The Show Must Go On

Hvad er en danse-instruktørs værste mareridt? For mig er det  at komme til skade midt  i en undervisningstime (eller at en af mine deltagere gør). Men i dette tilfælde var det mig selv!

I tirsdags underviste jeg, som vikar for en anden, på en Fitness-dance-time.
Timen skulle vare i 1 ½. En time med fuld knald på, masser af danse-koreografier, mange trin, hop, arme i fuld bevægelse, hofter der skulle vrikkes og overkroppe, der skulle rystes.
Jeg var total kampklar og glædede mig. Dette var min anden time ud af i alt 8 undervisningstimer i denne uge. Ihhh så fedt med en hel uge fyldt op med undervisning i Zumba, Dans-Dig-Glad (mit eget koncept) og Hit Fit Dance. Det kunne kun blive en super skøn uge med masser af træning, skøn energi og gode endorfiner, som skulle fylde min krop og mit humør.

Jeg sætter timen i gang, fyldt op af god energi og glæder mig til at give den max gas i træningssalen.
Men en halv time inde i undervisningen (husk det var en time som varede 1 ½ time) med en sal fyldt af forventningsfulde og glade deltagere, som ikke havde prøvet min undervisning før, så fik jeg trådt forkert på min højre fod, mens jeg hoppede og drejede samtidig og vred ret voldsomt om på den.

AVVVVV for h…. da også… Det gjorde mere end ondt og alle tanker gik igennem mit hoved. Er den brækket, forstuvet eller er jeg så ”HELDIG” at det ”bare” er en kraftig forvridning !!???
Nå, men sangen spillede jo stadig og der stod en masse forventningsfulde deltagere og skulle følge mig. Så jeg måtte bide smerten i mig og danse sangen færdig i et smertehelvede og uvidende om,  hvad der var sket med min fod.

Da sangen stoppede, stod alle deltagere og kiggede på mig, de var ganske klar over, at det her gjorde ondt og det var ikke bare et trin jeg havde trådt forkert og var klar igen nu og her, og jeg kunne tydeligt se på nogle af dem, at de tænkte…. ”øv nu var vi lige så godt i gang med en god gang varm og energisk træning” og hvad så nu, siger hun at timen er aflyst, fordi hun har fået ondt i foden ??.
Det ville jeg  nok også selv tænke og med en blandet følelse af stakkels instruktør – men øv for mig, for nu er jeg jo kommet herned for at få trænet igennem….

Jeg kiggede på dem, lettere forpint i min smertende fod og stadig uvidende om den var forstuvet (brækket kunne jeg mærke, at den ikke var) og sagde til dem, vi kører altså timen færdig, der er nok bare lige nogle af trinene, jeg ikke kan gennemføre, men jeg skal guide jer igennem så godt jeg kan.

Og det gjorde jeg så, og da timen ”endelig” er færdig, og jeg tænker, du klarede den, nu mangler du bare lige cykleturen hjem og så kan du se hvor slemt det står til og få noget is på, så kommer der nogle af deltagerne hen til mig, og roser mig for min undervisning, mit humør, min danseglæde og ikke mindst min viljestyrke til at fortsætte timen.  De ville helt klart gerne komme igen og træne hos mig.
Ihhh hvor blev jeg glad, for selv om den sidste del af timen bestemt ikke gik, som jeg havde ønsket, så fik jeg alligevel undervist så godt og så gennemført som jeg kunne med en fod i smerter, at deltagere ligefrem gerne ville komme igen på MINE timer <3

Med sådanne roser, så bliver jeg endnu mere stolt og klapper mig selv en ekstra gang på skulderen og siger til mig selv, at jeg faktisk er ret god til det jeg gør, både med og uden skader. For man skal jo altid huske at rose sig og være stolt af det man kan.

Som du  læste så er denne uge fyldt med flere undervisningstimer og jeg har faktisk tænkt mig at undervise dem alle sammen, godt nok med lidt mindre gang i den end jeg plejer, og ingen hop eller vrid, så en del af undervisningen vil foregå verbalt og med masser af fagter med mine hænder i stedet for mine fødder.
Men jeg ved, at det nok skal gå, for jeg har så mange dejlige deltagere, som jeg ved, sætter pris at jeg ikke aflyser, selv om de også gerne ser, at jeg passer godt på mig selv.

Nu sidder der måske nogle af jer, der læser med, og tænker… Gud hvor er hun dum, at sætte sit eget helbred overstyr, bare fordi hun ville gennemføre timen, den kunne jo bare været blevet stoppet lige der hvor hun er kommet til skade. Eller hvorfor finder hun ikke bare en vikar til de andre timer hun har.
Men nej, kære dig der læser det her, det kan JEG desværre ikke.
Jeg er nærmest opvokset på en danseskole og der lærte jeg meget tidligt i livet, at det her er en hård branche og du er ikke bedre end hende/ham, der står og puster dig i nakken for at tage over på dine hold, hvis du har for mange aflysninger.
Eller medlemmer der pludselig stopper på dine timer, fordi du aflyser eller finder vikar til dem lidt for ofte.
Det her er en usikker branche, hvor du hele tiden skal være på, for at sikre dig, at du også har dine timer og medlemmer om nogle måneder. Desuden kommer der heller ingen løn ind, hvis du aflyser eller skal bruge vikar.  

Derudover skal du altid huske på, at hvis du aflyser din time, så står der måske 20-25 deltagere (eller flere) og havde glædet sig til at skulle modtage din undervisning, og så blev timen aflyst og de får ikke trænet den dag.

Det at være professionel i denne her branche, som jeg bevæger mig i, der er mottoet stort set altid:

                                                                  THE SHOW MUST GO ON

Og sådan har showet fortsat for mig i nu over 30 år, hvor jeg har undervist.
Selv om det til tider kan være en hård branche, at man til tider ikke bare kan lægge sig syg, når man er lidt småskidt, (Du er først rigtig syg, når du ligger på hospitalet og ikke kan rejse dig op)  eller aflyse timen fordi et nært familiemedlem lige er død (ja jeg har undervist selv samme dag, hvor jeg mistede min elskede morfar – og det var sindsyg hårdt), eller fordi veninder vælger spontant at tage på bio-tur, hvor man skal undervise (der aflyser man i stedet veninderne).
Så er det også en vild skøn branche at være i, og jeg ville aldrig være foruden. Fordi det at kunne undervise andre i at danse og bevæge sig til musik,  og se dem finde den pragtfulde danseglæde og energi, og blive bedre for hver gang de kommer på mine timer, og at jeg har muligheden for at kunne videre-give min danseglæde til dem, og samtidig også hjælpe dem, med nogle at de ting de kæmper med i deres liv, (det er et helt andet blogindlæg, om hvad jeg som danse-instruktør også kan uderover at  undervise, så det skriver jeg på et andet tidspunkt), det er GULD VÆRD og det er nok også en af de største grunde til at jeg, selv om jeg er syg eller kommet til skade, vælger at tage til mine undervisningstimer igen og igen, og selv om mine deltagere siger, at jeg skal huske at passe på mig selv, og jeg lover at det gør jeg ”næsten” altid, så ved jeg også, at de sætter pris på, at jeg kommer og sjældent aflyser en time, fordi jeg får lige så meget glæde, om ikke mere, som dem, ved at kunne stå der i min dejlige trænings-sal med alle mine skønne deltagere og dag ud og dag ind gøre det jeg elsker allermest, at kunne UNDERVISE OG DANSE .

Kære Læser, hvis du ikke allerede har prøvet det, så skynd dig ud og vær´ med på en danse/fitnesstime. Fortæl mig gerne, om også du fik ligeså meget glæde som jeg gør, når jeg danser <3 

 

DANS = LIVSGLÆDE og det kan man aldrig få nok af <3

       
Tak fordi du læste med <3  

Kærligt Charlotte

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Charlotte Frølund

Du kan følge mig her

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 4 kommentarer

  1. Avatar
    Katrine

    Ved nøjagtigt hvordan du har det. Er opereret fem gange i hofterne fordi jeg bare ikke kunne lade være m at danse og arbejde som aerobic instruktør. Men. Måtte stoppe da min skulder så også lukserede under en puls toning time og måtte opereres. Så turde jeg ikke mere. Men løber så meget jeg overhovedet kan :-). Så forstår dig. Man kan ikke være sur når man danser !😊

    1. Avatar
      Charlotte Frølund

      Øv Katrine, det lyder ikke rart med alle de operationer, men jeg forstår dig godt, man trækker den såååå langt som man overhovedet kan, når det man laver er noget man brænder for <3
      Dejligt at læse, at du trods "alt" stadig kan løbe lidt, tænker at hvis du har det lidt som mig, så når man altid har været super aktiv, så er det bare ikke nemt at holde ind og ikke måtte bevæge så meget som man altid har været vant til at gøre <3 Håber du også stadig kan danse bare lidt også <3

  2. Avatar
    Lotte

    Du er og bliver det sejeste instruktør jeg har haft ❤️ Du er med dit altid glade og smitsom humør med til at gøre min mandag og onsdag til de bedste dag 😍 tak for. det. At danse på en forstuvet fod er nået af en overvindelse 😬 jeg har selv forstuved min fod mange gange og ja det er et smerte helvede uden lige, men ikke det kan stoppe dig, du er og bliver sku en rigtig fighter. Men du skal også huske at passe på dig selv, for husk du skal være danse instruktør i mange år endnu 😍❤️😘

    1. Avatar
      Charlotte Frølund

      Skønne Lotte, tusind tak for dine søde og meget rosende ord. Jeg sidder her og rødmer men suger også det hele til mig, for ros kan man vel aldrig få nok af <3
      Jeg lover, at jeg altid passer godt på mig selv, og med alderen har jeg også lært, at man ikke skal kæmpe mod alle smerter, men også nogen gange trække stikket og acceptere, at man er skadet eller for syg til at undervise, selv om det kan være ganske svært, når man ved at man har en sal fyldt med de dejligste medlemmer som kommer med så megen skøn og positiv energi <3
      Tak for dig <3
      Kærligst Charlotte

Skriv et svar