
Faktisk havde min mormor hans parfume og aftershave stående på deres badeværelse mange år efter min morfar var død, for så kunne hun også lige gå ud og spray lidt på håndleddet og gå og dufte til ham, lidt som om han stadig var i live <3
Det er da kærlighed <3
Min søn har arvet min morfars gamle piber, og selv om min søn kun var et år gammel, da min morfar døde alt for tidligt, så siger min søn, at når han dufter og kigger på dem, så mindes han sin oldefar, selv om han dårligt nåede at lære ham af kende.
For mig betyder dufte rigtig meget, og de kan altid få mig til mindes nogle skønne oplevelser jeg har haft i mit liv igennem tiden.
Det er egentlig lidt sjovt at tænke på, at dufte kan sætte vores hjerne i gang med at skabe minder og billeder af ting og mennesker vi har oplevet og mødt igennem vores liv.
Har du det på samme måde som mig ?
Kan du også få en bestemt duft til at minde dig om noget du har oplevet ?
Eller et kært familiemedlem, som måske ikke er her mere ?
Kærligst Charlotte
Følg mig gerne på Instagram
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her
Andre indlæg i denne kategori
Har du en yndlingsserie ?
September måned er godt i gang, og det betyder efterår, siger kalenderen og inden vi får set os
Jeg tror, jeg har en 50-års livskrise…..!!!!
Jeg har aldrig oplevet at have en livskrise op til en rund fødselsdag… men jeg kan mærke at
Hvad skal du i din sommerferie…. ?
Hold op hvor har jeg fået det spørgsmål mange gange de sidste par måneder. Jeg ved godt, at
Jeg var ved at få Ø-kuller….
Men så tog jeg på hotel….. I Januar måned var jeg ved at blive fuldstændig tosset….Corona-nedlukning igen i