Jeg har været til fotoshoot…..

Noget jeg aldrig havde troet, jeg skulle skrive eller gøre, MEN…….

For et stykke tid siden, så jeg at KvinderUdenFilter havde et fotoshoot-arrangement med en professionel fotograf. Et sådan arrangement, hvor man kunne få taget nogle billeder af sig selv, enten til sin facebookprofil, jobansøgning eller til noget helt andet.

Min første tanke var, at det måtte jeg da prøve., for jeg havde jo lovet mig selv, at jeg skulle begynde at komme ud af min komfortzone og prøve nye ting i mit liv.
Jeg trykkede, at jeg var interesseret i at deltage, og lod det så være ved det.
Engang imellem poppede begivenheden op i mit newsfeed på facebook og gang på gang blev jeg mindet om at jeg jo rent faktisk havde skrevet, at jeg var interesseret i at deltage.

Men så kom alle de dumme tanker…
ET FOTOSHOOT… mig ??!!! hvad tænker jeg dog på….. !! Jeg er ikke fotogen, jeg duer ikke foran et kamera!
Når folk tager billeder af mig, så synes jeg altid selv at jeg ligner noget værre noget.
Jeg er for tyk, jeg har dobbelthager, skæve tænder, et alt for stort smil som dækker øjnene, en kæmpe tud, håret sidder forkert og alle mulige andre grimme ting,  som jeg altid finder om mig selv på billeder.

Så ovenpå alle disse tanker, så besluttede jeg mig til, at jeg IKKE skulle med til den fotoshoot, for der ville helt sikkert højst være 2-3 billeder ud af de ca. 150 billeder som der ville blive taget af mig, som var brugbare, og det ville vel bare være at spilde både min og fotografens tid.
For jeg er ingen fotomodel og jeg SER i hvert fald overhovedet ikke godt ud på billeder !! BASTA…. !!!

Men man har jo en holdning til man tager en ny….
Og den holdning blev også radikalt ændret, da jeg laver en kontrakt på at blive blogger her hos KvinderUdenFilter og Rikke spørger mig, om der ikke også skal tages nogle billeder af mig til min blog.
Øhhh, jooo… det skal der vel ?!
Så jeg melder mig til fotoshootet med kæmpe sommerfugle i maven og lover mig selv ikke at være for kritisk ,holde hovedet højt, trække maven ind og lade nye oplevelser komme ind i mit liv.

På dagen er jeg lidt nervøs, hvad skal jeg gøre, hvilke billeder skal tages, hvilket tøj skal jeg tage med, hvilken make-up skal jeg lægge, og hvad med håret, hvordan skal det sidde…
Puha og ikke mindst, kan jeg overhovedet finde ud af posere foran et kamera ???

Nå, men jeg lægger en pæn make-up, glatter håret og pakker en masse tøj og drager mod stedet, hvor fotoshootet afholdes.
Lidt mærkeligt at tage hjemmefra ved højlys dag med en make-up der lagt og hår der sat, som skulle til den helt store nattefest.

I det jeg træder ind af døren, hvor eventen afholdes, bliver jeg mødt af tre skønne kvinder som tager imod mig, som om jeg allerede kendte dem, imødekommende og super søde og straks trak jeg vejret meget lettere.
Et øjeblik efter bliver jeg præsenteret for fotografen og han er en super sød mand, som får mig til at føle mig rigtig godt tilpas allerede inde i de første fem min. af vores fotosession.
Han får det hele til at virke så super naturligt, og inden jeg ved af det smiler jeg over hele hovedet, griner, pjatter, snakker og ser kameraet som en ven og ikke en fjende.

I næsten en time bliver der skudt billeder af mig, i forskelligt tøj, siddende, stående og gående.
Jeg får lov til at se et sneakpeak af dem undervejs i fotograferingen af mig  og hver gang jeg ser et billede og fotografen siger, hvad siger du, så kommer alle de dumme tanker igen og jeg ser kun dobbelthagerne, den store næse og smilet der dækker øjnene. Men høflig som jeg er, så siger jeg, ” Det der kan jeg godt lide… eller Wauw, det er super flot det der ! Mens jeg husker mig selv på, at ikke må være så kritisk og lover at kigge rigtig godt på dem senere og jeg skal nok finde nogen, som også jeg selv kan lide.

Jeg går derfra med en god følelse i kroppen og klapper mig selv på skulderen for at have gjort det, selv om sommerfuglene i maven var store og selvkritikken næsten tog overhånd.  

Da fotoshootet er overstået, bliver billederne sendt hjem til mig, kun et par timer senere. Alle billederne – ca. 244. De er ikke blevet billede-manipuleret, der er ikke lagt filter hen over eller ændret ved hverken min næse eller min tykke kinder eller min dobbelthage.

Jeg åbner filen med flere sommerfugle i maven end da dagen startede, og der sidder jeg så, og kigger på de mange billeder med et kæmpe smil på læben…
FOR DE ER SUPER GODE… og ja jeg kan godt se fejlene, men ikke som jeg plejer, for jeg har lært noget i dag… Jeg har lært, at jeg ikke skal være så super kritisk over for mig selv, og at jeg sagtens kan være stolt af mig selv og sådan som jeg ser ud, for når jeg ser på billederne så ser, jeg en kvinde med selvtillid, smukke øjne, og et kæmpe glad og selvsikkert smil, som kigger på en fotograf og hans kamera, som har givet mig en time med nærvær, tillid og en ny tro på at jeg godt kan fremstå super flot på billeder og jeg godt må tro på mig selv og på det jeg kan og være tro ved den jeg er.
ORD som jeg ofte siger til mine dansedeltagere, veninder og bekendte, men som jeg bør huske at sige til mig selv også – og ikke mindst TRO på det.

Jeg lagde straks rigtig mange af billederne ud på facebook, for jeg var vild med dem, og jeg var stolt af mig selv for at turde stille mig op foran et kamera, og fordi jeg havde overvundet min frygt for at vise mig frem på billeder og vise hvem jeg også er.