Jeg følte mig frygtelig alene….

Der stod jeg imellem 15.000 andre deltagere til Grøn Koncert og selv om jeg var sammen med gode venner og familie, så følte jeg mig så ALENE.

I torsdags var jeg til GRØNkoncert på Tiøren, på Amager.
Jeg købte billet, da de blev sat til salg i februar.
Jeg havde ikke spurgt, om der var andre, der ville med mig, men jeg købte den bare, fordi jeg vidste at uanset hvad, så skulle jeg til GRØN koncert igen i år.

Men hvorfor spurgte jeg ikke om der var andre, der ville med inden jeg købte billetten ?
Måske fordi jeg tit har spurgt venner og bekendte, lavet opslag på facebook m.m, om der er nogen der vil med til koncert, i teatret, i biffen eller noget helt andet.
Mange rækker hånden op og siger de gerne vil med, men når det så kommer til stykket, så tager folk hånden ned igen, fordi de ikke helt ved om de har tid eller har råd.
Og jeg er blevet rimelig træt af altid at skulle spørge ud, får en masse ja’er – eller et måske tror jeg godt jeg vil, og så stå tilbage og blive ”Afvist” til sidst, med en eller anden årsag, og så bliver jeg bremset i at gøre noget jeg gerne vil, fordi jeg har lyst/mod på at tage afsted alene ! 

Men denne gang ville jeg ikke lade mig bremse,
så jeg købte EN billet til mig selv, og var godt klar over, at jeg måske skulle tage alene afsted til GRØN koncert i år.
Et par dage før koncerten, var jeg stadig i tvivl om der var nogen der ville med mig.

Jeg har en super skøn veninde, som ikke kunne komme fra starten af, men ville komme senere – sammen med sin kæreste, og da jeg havde taget fri fra arbejde, for at kunne være med, når GRØN gik i gang, så tænkte jeg, at så måtte jeg jo tage dertil alene og så kunne jeg evt. slå mig til dem senere, når de dukkede op.

Dagen inden koncerten fortalte min søster mig, at hun og hendes mand og mine små niecer, også skulle til GRØN, sammen med nogen af deres venner, og jeg måtte gerne tage med dem dertil.
Jeg elsker at være sammen med min familie men til at starte med havde jeg det sådan – at jeg ville jo ikke trænge mig på, når nu de skulle dertil med deres venner, men så fik jeg “verbal lussing” af min søster, som sagde at JEG på ingen måde trængte mig på, og hun synes kun, at det var hyggeligt, hvis jeg tog med dem.

Så vi tog afsted sammen, og det var super hyggeligt,  fordi jeg nu ikke skulle alene afsted, men kunne hygge med min skønne familie og deres søde venner.

Vi havde placeret os lige midt imellem begge scener – så der havde vi base og så kunne vi gå frem og tilbage til de to scener, som var placeret i hver sin ende af koncertpladsen,  og høre alle de fede bands, der var med til dette års GRØN.

Mine venner kom også – senere på dagen, men de valgte at placere sig ved den store scene på GRØN, og da det kan være svært at finde personer, der sidder ved den store scene blandt 15.000 mennesker, og jeg havde det faktisk super hyggeligt, der hvor jeg var, så valgte jeg at blive siddende sammen med min søster og svoger og deres venner.

Men nu til overskriften, for hvordan kunne jeg så føle mig ensom,når jeg nu var sammen med en masse skønne mennesker ?! 

Følelsen af ensomhed kommer til mig, da ANNE, SANNE og LIS går på scenen.
Det er mest af alt Dem, jeg er kommet for at høre, men jeg er nok den eneste i gruppen, som har vildt lyst til at høre dem (måske også fordi jeg er den ældste og deres musik er mere noget jeg har lyttet til igennem tiden).
Så jeg vælger at gå lidt væk fra vores base, og komme tættere på den store GRØN scene, så jeg både kan se og høre dem, helt alene.
Det er ikke et piv herfra – for jeg kunne jo bare have spurgt, om der var nogen, som ville med mig, men jeg har det også sådan, at der ikke er nogen, der skal føle, at de er tvangsindlagt til at skulle gå med mig, hvis de ikke lige har lyst til at se lige det band.
Så jeg stiller mig, lige midt i det hele, blandt en masse andre par og venne-grupper.

Da Sanne Salomonsen går i gang med at synge, ”Det Er Ikke Du Siger”, så kommer der en kæmpe følelse af ensomhed og tomhed over mig.
Den sang betyder ekstremt meget for mig, og jeg har brugt den i alle de situationer livet har bragt mig, lige fra mine down-perioder med blandt andet kærestesorger til mine up-perioder, hvor livet var mere end fantastisk.
Den får mig altid til at græde lidt, og så er det ikke sjovt at stå der og synge med og græde samtidig, uden at der er en ven/veninde eller kæreste til at kunne lægge armene om en og være der for en.
Så lige der var det ikke sjovt at stå helt alene – selv om jeg stod imellem så mange andre mennesker, og komme frem til at jeg rent faktisk er rigtig meget ALENE, så alene, at jeg ikke engang har en veninde eller en kæreste, som kan tage med mig til en koncert fra starten af, og have lyst til at hænge ud med mig.
Men jeg var taget afsted sammen med min søster, svoger og deres børn, og det var hyggeligt nok, men de var jo også sammen med deres venner, som alle var par med børn, og jeg har ikke engang en veninde, som har lyst til at tage med mig til koncert! 
Det var ret hårdt at indrømme overfor mig selv, men måske også et wake-up-call om at jeg både skal blive bedre til at gøre ting alene, men også forsøge at udvide mit netværk af veninder (men det må blive et helt andet indlæg)

Men at føle mig ENSOM, det noget jeg mig ofte gør… og derfor har jeg også besluttet mig for at prøve at ”bekæmpe” min ensom, og gøre det mere acceptabelt for mig selv, at skulle være nød til at gøre ting alene og ikke blive bremset i at gøre de ting jeg godt vil, bare fordi jeg ikke har en masse venner/veninder eller en kæreste til at gøre det sammen med.

Første steps er taget, da jeg allerede har været på to ferier til udlandet alene.
Nu har jeg så også hørt en koncert alene.
Næste step bliver at tage i teateret alene.
For jeg vil rigtig gerne se Sanne The Musicals – og der er rigtig mange som har sagt at de gerne vil, men som jeg startede med at skrive, så er det som så mange andre gange før, ikke blevet til mere, end de har sagt ja tak…!!
Så nu køber jeg selv den billet og tager selv ind ser musicalen.

Hvad skal mit næste step være ??
Jeg ved det ikke, måske har du nogle gode bud, på ting man normalt gør, når man er to eller flere, men som sagtens kan gøres alene også !