Lige om lidt siger vi farvel til år 2022. Et år der for mit vedkommende har været noget af en rutsjebanetur som har givet anledning til sjov og gode oplevelser, men også nogle ubehagelige bump på vejen. Men på en eller anden måde, så er det lykkedes mig at komme igennem året, og jeg har blevet meget klogere på, hvad jeg skal arbejde med i 2023.
Jeg startede 2022 med at sætte mit hus til salg, da min kæreste og jeg havde besluttet at afprøve om vi kunne finde ud af at bo sammen. Han kunne ikke lokkes til Jylland, så jeg måtte jo tage en for holdet, og i slut februar flyttede jeg til Amager.
Flytningen har været en stor udfordring for mig på flere måder: jeg gik fra at bo alene, hvor jeg bare kunne gøre hvad jeg ville og havde lyst til, til at skulle tage hensyn til et andet menneske. Jeg gik også fra at have travlt med hus og have, til at bo i en lejlighed og have en masse fritid, men ikke den fjerneste idé om hvad jeg skulle bruge den til. Ydermere har jeg ikke rigtig fået gang i nye venskaber herover, og savner ofte mine jyske venner.
Det har givet mig utrolig mange frustrationer i året der er gået, så i 2023 skal jeg finde på nogle spændende ting at bruge min fritid på, og jeg skal ud og møde nogle nye mennesker.
Og nårh ja… på min første dag som øbo, og ja, det var vitterligt den første dag, smadrede jeg bundkaret på min bil, så den måtte hentes med autohjælp og på værksted et par dage.
På tur med lillesøster
Hvor jeg solgte mit hus i starten af 2022, så flyttede min lillesøster i hus. Hun klarer det så godt, og jeg er stolt af hende. Vi har i løbet af året haft en ugentlig gåtursaftale, hvor jeg går tur på Amager, og hun går tur et sted på Djursland, og så vender vi lige verdenssituationen over telefon imens. Det har været helt vildt godt, og jeg håber det er noget vi kan fortsætte med i 2023.
Et par uger i Sydfrankrig
I slut juli satte min kæreste og jeg kursen mod Sydfrankrig for at holde sommerferie i et par uger. Vi havde lejet en bil, så vi kunne komme rundt og besøge hvad vi nu havde lyst til. Vi har set masser af historiske bygninger, været i Monaco, set vinmarker og småbyer, oplevet Sydfrankrig fra landevejen, og været en tur i bjergene med hårnålesving og virkelig smukke udsigter.
Men også udsigten til udtørrede floder og landskaber. Der var varmt og tørt dernede, og vi kørte igennem området med over 40 graders varme. Det er meget for sådan en bleg nordbo som mig, og heldigvis var der også plads til dage med afslapning ved poolen, og for første gang i flere år, trak jeg i badetøj.
Et godt grin
I løbet af året har vi også fået nogle gode grin, når vi har været inde for at se standup. Jeg var en tur på Bremen Teater med en god veninde og lære noget om forskellen mellem mænd og kvinders hjerner, hvilket var hylemorsomt.
Jeg havde givet min kæreste billetter i fødselsdagsgave til Heino Hansens show, og han var så sød at invitere mig med. Vi har været inde og opleve Christian Fuhlendorff og senere Mark Le Fêvre, du ved… ham fra Stormester. Jeg håber at 2023 bliver fyldt med endnu flere grin. I hvert fald skal vi i foråret inde og se Simon Jul, hvilket jeg glæder mig til.
Når helbredet slår knuder
Jeg har brug for at grine. 2022 har også været et hårdt år helbredsmæssigt. Jeg har bøvlet med leddegigt hele året, og har testet medicin, hvor bivirkningerne har været så voldsomme, at jeg er endt hos vagtlægen. Og knap havde vi har fundet noget virksomt medicin som jeg kunne tåle, før nye skavanker meldte sin ankomst: smerter i højre hofte, og scanninger viser, at jeg muligvis har slidgigt i hoften. Jeg håber at blive klogere på situationen i starten af det nye år, hvor jeg har en samtale med en læge.
Selvsamme scanninger viste også en cyste på min tilbageværende æggestok. Så jeg måtte en tur til gynækolog og have benene oppe i bøjlerne. Cysten ser umiddelbart fredelig ud, men på grund af min historik med endometriose, skal der holdes grundigt øje med den.
Jeg har altid været en stærk og sej kvinde, der har tilpasset mig og er kommet igennem alt det lort som livet har kastet i hovedet på mig. Men jeg har haft det virkelig svært med min sygdomme i år, og har i perioder bare haft lyst til at grave mig ned i et hul. Det har drænet mig for energi, har givet mig negative tanker om mig selv og gjort mig frustreret og i dårligt humør. Min stakkels kæreste har skulle finde sig i meget, og jeg må indrømme, at jeg i løbet af året har taget mig selv i at sidde og kigge på ham og tænke, at jeg er en lortekæreste, og at det er unfair trække ham igennem det med sygdom og alt hvad der følger med, fordi han fortjener så meget bedre end det.
Det der kommer til at fylde allermest for mig i 2023, bliver at finde ud af hvordan jeg kan acceptere mine sygdomme, og hvordan jeg lever bedst med dem, sådan at jeg kan få en ordentlig hverdag, mere energi og livsglæde, og ikke ender med at blive en gnaven mokke, som ingen gider være i nærheden af.
Julen 2022
2022 blev også året, hvor jeg for første gang skulle holde jul uden min mor og lillesøster. Én af de ting der sker når man kommer i et fast forhold er, at man på et tidspunkt begynder at holde jul sammen, og i år skulle vi holde jul med min kærestes familie her hos os. Jeg savnede dem over på Djursland, men havde også en god aften med min kærestes familie, hvor vi spiste traditionel julemad, herunder risalamande, som jeg havde lavet.. for første gang nogensinde. Undskyld hvis jeg lyder selvfed… men den blev altså virkelig fantastisk!
2023 – en dag af gangen
Jeg håber at jeg om et år med stolthed kan se tilbage på hvor sej jeg har været, hvor meget jeg har kæmpet og hvor meget jeg har nået i 2023. Fordi det bliver et hårdt år… et meget hårdt år. Min taktik bliver nok noget i stil med: en dag ad gangen, et skridt ad gangen, og gør det bedste jeg kan, den pågældende dag.
Hav et fantastisk nytår, pas på dig selv, og må dit 2023 blive helt eminent.
