Velkommen

Kære læsere. Jeg vil på denne blog igennem de næste 30 dage give jer et indblik i noget af den mest betydningsfulde og befriende viden, jeg i mit liv har erfaret og er stødt på.

Jeg har arbejdet med kost og motion on and off i over 20 år og har altid haft en kæmpe personlig interesse for feltet, ikke mindst fordi jeg altid selv har sloges med min kost og med min vægt.

I virkeligheden ser jeg det med at slås med sin vægt som et udtryk for, at man slås med noget inden i sig selv. Den vægt, man har med sig på kroppen, er i virkeligheden et udtryk for den vægt af erfaringer, udfordringer, sorger, traumer osv. man bærer rundt på, og som man ikke har kunnet give slip på. Som en tung rygsæk.

Den tunge rygsæk, vi har med os, kan vi arbejde med at stille fra os. Vi behøver ikke bære rundt på den dag og nat. Det er også ok, at vi stiller den ind i skabet. Eller vi kan pakke den ud og lægge tingene tilbage på deres hylder – eller måske er der noget, der skal smides ud?

Måske skal vi smide den gamle rygsæk ud?

Mange går også rundt og lytter til en grammofonplade, der siger: jeg er dum, jeg kan ikke finde ud af noget, jeg er ikke smuk, jeg er ikke værd at elske …

Denne plade behøver vi heller ikke længere at spille. Har du tænkt på, at du kan knække pladen og uploade en ny fil med positive bekræftelser, der hjælper dig med at at huske på din egen værdi – og hvor vigtigt det arbejde, du gør, er for at gøre dig glad?

/ Jeres Marie Malak

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar