Dét taler vi ikke om!

Kære Dagbog 

Succes-raten på mit datingliv ligger langt under det katastrofale. Ramt af modløshed kom min rigtig gode kammerat mig til undsætning; Vi to skal på spa-ophold nu! – Vi trænger så meget til afslapning og Luxus! JA TAK! 

Vi har ofte været afsted, og har delt både alkohol og dobbelt seng, uden nogen sinde at ha’ kysset eller knaldet. Vi er enige om, at venskabet er vigtigere end romantiske følelser og et dumt engangsknald. 

Traditionen tro delte vi en flaske bobler på værelset, fik vendt verdens situationen, i mens vi gjorde os klar til middagen. En 4-retters gourmet menu i hotellets glamourøse lokaler. 

Vi blev betjent af en yderste charmende og meget kompetent ung mand, som serverede et glas bobler til os hver, imens han præsenterede vin-kortet for os. Vi tog gladeligt i mod anbefalingen af en god rødvin. Tjenerens gode humør og smil løftede den gode stemning til nye højder. Maden smagte himmelsk, rammerne var magiske og roen fyldte, sammen med den lækre rødvin, min krop. Aaah, dét var lige, hvad vi trængte til. 

Tiden løb afsted, og pludselig fik vi travlt med at komme i både spa, og bar, inden de lukkede. Da vi rejste os fra bordet, bemærkede vi begge, at vi var mere end normalt snalret. Vinen havde forvandlet os til to fjollede teenagere, der valsede fnisende afsted ned til baren. Vi fik en enkelt drink inden vi skiftede til badetøj, og fik endnu en med i hånden, da vi gik ned til spa’en. Derfra står resten af aften lidt tåget, men der er dog deltaljer jeg desværre sent vil glemme…

Skide fuld og på bare fødder, gled jeg i spa-loungen. Uden evne til at tage fra, faldt jeg på røv og albuer. Som en sæk kartofler, klaskede jeg direkte ned på det hårde gulv. Min kammerat kom mig til hjælp, og vi blev enige om at gå i spaen uden for. Det var vinter, og kulden ramte som en en mur, hold nu op, hvor var jeg fuld! 

Jeg aner ikke, hvornår eller hvordan, men omgivelserne, gulvet og vinen må ha ramt mig hårdt, for pludselig ser jeg mig selv i fuld sving med min kammerat. Dér midt i spa’en. Ud af det blå, synes han virkelig dejlig, kyssede godt. Jeg havde bare enormt meget lyst til ham! Vi gav den fuld gas, formentlig til stor underholdning for alt og alle, i sær fordi vi selv syntes, at vi var helt diskrete. I et øjebliks klarhed blev vi enige om at forsætte på værelset. Vi gik hver sin vej igennem omklædningsrummene, og lige dér gik det op for mig, at jeg var midt i min ‘mens’ periode; jeg havde tampon i! Hvilket i øvrigt forklarede en del, derude ude i spaen. No Words Needed!

I min koger, syntes jeg selv det var et genialt træk blot at hive proppen ud, uden at sørge for en ny. Præcis dén detalje, skulle jeg komme til at fortryde bitterligt, få timer senere. 

Tilbage på værelset forsatte vi ufortrødent!  Min makker lykkeligt uvidende om, at ‘de røde russere’ var 3. part i sengen. Fulde, fumlede vi rundt i alverdens kreative stillinger, og skulle nå det hele på den halve tid, indtil vi til sidst faldt udmattet og bevidstløse omkuld. 

Senere på natten vågnede jeg forvirret op; HVA’ skete der lige dér?! Min kammerat lå ved siden af mig, og aftens begivenheder kom tilbage til mig i små glimt. Intet af det var minde værdigt. 

Jeg listede nøgen ud på badeværelset, hvor jeg til min store skræk fik set mig selv i spejlet. Der var indtørret blod overalt! Jeg lignede noget fra en gyserfilm. Fuld, og fyldt med skam, kravlede jeg tilbage i sengen ( Altså tilbage til det hvide sengetøj, som ikke længere var hvidt! ) og håbede, at jeg aldrig ville åbne øjnene igen. Jeg turde end ikke kigge på min kammerat, tænk hvis han havde fået et rødt fuldskæg i løbet af natten?! Trak dynen over hovedet, og prøvede at regne ud, hvordan jeg kunne lave snigeren, liste ud af rummet og ALDRIG se ham i øjnene igen!

I mens jeg forsøgte at rumme mine seriøse (moralske) tømmermænd, hørte jeg lyden af min kammerat, der stod op. På badeværelset kunne jeg høre, at han tog sig et bad, det måtte betyde, at han også havde set sig selv i spejlet?? 

Jeg benyttede muligheden for at se sengetøjet ordentlig igennem. Ej men nej – Dét var virkelig slemt. Lignede en true Crime-scene og det var ikke et kønt syn. Overvejede igen, hvordan jeg kunne smutte uset fra stedet, men nåede ikke at tænke tanken til ende før jeg fik kvalme og skulle kaste op.

Jeg strøg ud til badeværelset, døren var låst. Råbte til min kammerat, at jeg var dårlig. Med største naturlighed opfordrede han til, at jeg bare skulle komme ind. 

Nej! 

1. han skal ikke se mig kaste op!

2. Jeg skal ikke se ham nøgen! Slet ikke, i mens jeg kaster op!

Han åbnede døren, tog et håndklæde på, i mens jeg ørlede i stride strømme. Med hovedet dybt begravet i toiletkummen overøsede min kammerat mig med trøst og aen på håret. “Hold da op, er det så slemt? Nååå er der noget du har brug for, noget jeg skal gøre for dig?” 

Stadig fyldt op med skam om muligt endnu mere end før, lukkede jeg mentalt ned og ignorerede ham total. Endelig kom han med en klog bemærkning “Skal jeg gå ud?

Ja Tak!“ – brølede jeg nede i kummen. Jeg var fuldstændig færdig! Jeg kunne ikke overskue 3 timers kørsel hjem, eller samtalen med min analyserende og dømmende kammerat. 

Tiden nærmede sig udcheckning, og vi havde stadig morgenmaden tilgode. Jeg var mere død end levende, og han var overordentlig frisk! Budskabet om total tavshed var dog sivet ind hos min makker. Stemningen var temmelig stram. 

Da jeg stod klar til at forlade værelset, gik min kammerat tilbage og redte sin side af sengen. Han er modsat mig meget pertentlig og ordentlig, og ramt af en dyb frustration vrissede jeg: “Ja dét er da klart! Lad os da ordne sengen…!

Meget lavmælt kom det retur “– Men vi har jo svinet lidt i aftes? “ 

Jeg stivnede af skam, åh Gud! Hvad har jeg dog gjort! Jeg overhørte ham, og gik ned mod receptionen… Gammel klog og bedrevidende kom der hånlige bemærkninger til mine tømmermænd, og gode råd til, hvad der ville være godt for mig at spise inden køreturen hjem, og uundgåligt, kom selvfølgelig også hændelsen fra natten op. 

Åh, jeg magtede simpelthen ikke at stå til ansvar for at være uperfekt, menneskelig og skide fuld…

Det skal vi ikke snakke om.. “ mumlede jeg… 

Er du sikker?

“ Mmm “ – jeg var helt sikker! 

Så, hvis vi ikke taler om det, er det ikke sket? “ 

Lige præcis! Sådan blev det! Turen hjem var uendelig lang og foregik med panden mod ruden og lukkede øjne. Jeg havde chauffør på, men jeh sov ikke! Jeg valgte bare en fej måde at undgå en pinlig samtale. Sagde jo det ville ødelægge venskabet med et dumt knald?!

Kære, kære Dagbog 

Regl nr. 5: Knald ALDRIG DIN BEDSTE VEN! 

Ofelia

Ofelia

- Ofelia

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Markus

    Tak for en spændende beretning. Det lyder som om han er rimelig afklaret, så enten må han have reelle creep-tendenser, eller også overser du bevidst hvor skøn han er. Jeg tror du overvurderer hvor lidt han kløjs i jeres menstruationseskapader. Jeg tror næppe han tænker dårligt om dig til at du bør dvæle ved skammen. De fleste mænd har efterhånden vænnet sig til og er afklarede med at menstruationsblod ikke er ulækkert, men bare noget der skal vaskes af bagefter. Han lyder som en dejlig person, og jeg tror du gør mere skade end gavn ved at prøve at holde ham ude af dit følelsesliv ved at nægte ham adgang til din blufærdighed. Det kunne tværtimod styrke båndet mellem jer. Du risikerer at den mentale afstand mellem jer ender med at skubbe jer fra hinanden på lang sigt og virker fremmedgørende for at holde sammen på relationen, nu hvor intimiteten blev brudt. Det må være svært at være i for begge parter, når man ikke kan have en ærlig samtale om det mest længselsfulde og lidenskabelige øjeblik i ens liv i lang tid., og jeg tænker at overdreven forfængelighed er en væsentlig barriere for at man nogensinde når til et stadie med et stabilt kæresteforhold. Håber det går bedre mellem jer i dag.

Skriv et svar

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg