Spammet af (Ex)-Kæresten ( Del 3/3)

Kære Dagbog

Vel hjemme igen efter en vanvittig date, klaskede jeg udmattet ned i divaneseren og lod den Fede Røde han-kat flyde oven på mig. Jeg følte kæmpe lettelse over at være væk fra ‘Fodboldfyren’ – men dén lettelse varede desværre uendelig kort!

Pludselig tikkede der en besked ind på min instagram. Hans Ex spurgte om jeg havde været på hotel med hendes kæreste i weekenden?

“Årh nej!”: tænkte jeg, og læste uden at svare, og kontaktede straks Fodbold-fyren. 

Skrev til ham: “På turen lovede vi hinanden ærlighed. Hvorfor kontakter din ex mig, for at vide om vi to har været på weekend sammen? – Ring lige” …

Han ringede med det samme, og ikke overraskende, var han selvfølgelig ikke så single, som han var  ‘kommet til’ at give udtryk for, og kvinden, der skrev til mig, havde nok den opfattelse, at de stadig var sammen. – i mens han foldede det store fortæller-talent ud med undskyldninger og offer-betragtninger, sad jeg tilbagelænet med himmelvendte øjne og lyttede, næsten som om jeg troede på ham. Det mest tragiske var det punkt, hvor han egentlig gerne ville være sammen med sin kæreste, og stak mig en undskyldning for at rode mig ind i deres drama. Min eneste kommentar var, at det HELT SIKKERT ikke var måden at redde deres forhold – at knalde med mig?! 

Resten af hans fortælling prellede af på mig. Jeg kunne ikke være mere ligeglad, men jeg fik sgu ondt af kvinden, mest fordi jeg selv har været hende. Hun er forelsket i en fyr, der ikke respekterer hende, og som behandler hende uværdigt, og hun lader ham gøre det.

Jeg gjorde det HELT klart, at uanset hvad vi havde haft, så stoppede det lige her! Heldigvis for mig havde jeg ikke følelser i klemme, da jeg fra start var indstillet på, at det kun var for sjov. Og så fik han ellers læst og påskrevet, at han skulle kontakte Damen og rode sig ud af det cirkus, han selv havde startet og i øvrigt blande mig uden om! Jeg gjorde det klart, at jeg IKKE kom til at svare hende, uanset, og ønskede ham al held og lykke!

Inden jeg lagde på, spurgte han om en sidste tjeneste. “Det kommer an på hvad…” – svarede jeg tørt. Han ønskede, at jeg skulle skrive til hans kæreste, at vi ikke havde været sammen. WHAT?!

Jeg var målløs, men ikke overrasket, og selvfølgelig ville jeg under ingen omstændigheder gøre ham den tjeneste. Dét jeg gerne ville gøre var at lade være med at svare hende, for dét måtte i sig selv være et svar, OG jeg nægter at lyve!!!

Jeg brugte relativt store bogstaver, da jeg fortalte ham, at jeg NÆGTEDE at være en del af deres trekantsdrama. Det stopper lige her! 

Jøses! Troede vi var voksne mennesker?! 

Men! – Det sluttede på ingen måde her… 

Beskederne fra hans kæreste væltede ind på mine sociale medier. Jeg læste uden at svare. Lod det ligge, ignorerede hendes beskeder. – men det forsatte og blev mere og mere desperat. Nu blev det mere et princip for mig, at jeg nægtede at svare, kvinden var jo helt ustyrlig og uden for pædagogisk rækkevidde!

I mellemtiden fik jeg opkaldet, som jeg havde håbet på, minigolf-fyren kontaktede mig, og vi aftalte endnu en date. Jeg var glad!

Vi tog i Tivoli og havde en fantastisk dag, men hele dagen igennem vibrerede min telefon i min taske. Det var fodboldfyrens kæreste, der kimede mig ned, ikke mindre end 9 (!) ubesvaret opkald på 4 timer via min Instagram og facebook. 

Efter flere dage på den her måde, blev det alligevel for meget af det gode. Jeg skrev til hende “Stop nu! Jeg kommer ikke til at svare, hverken dine beskeder eller dine opkald, hvad der foregår mellem dig og ham, har ikke noget med mig at gøre

Hun forsatte, ønskede jo bare et ja eller nej. – Men det svar, mener jeg allerede hun selv havde, siden hun var nød til at kontakte mig. Uanset hvad, kunne jeg ikke gi hende det svar, hun ønskede at høre. Jeg følte med hende, følte hendes desperation og frustration, og har selv haft lyst til at kontakte de kvinder min mand havde en affære med. – MEN lod være, for dybest set er det jo ikke kvinden, der er problemet, men fyren, og Kæresten ved jo godt inderst inde, at hendes fyr er en Stodder, og det er KUN hende selv, der skal beslutte, om hun vil bruge sin tid på ham, uanset mit svar. 

Hun forsatte ufortrødent, nu endnu mere hysterisk og nærmest truende. Ikke at hun var ude efter mig, hun ville jo bare ha’ svar?! – som hun skrev. Jeg var upåvirket, valgte forsat at ignorere hende, nu også uden at læse hendes beskeder, dét satte først ild under hendes vrede. Jeg valgte IKKE at blokere hende, da jeg ikke ønskede at vise hende en reaktion. Forholdte mig tavst. 

5-6 dage i streg spammede hun min telefon uafbrudt. Stakkels tøs. Showet kulminerede med en imponerende besked, der lød: “Jeg bliver ved med at skrive, indtil du svarer!

Vor HERRE bevares! Okay, Søster Æblekind, dét er vi så to om at bestemme! Herefter var der rimelig kort proces. Hun blev blokkeret på ALLE tænkelige medier, og blev der RO! Ahhh, dét var dejligt!!! Pyh ha! Har ikke været i kontakt med nogen af dem siden. 

I perioden efter forsatte jeg kort med at date minigolf-fyren, men af uforklarlige årsager, gled det ud i sandet, det skulle åbenbart ikke være. Jeg synes, han var dejlig, men følelserne var vist ikke helt gengældt. Desværre. 

Til sidst en lille bøn: “Kære Kvinder, medsøster til medsøster. Skal vi ikke holde os for gode til at knalde hinandens mænd? Afvis dem, send dem tilbage til konerne, ønsk dem held og lykke. Si’ de kan komme tilbage, når de har styr på deres liv. I er mere værd end det! Desværre er der så dem, der lyver om deres status. Det kan være svært at gennemskue, men stol på jeres intuition, når I mærker, at noget er galt, SÅ ER DER NOGET GALT! 

Ignorer ikke de røde alarmklokker, det går alligevel ud over Jer i sidste ende. Det er Jer, der taber i mødet med en Stodder. Løb mens I kan! Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves. – Hvem er den dumme her? 

Kære Dagbog. Ny regel, ikke flere spontane weekend ophold med fremmede fyre! – der slet ikke er singler! Åh Gud Altså!

Ofelia

Ofelia

- Ofelia

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg