Jeg følte mig frygtelig alene….

Der stod jeg imellem 15.000 andre deltagere til Grøn Koncert og selv om jeg var sammen med gode venner og familie, så følte jeg mig så ALENE.

I torsdags var jeg til GRØNkoncert på Tiøren, på Amager.
Jeg købte billet, da de blev sat til salg i februar.
Jeg havde ikke spurgt, om der var andre, der ville med mig, men jeg købte den bare, fordi jeg vidste at uanset hvad, så skulle jeg til GRØN koncert igen i år.

Men hvorfor spurgte jeg ikke om der var andre, der ville med inden jeg købte billetten ?
Måske fordi jeg tit har spurgt venner og bekendte, lavet opslag på facebook m.m, om der er nogen der vil med til koncert, i teatret, i biffen eller noget helt andet.
Mange rækker hånden op og siger de gerne vil med, men når det så kommer til stykket, så tager folk hånden ned igen, fordi de ikke helt ved om de har tid eller har råd.
Og jeg er blevet rimelig træt af altid at skulle spørge ud, får en masse ja’er – eller et måske tror jeg godt jeg vil, og så stå tilbage og blive ”Afvist” til sidst, med en eller anden årsag, og så bliver jeg bremset i at gøre noget jeg gerne vil, fordi jeg har lyst/mod på at tage afsted alene ! 

Men denne gang ville jeg ikke lade mig bremse,
så jeg købte EN billet til mig selv, og var godt klar over, at jeg måske skulle tage alene afsted til GRØN koncert i år.
Et par dage før koncerten, var jeg stadig i tvivl om der var nogen der ville med mig.

Jeg har en super skøn veninde, som ikke kunne komme fra starten af, men ville komme senere – sammen med sin kæreste, og da jeg havde taget fri fra arbejde, for at kunne være med, når GRØN gik i gang, så tænkte jeg, at så måtte jeg jo tage dertil alene og så kunne jeg evt. slå mig til dem senere, når de dukkede op.

Dagen inden koncerten fortalte min søster mig, at hun og hendes mand og mine små niecer, også skulle til GRØN, sammen med nogen af deres venner, og jeg måtte gerne tage med dem dertil.
Jeg elsker at være sammen med min familie men til at starte med havde jeg det sådan – at jeg ville jo ikke trænge mig på, når nu de skulle dertil med deres venner, men så fik jeg “verbal lussing” af min søster, som sagde at JEG på ingen måde trængte mig på, og hun synes kun, at det var hyggeligt, hvis jeg tog med dem.

Så vi tog afsted sammen, og det var super hyggeligt,  fordi jeg nu ikke skulle alene afsted, men kunne hygge med min skønne familie og deres søde venner.

Vi havde placeret os lige midt imellem begge scener – så der havde vi base og så kunne vi gå frem og tilbage til de to scener, som var placeret i hver sin ende af koncertpladsen,  og høre alle de fede bands, der var med til dette års GRØN.

Mine venner kom også – senere på dagen, men de valgte at placere sig ved den store scene på GRØN, og da det kan være svært at finde personer, der sidder ved den store scene blandt 15.000 mennesker, og jeg havde det faktisk super hyggeligt, der hvor jeg var, så valgte jeg at blive siddende sammen med min søster og svoger og deres venner.

Men nu til overskriften, for hvordan kunne jeg så føle mig ensom,når jeg nu var sammen med en masse skønne mennesker ?! 

Følelsen af ensomhed kommer til mig, da ANNE, SANNE og LIS går på scenen.
Det er mest af alt Dem, jeg er kommet for at høre, men jeg er nok den eneste i gruppen, som har vildt lyst til at høre dem (måske også fordi jeg er den ældste og deres musik er mere noget jeg har lyttet til igennem tiden).
Så jeg vælger at gå lidt væk fra vores base, og komme tættere på den store GRØN scene, så jeg både kan se og høre dem, helt alene.
Det er ikke et piv herfra – for jeg kunne jo bare have spurgt, om der var nogen, som ville med mig, men jeg har det også sådan, at der ikke er nogen, der skal føle, at de er tvangsindlagt til at skulle gå med mig, hvis de ikke lige har lyst til at se lige det band.
Så jeg stiller mig, lige midt i det hele, blandt en masse andre par og venne-grupper.

Da Sanne Salomonsen går i gang med at synge, ”Det Er Ikke Du Siger”, så kommer der en kæmpe følelse af ensomhed og tomhed over mig.
Den sang betyder ekstremt meget for mig, og jeg har brugt den i alle de situationer livet har bragt mig, lige fra mine down-perioder med blandt andet kærestesorger til mine up-perioder, hvor livet var mere end fantastisk.
Den får mig altid til at græde lidt, og så er det ikke sjovt at stå der og synge med og græde samtidig, uden at der er en ven/veninde eller kæreste til at kunne lægge armene om en og være der for en.
Så lige der var det ikke sjovt at stå helt alene – selv om jeg stod imellem så mange andre mennesker, og komme frem til at jeg rent faktisk er rigtig meget ALENE, så alene, at jeg ikke engang har en veninde eller en kæreste, som kan tage med mig til en koncert fra starten af, og have lyst til at hænge ud med mig.
Men jeg var taget afsted sammen med min søster, svoger og deres børn, og det var hyggeligt nok, men de var jo også sammen med deres venner, som alle var par med børn, og jeg har ikke engang en veninde, som har lyst til at tage med mig til koncert! 
Det var ret hårdt at indrømme overfor mig selv, men måske også et wake-up-call om at jeg både skal blive bedre til at gøre ting alene, men også forsøge at udvide mit netværk af veninder (men det må blive et helt andet indlæg)

 

Men at føle mig ENSOM, det noget jeg mig ofte gør… og derfor har jeg også besluttet mig for at prøve at ”bekæmpe” min ensom, og gøre det mere acceptabelt for mig selv, at skulle være nød til at gøre ting alene og ikke blive bremset i at gøre de ting jeg godt vil, bare fordi jeg ikke har en masse venner/veninder eller en kæreste til at gøre det sammen med.

Første steps er taget, da jeg allerede har været på to ferier til udlandet alene.
Nu har jeg så også hørt en koncert alene.
Næste step bliver at tage i teateret alene.
For jeg vil rigtig gerne se Sanne The Musicals – og der er rigtig mange som har sagt at de gerne vil, men som jeg startede med at skrive, så er det som så mange andre gange før, ikke blevet til mere, end de har sagt ja tak…!!
Så nu køber jeg selv den billet og tager selv ind ser musicalen.

Hvad skal mit næste step være ??
Jeg ved det ikke, måske har du nogle gode bud, på ting man normalt gør, når man er to eller flere, men som sagtens kan gøres alene også !

Kærligst Charlotte

Følg mig gerne på Instagram


Warning: array_slice() expects parameter 1 to be array, object given in /var/www/kvinderudenfilter.dk/public_html/wp-content/plugins/elements-plus/elements/ep-instagram.php on line 153

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/kvinderudenfilter.dk/public_html/wp-content/plugins/elements-plus/elements/ep-instagram.php on line 157

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 8 kommentarer

  1. Kære Verden

    Smukt indlæg og modigt.. du er i hvert fald langt, når du skriver sådan et hudløst ærligt indlæg… og jeg synes du er mega sej…

    1. Charlotte Frølund

      Tusind tak, Kære Verden, for dine søde og varmende ord <3

      Ja jeg synes også selv, at jeg langtsom kommer derhen af hvor jeg indrømmer overfor mig selv, at der skal ske ændringer, hvis jeg skal komme ud af ensomheden, for den dræner mig og det skal den ikke have lov til at gøre <3
      Knus Zilotte

  2. Helle

    Hvor er du modig og ærlig. Tak for det. Det er så svært at dele med andre.. 🙏🌹

    1. Charlotte Frølund

      Tusind tak, Helle <3

      Ja det er et emne, der er super svært at dele med andre – men jeg håber, at jeg med mit indlæg, har fået andre til at turde sige det højt, så vi ikke går med knuden i maven alene – og kan sige det højt uden at der er nogen der dømmer.
      Jeg tror de fleste mennesker oplever ensomhed på et eller andet tidspunkt i deres liv, og hvis vi tør fortælle det til andre, så tror jeg at vi nemmere kan få hjælp til at komme ud af ensomheden – og ingen skal føle sig uønsket eller mindre værdsat.

      Jeg kan fortælle dig at med dette indlæg, har jeg fået så meget positiv respons og folk der stod mig tæt, vidste slet ikke at jeg gik med disse følelser, fordi det normalt er noget jeg holder for mig selv.
      Det det også har bidraget med er, at der er rigtig mange i min omgangskreds der har rakt hånden frem og aftalt kaffe-dates, vin-dates, hygge-dates og koncert-dates med mig <3 Fordi de slet ikke var klar over at jeg følte mig så ensom. De troede at jeg var omgivet af rigtig mange venner og ville derfor ikke også spørge om jeg ville ses med dem <3
      Men det vil jeg rigtig gerne <3

      Så nu bryder vi tabuet og siger de følsomme og sårbare ting højt, skal vi ikke aftale det 🙂 <3

      Kram til dig.
      Zilotte

  3. Hej Søde Lotte
    Du er så godt på vej kan jeg mærke og du er ikke den eneste der føler sig alene , det er der rigtig mange der gør også folk med hjemmeboende børn og mand/kærste.
    Jeg ved du er en stærk kvinde og du har en ven i mig , jeg kommer gerne og veninde hygger med dig , for jeg vil gerne være din veninde og ikke kun din blogger ven ❤️🙏🏻
    De aller bedste oppe kram
    DIN METTE

    1. Charlotte Frølund

      Kære Mette,
      Tak <3
      Jeg er udemærket klar over at jeg på ingen måde er alene om at føle mig alene, og at også folk i parforhold og med børn kan føle sig alene.
      Jeg følte mig nok endnu mere alene, dengang jeg var mor 24/7 – alene med min søn, for der kom jeg slet ikke ud og så stort set ingen veninder i de små 15-17 år jeg var fuldtids-alenemor.
      Men at føle sig alene og ensom (når man er single) kan slå endnu hårdere, for der er ingen der tager imod en, når man kommer hjem, der er ingen der siger godmorgen når man vågner, og der er ingen at opleve noget med – om det så er bare at ligge på hver sin side af sofaen og se tv.
      Men jeg er skam helt klar over at ALLE – uanset hvem man er, hvor man er i livet og om man er ukendt eller kendt, kan føle sig ensom.
      Mit indlæg er jo også kun skrevet ud fra mine egne føleser og erfaringer – og jeg kunne have skrevet det dobbelt så langt, for min ensom er en af de følser jeg har haft med mig i min rygsæk siden jeg var en ganske lille pige 🙁

      Men du har ganske ret i at jeg er en stærk kvinde og jeg har taget mange kampe i mit liv og vundet dem – og denne kamp vinder jeg også – den er nok bare en af de sværere at vinde bare lige sådan uden en kamp <3

      Tak for dig og tak for kram <3

      Et stort kram tilbage til dig <3

      Zilotte

  4. Gitte Larsen

    Det gør ondt i hjertet, når nogen føler sig ensom og kan godt sætte mig ind i hvor svært det kan være at stå helt ensom til en koncert. Der mangler en at dele oplevelserne med 💖 Jeg synes du er mega sej at gøre ting alene såsom rejse.
    Øv, at mange bare siger ja og så ikke mener det alligevel. Tænker man skal holde, hvad man lover ellers er det unfair.
    Ofte mangler jeg også en god veninde til at gøre ting sammen med. Er ikke lige så idérig til, hvad du kunne gøre alene 🌹🌹 Kram til dig.

    1. Charlotte Frølund

      Kære Gitte <3

      Tusind tak for dine ord til mit indlæg <3 Tak for roserne til mig om at gøre ting alene. Jeg må indrømme, at jeg også har "øvet" mig i at tage tilløb til det længe – og hvis man ikke rykker sig, så sker der jo ikke noget, så derfor så har jeg for nogle år besluttet mig for at det skulle forhindre mig i at opleve ting, bare fordi jeg var/er alene <3
      Jeg er sikker på at du nok også skal finde gode og sjove ting at gøre alene <3
      Kram Zilotte

Skriv et svar