Nytårsdaten, det gik så heller ikke.

Kære Dagbog.

Vi har lige et lille hængeparti, vi skal ha rundet af. Altså ham ’Nytårsdaten’. Det kan gøres kort; Det gik så heller ikke.

Lettere presset af mit eget nytårsforsæt tog jeg mig sammen og svarede endeligt på hans mange og insisterende beskeder. Det viste sig, at han selvfølgelig var en super sød fyr, og jeg hyggede mig virkelig, når vi skrev sammen. Jeg mødtes med ham et par gange, forskellige steder i byen, hvor vi gik ture, og snakkede med en kop varm to-go kaffe i hånden. Vi snakkede godt og grinede meget, så det var nemt at takke ja, da han inviterede mig på middag hjemme hos ham. Jeg håbede i mit stille sind, at aftenen måske ville slutte med et lille kys. Det er trods alt noget af det vigtigste, at en kommende kæreste kysser godt. – Og han virkede på mig, som en skøn fyr, der kunne give nogle varme, dejlige kys.

Da han sendte adressen, syntes jeg, at vej-navnet virkede bekendt, men jeg kunne ikke komme i tanke om hvorfor. Ved ankomst til hans adresse, stod han allerede klar på fortovet, og tog varmt imod mig. så jeg glemte alt om adressen. Han smilede fra det ene øre til det andet, og jeg kunne mærke, at det var gengældt. Jeg blev glad inden i, når jeg så ham. Han inviterede mig ind i hans hus, en tre etagers murermester villa.

Vi kom ind i en smal og meget lille entre. Der duftede af den lækre mad, han havde sat over. Jeg kunne høre, at der var en person i bad, i badeværelset lige ved entreen; vandet rislede i bruseren. Jeg kiggede spørgende på Nytårsdaten. Han hjalp mig galant af med jakken, imens han fortalte, at det var hans lejer, der var i bad. Han forklarede at, der var sket en vandskade i lejerens badeværelse, så nu deltes de om badet, indtil forsikringen havde ordnet skaden. Han forsikrede mig om, at lejeren tog afsted, lige så snart han var færdig med at gøre sig klar.

Han viste mig ind i stuerne. Han boede virkelig pænt, havde god stil. Han havde tændt stearinlys over alt, det var super hyggeligt. Rundvisningen forsatte ud i køkkenet, hvor der var steg i ovnen, og gjort klar med en flaske vin og to glas. Han skænkede op til os, vi skålede og forsatte rundvisningen tilbage til entreen. Her var der to trapper, en op til første salen og en ned til kælderen.

Han pegede ned mod kælderen, og fortalte, at han lejede kælderen ud, for at få bedre råd til at bo i huset. Mere nåede han ikke at sige, før døren til badet gik op, og en nyvasket, velduftende og temmelig veltrænet, lækker ung mand, kun iført et håndklæde om hans underkrop, kom ud af dampen. Vi fik øjenkontakt, og jeg stivnede fuldstændig. PIS OGSÅ! Lige dér gik det op for mig, hvorfor huset og adressen virkede bekendt. Dét var min kollega; Den unge sælger fra sommerfesten! Det var her han havde slæbt mig hjem i kælderen, og vi elskede hele natten. Nu stod han altså her, lige foran mig, og så i bar overkrop. Vi havde ikke talt sammen siden. Kors! Han var så lækker, at det sved helt i øjnene. Mundvandet begyndte at løbe. Jeg rødmede fuldstændig og lyste vel op, som en glohed varmelampe. Han smilede med sit fantastiske, skæve smil, imens han genert flyttede blikket væk, og kiggede ned i jorden. Nytårsdaten opfangede straks, at der foregik et eller andet og spurgte lidt forvirret: ”Kender I to hinanden?”… For pokker! Hvad skulle jeg svare?!

Det blev ikke mindre akavet af, at vi svarede modsat i munden på hinanden ”Ja!” svarede den unge fyr bestemt, og måske lidt for begejstret, i mens jeg samtidig svarede: ”NEJ!” og ikke anede, hvor jeg skulle se hen. Jeg var så flov, at jeg ønskede mig ned i et musehul og håbede, at jeg aldrig skulle se nogen af dem igen. Bare tanken om den unge fyr og vores hede elskov, gjorde mig fugtig i trussen, og de røde kinder var umulige at skjule. Hvordan kunne han bare stå der og være så rolig og overskudsagtig, mens jeg stod der, som en anden teenager, der havde mødt mit idol?!

 Jeg fik korrigeret mit svar til et stammende ”Øh, øhm jo, altså vi kender hinanden fra jobbet, vidste jo bare ikke, at han boede her hos dig…” Hvilket idiot-svar?!

Det viste sig, ved nærmere forklaring, at de to var bedste venner, og at sælgeren var flyttet ind fast, da ‘Nytårsdaten’ var blevet skilt, lige efter sommerfesten. Jeg kunne slet ikke rumme det, 1000 tanker fløj rundt i hovedet på mig. Nu var jeg endelig sluppet af med min forelskelse på den knægt, og så stod han dér, skulder ved skulder med min nye dejlige date, og så er de oven i købet BEDSTE VENNER?! Det var bare for meget det hele! Mit blik flakkede fra den ene fyr til den anden og tilbage igen. De kiggede på hinanden og over på mig, ingen sagde noget, og alligevel sagde den pinlige tavshed ALT! Det der gik jo ikke. Jeg måtte væk i en helveds fart! – og som om universet havde hørt mine bønner bippede en sms ind på min mobil, og brød tavsheden. Til mit held var der for en sjælden gangs skyld lyd på telefonen, dét har jeg ellers aldrig. Jeg udnyttede mit held til fulde, kiggede på mobilen, rev fluks min jakke ned af bøjlen, og stak en dårlig plade om at ungerne havde brug for, at jeg kom hjem straks. Jeg måtte mase mig igennem, og forbi de to fyre, som kiggede undrende på hinanden. Jeg undskyldte forfjamsket min lettere berøring af det bare maveskin på den unge fyr, i mens jeg fór baglæns ud af selv samme dør, som jeg netop var kommet ind af. Drønede ned til bilen og kørte derfra med hvinende dæk. For pokker da også. HVAD ER SANDSYNLIGHEDEN?!

Så kære dagbog, det gik så heller ikke… Forsættelse følger.