Titlen og sangen – “Om lidt bli’r her stille”, er Kim Larsen og Bellamis,
den sang har jeg sunget to gange i sidste uge, begge gange til begravelser.
Og til den sang, bar jeg sammen med min søster, min fars kiste ud af kirken, for 7 år siden.
Den Sang får mig til at græde, hver gang jeg hører den.
Første vers :
”Om lidt bli´r her stille
Om lidt er det forbi
Fik du set det du ville
Fik du hørt din melodi”
Et vers, der er meget sigende for mange af de tanker jeg har gjort mig, i det sidste stykke tid.
Inden for kun et halvt år, har jeg deltaget i tre begravelser, tre kære familiemedlemmer. Døden kommer pludselig meget tæt på og sætter en masse tanker i gang.
Sidste uge har været fuld af følelser, tanker, tårer, glæde, sang, musik, venner, sorg, omsorg, og varme og mange mange tanker om livet og døden.
Jeg mistede min far alt for tidligt. Han var desværre alvorlig syg igennem mine teenageår og mit voksenliv.
Jeg var kun 39 år, da han døde, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på ham, savner ham og mangler ham. Jeg tænker tit over alle de ting, vi ikke fik talt om, og jeg ville ønske, at jeg havde brugt mere tid sammen med ham, så jeg kunne have hørt om fortællingerne fra hans barndom og ungdom, historier min mor ikke kan fortælle om, fordi det var, før de mødte hinanden. Jeg føler lidt, at jeg mangler noget af min historie, nu hvor jeg ikke længere kan tale med ham om det, og så mangler jeg om noget et kram fra ham, eller bare en af hans “sarkastiske” kommentar, som han var så god til at give mig, når jeg havde brug for et ”spark i røven” og komme videre med mit liv.
Nu er min farmor også død (det var hendes begravelse den ene af dem jeg var til i sidste uge).
Jeg har i mange år ikke haft særlig meget kontakt med hende. Egentlig ikke fordi jeg ikke ville, men der har været nogle ting, som har gjort, at jeg ikke har haft megen kontakt til hende de sidste 10-15 år.
Jeg nåede, at besøge hende nogle gange her i den sidste tid, mens hun var indlagt på hospitalet, og det er jeg så glad for, at jeg fik gjort.
Vi fik snakket gamle dage, min far, minder og oplevelser hun havde om ham, og som vi har haft sammen, om gamle dage, hvor jeg kom meget hos min farmor og farfar, min farmors barndom og ungdom, og jeg nød hvert et minut, jeg fik lov til at tilbringe med hende her i hendes sidste tid, og hver en samtale er gemt dybt i mit hjerte og jeg vil huske dem, så længe jeg lever.
Jeg nåede gudskelov også, at fortælle hende, at jeg elskede hende og give hende nogle varme kram.
Det er mærkeligt at tænke på, at nu er jeg ældste generation i vores side af min fars familie.
Døden er egentlig ikke noget vi rigtig taler om, vi ved det sker en dag, men vi tænker nok ikke så meget over, at den dag kommer, (vi ved gudskelov ikke, hvornår det sker)
Mange gange så har vi så travlt med at skynde os at leve og lægge planer for fremtiden og stresse og jage os igennem dagene, fordi vi lige skal nå det og det, og lige skal tjene en masse penge, så vi kan købe det ene og det andet, som skulle gøre os lykkeligere.
Men hvad nu, hvis vi skynder os forgæves og ikke når vores planer ?!
Hvad hjælper det så, at have stresset efter et liv, vi ikke fik, og glemte at stoppe op og leve i nuet, grine med vores venner og familie, kramme vores børn, vores forældre og vores venner og leve livet hver dag, og ikke kun kigge fremad, men også være til nu og her.
Jeg lever selv det travle liv… Har to til tre jobs hver uge, har alt for lidt tid til at se mine venner og familie, og har alt for travlt med at tænke fremad, om hvad jeg vil i fremtiden og hvad jeg skal nå, at jeg tit glemmer at stoppe op og trække vejret og være til lige NU OG HER.
Men jeg har lovet mig selv, at det skal ændres, jeg VIL leve i nuet, og jeg skal nyde hvert et minut, jeg skal være glad for at have et godt liv også med de nedture, der kan være til tider, og jeg skal sætte pris på de mennesker, der er omkring mig, og huske at sige det til dem.
Jeg skal huske, at fortælle min familie og mine venner, hvor meget de betyder for mig, give dem et ring eller et besøg. Jeg vil række hånden ud og tage imod, og ikke være for stolt til at fortælle dem, hvis jeg er ked af det, føler mig ensom, eller bare har brug for et kram og deres nærvær.
På samme måde vil jeg også give tilbage, når de har brug for mig.
” Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer.” Citat: John Lennon
Men selv om jeg nu, lover mig selv at leve i nuet, så forbereder jeg mig også på at dø……….
Det lyder hårdt og voldsomt måske, men det er det ikke.
For som ”Anden” engang sagde: ”Gør dig klar til at dø, så er du klar til at leve”
Den dag, jeg ikke er her mere, så er det min søn, som skal tage sig af min begravelse og alt det der kommer med en sådan. Det er i forvejen ikke nemt eller let at skulle være midt i sorgen og så samtidig forberede ens nærmestes begravelse. Så jeg har købt en bog, og i den bog, der kan jeg skrive alle vigtige informationer i, både mht. hvordan jeg vil begraves, blomster, sange der skal synges i kirken, om jeg vil brændes, lægges i de ukendtes grav og meget mere praktisk. Så skal han ikke nødvendigvis tage stilling til det, når han sidder tilbage, det er min ”gave” til ham, efter min død.
I samme bog, kan jeg også skrive en masse minder ned om mit liv – helt fra jeg blev født og til nu (og gerne i fremtiden også) og på den måde kan jeg give min søn mine minder og historier om mit liv videre – og han kan give det videre til sine børn – og på den måde giver jeg min livshistorie videre i familien, noget jeg ville ønske, at jeg kunne have fået meget mere af fra min far og mine bedsteforældre og som jeg nu, er i gang med, at bede min mor om, at fortælle mig, hendes livshistorie.
Så ja jeg gør klar til at dø, for så er jeg klar til at leve i nuet og nyde livet fuldt ud.
Kære dig, der læser med, husk at sætte pris på dit liv, stop op engang imellem og træk vejret dybt, og nyd dit liv, lige her og nu. Husk at fortæl dem, du har kær, hvor meget du sætter pris på dem, del din livshistorie, fest noget mere, grin noget mere, bliv ved med at få nye oplevelser og elsk det nu, det satans liv <3
”Om lidt,
om lidt
Er vi borte
Vi ses måske igen”
Kærligst Charlotte
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Charlotte Frølund
Du kan følge mig her
Andre indlæg i denne kategori
Har du en yndlingsserie ?
September måned er godt i gang, og det betyder efterår, siger kalenderen og inden vi får set os
Jeg tror, jeg har en 50-års livskrise…..!!!!
Jeg har aldrig oplevet at have en livskrise op til en rund fødselsdag… men jeg kan mærke at
Hvad skal du i din sommerferie…. ?
Hold op hvor har jeg fået det spørgsmål mange gange de sidste par måneder. Jeg ved godt, at
Jeg var ved at få Ø-kuller….
Men så tog jeg på hotel….. I Januar måned var jeg ved at blive fuldstændig tosset….Corona-nedlukning igen i
Så fint og rørende og skrevet, kære Charlotte 💗Jeg er ked af det på dine vegne over dine tab.. Din far såvel som de tre andre familiemedlemmer i år.. Kan forestille mig at det er en uvirkelig og overvældende situation at skulle håndtere en begravelse og alle de praktiske ting der medfølger, når man mister. Jeg er sikker på at din søn vil se det netop som en gave, ikke at skulle være bange for at træffe “forkerte” valg når det (forhåbentligt om maaaaange år) er din tur til at forlade verden. Sådan at han er sikker på, at alt er som du ønskede det. En smuk og modig ting at gøre, synes jeg 💗 Jeg elsker også “Om lidt bliver der stille” og har hørt/sunget den til flertallet ud af de 8 begravelser jeg har været til. Den rør mig dybt hver gang.. Stort knus og tanker til dig! 💗💗💗
Tak søde Aura <3 For de meget smukke ord <3
Jeg håber også at min søn ser det som en gave, at jeg har hjulpet ham lidt på vej, når jeg en dag ikke er her mere og at han så har plads til at være i sin sorg og ikke skal tænke på alt for meget praktisk <3
Ja den sang rør virkelig noget i en, og mens man synger den til begravelsen, så mindes man også de mange andre dejlige mennesker, man har været nød til at sige farvel til <3
Kæmpe knus tilbage til dig <3
Charlotte
Meget smukt og ærligt skrevet – tak for din ærlighed. Det bragte smil og tåre frem, jeg fik også sendt endnu en kærlig hilsen til min egen far som jeg måtte sige farvel til for to år siden. Vi skal blive bedre til at nyde og huske hinanden på hvor heldige mange af os er, og lade være med altid at fokusere på de ting vi skal nå eller ikke “kan” af en eller anden årsag. Tak😊
Kære Mette,
Tusind tak for dine søde ord <3
Jeg er ked af at høre om din far, det gør så ondt at miste, men selv om vi mister, glemmer vi aldrig vores kære, de har altid en speciel plads i vores hjerter <3
Sender dig et kærligt kram <3 Charlotte
He j søde Charlotte.
Utrolig rørende indlæg <3
Den sag får også tit mig til at græde fordi den rammer helt derinde hvor det gør rigtigt ondt.
Jeg syntes dit valg om at gøre klar til at dø for så at være klar til at leve i nuet er virkelig inspirerende og vildt sejt af dig!
Sender dig en krammer <3
Kh. Linda
Søde Linda, Tusind tak for dine søde og varme ord <3
Ja den sang, den rammer hvergang – men den er også super smuk og meget sigende om det at skulle forlade denne jord.
Jeg bliver også ramt hvergang, når jeg høre Sanne Salomonsen sang HJEM – men den blev også udgivet lige efter at jeg havde mistet min far og den er så rammende i teksten for det der skete lige der.
Sender dig en stor krammer tilbage igen <3 Charlotte
Et meget rørende indlæg, Charlotte ♥️
Jeg kan anbefale bogen: “Kære Mor – Fortæl!” Jeg kan samtidig også anbefale at når bogen er udfyldt, så sætter I tid af til af tale om det du eller din mor har skrevet. Bogen er allermest værdifuld mens man stadig kan tåle med forfatteren og derved får den endnu større værdi, den dag vi ikke er her mere ♥️
Kæreste Heidi, Tak for din ord <3
Og tak – den bog kender jeg slet ikke, den skal jeg da finde <3 Super ide at få den udfyldt og så samtale om den mens at forfatteren også lever – det lyder som alletiders gave ide – især til min mor, som er meget svær at finde gaver til 😉 Så det både en gave til hende og til mig og min søster <3
Kram og varme tanker din vej <3 Charlotte
Tale med forfatteren! 😁
Kære Charlotte.
Du rammer fuldstændigt ind i hjerterummet, lige dér hvor det er så vigtigt, at turde se både livet og døden i øjnene. En god ven af mig, skulle begrave sin elskede farmor her i foråret. Midt i al sorgen og alt det svære, var det en befrielse og en gave, at hun havde udfyldt præcis den bog du taler om. det gjorde alt meget lettere, for både præst og pårørende, og man kan få lov at være i sorgen, uden at skulle tage stilling til yderligere praktiske ting, end alt det der i forvejen er. og ja, jeg er SÅ enig med dig – og Anden – gør dig klar til at dø, så er du klar til livet. Jeg er overhovedet ikke bange for at dø, men jeg kan blive bange for, ikke at nå at leve.
de kærligste tanker og kram
Charlotte.
Kære Charlotte, tusind tak for dine skønne ord til mit indlæg <3
Jeg kan så meget følge dig i at være bange for ikke at nå at leve og at opleve alt det jeg gerne vil <3 Men mon ikke med det gode humør og livsvilje vi begge indeholder at vi kommer til at leve super længe endnu og når at opleve rigtig meget <3
Min far sagde engang – at vi kvinder (i familien) vi levede længst, for vi var alt for nysgerrige til at dø… Lige der håber jeg meget at han har ret, for så kommer til at blive over 100 år – jeg er nemlig super nysgerrig 😉
Kram og kærlige tanker din vej også 😉 <3 Charlotte
Kære søde smukke Charlotte ❤️
Sider her og tårnene løber ned af mine kinder, efter at have læst din smukke og rørendene indlæg ❤️ Må sige det fik sat gang i nogle tanker og fik mig faktisk til lige at stoppe op og tænke lidt over mit eget liv. Det du skriver om at forberede dig på døden for at kunne leve i nuet er jo så rigtigt skrevet og en meget smuk og fantastisk ide om bogen ❤️ Et kæmpe stort knus til dig smukke ❤️
Tusind tak for din søde besked Lotte <3
Døden er jo ikke rigtig noget vi taler om, men jeg tænker at det nogen gange er rigtig godt at stoppe op og kigge på sit liv og nyde nuet.
Samtidig er det også vigtigt at tage stilling til, hvad der skal ske, når vi ikke er her længere <3
Sender dig et stort kram tilbage igen <3 Kærligst Charlotte
Hvad hedder bogen du købte? Tror måske det vil hjælpe mig videre i mit dødsangstforløb !
D
Kære Ditte,
Bogen hedder: Bogen til mine kære.
Den er skrevet af Birgit Meister og er fra Gyldendal – den kan fås i div. boghandlere. Der ligger et billede af bogen i indlægget.
Jeg fik den anbefalet af en veninde, og den er rigtig god og nem at skrive i.
Jeg er ked af at læse at du er i et dødsangstforløb, men tror at jeg kan forestille mig lidt af det du pt. går igennem. Det er på ingen måden rart og jeg håber inderligt, at du har nogen der kan hjælpe dig igennem dit angstforløb, så det ikke får lov til at vokse sig større og bliver svære at komme ud af <3
Sender dig et kærligt og varmt kram og ønsker dig all det bedste.
Kærligst Charlotte
Sikke et smukt og trist indlæg ❤️ Det minder en om det man skal huske at værdsætte hos sine kære og minder en om at livet går stærkt! Kærlighed din vej, tak for dine tanker
Kære Mary,
Tusind tak for din søde kommentar <3 Ja vi skal sætte pris det vi har i vores liv og ikke tage alt forgivet <3
Kærligst Charlotte