Kære Dagbog
Tilgiv mig, for jeg har syndet, igen. Jeg lovede som bekendt damerne i min vennekreds at lave en profil på tinder, men det nåede jeg simpelthen ikke, før der kom en fyr ind fra højre, og tog fusen på mig. Eller rettere, jeg fandt ham på Instagram, men det vender jeg tilbage til. Jeg må ærligt indrømme; Jeg ved ikke om det var undertrykte frustrationer fra de utallige mislykkede dates eller om det bare er en vedvarende forbandelse, der svækker min dømmekraft markant. Uanset, befandt jeg mig i hvert fald pludselig i en meget vanvittig og måske også lidt farlig situation. Jeg er så flov over mig selv, hele historien er så sindssyg pinlig, og så langt fra den jeg egentlig er. Igen igen, et bevis på at jeg på ingen måder kan administrere friheden ved at være single, please, lad mig snart få en kæreste.
Nå, men jeg skrev altså sammen med den her søde fyr fra Instagram. Det startede, som det vel plejer, med at være rimelig harmløst og sobert. Vi havde flere gange forsøgt at lave en uskyldig aftale om at mødes, men uden held. Der kom noget i vejen, hver gang.
En lørdag aften greb skriverierne lidt om sig. Det vil sige stemningen blev temmelig lummer. Vi skrev hede sms frem og tilbage, og kom ret meget op at køre. Set i bakspejlet, lod jeg mig nok også rive lige lovlig meget med. Især på det punkt, hvor han skrev noget i stil med “Gad godt vi kunne drikke lidt vin. Jeg kunne bestille et hotel værelse, så jeg ikke skal ud og køre bagefter…”
Jeg glemte alt om, at jeg ikke kendte manden, og i øvrigt aldrig havde mødt ham, og overså fuldstændig det faktum, at han var tæt malet med tatoveringer fra fingrene og helt op ad nakken. Han var faktisk ret badboy-agtig. Normalt slet ikke min type, men jeg var underlig nok ikke skræmt. Min Sherlock Holmes næse kløede dog alligevel lidt på et tidspunkt; Han kunne jo være en hærdet kriminel? – men efter en hurtig google-søgning på hans navn, følte jeg mig alligevel lidt mere sikker. Han havde angiveligt dyrket kamp-sport på et tidspunkt, og havde i den forbindelse lavet en præsentationsvideo, hvor han virkede yderst sympatisk, så vi forsatte chatten. Han var jo meget sød, og han tændte mig hel vildt med sine skriverier.
Jeg var selvfølgelig fuldstændig klar over, at han formentlig var 100% ligesom alle andre fyre, og kun var ude på en eneste ting, og det var ikke overraskende, en omgang af det frække! – og ham her, var endda SÅ kæk, at han lokkede med hotel??!! Temmelig selvsikker og ret flabet faktisk! Siger det bare: Tinder Go Home! Det er på Instagram det sker.
Jeg var nu alligevel ret klar på at mødes, og med det in mente, at det her kun handlede om sex, besluttede jeg mig for at lægge det pæne og tilbageholdne væk. Som damerne sagde, det var sgu på tide at smide hæmningerne lidt og komme ud over stepperne, og om ikke andet, så for at få én på opleveren, vi lever jo kun én gang! Tog mod til mig og svarede: “Okay, så lad os tage på hotel…” kunne mærke varmen i mine kinder.
“Du vil med på hotel?!!” Kom det overrasket retur.
Begejstringen i den anden ende var ikke til at tage fejl af, og jeg må da indrømme, at jeg selv var noget overrasket over mit (over)mod. En blinddate? På hotel?! Hvad havde jeg dog gang i? Skæbnen ville at vi alligevel ikke havde mulighed for at mødes denne aften, hvor vi skrev sammen. Det var nærmest uudholdeligt, da vi fandt ud af, HVOR umuligt det var, at finde en ny dato. Vi var helt oppe at køre nu, og pludselig var det ikke et spørgsmål om hverken hotel eller vin! Vi skulle bare mødes, – og helst lige NU!!! Det var som bekendt ikke en mulighed, så det blev til en aftale en sen hverdags aften, 2 dage senere. Jeg kom fra job, og han skulle videre på job. Vi havde noget der mindede om max 2 timer, men vi var faktisk lige glade.
Min stakkels veninde modtog kort inden mødet en noget særpræget besked fra mig, men tog det overraskende pænt:
“Don’t ask! – Men hvis jeg ikke har ringet inden kl. 21.30, er det denne gut, der har slået mig ihjel!” Beskeden blev sendt sammen med et screenshot af hans profil-billed. En charmerende, men meget, meget tatoveret fyr. “Ofelia, hvad fanden har du nu gang i?!”
“Ikke noget…”
“Okay, jeg spørg ikke, men jeg slår ham ihjel, hvis du ikke har ringet senest kl. 21.30!”
“Det er det jeg ved…” Altid rart med en veninde, der yder fuld support!
Vores møde gik som den slags går, når man har kørt hinanden fuldstændig op på forhånd:
“Er det okay vi knalder først, og siger Hej bagefter?” Skrev han, meget høfligt, kort inden vi mødtes.
“Ja, vi må sgu snakke bagefter” – så jeg mig selv skrive tilbage. Ofelia for fanden.
Det var fuldstændig vildt og vanvittigt, han rev mig rundt, og vi kyssede og knaldede, som var det sidste dag i vores liv. Det er simpelthen noget af det vildeste jeg nogen sinde har prøvet. Da vi var færdige og lå svedige og udmattet, kiggede jeg ham i øjnene ”Hej…” sagde jeg smilende, og lidt genert. ”Hej.” svarede han tilbage og så begyndte vi begge at grine, ret enige om, at det var en ret heftig oplevelse. Efterfølgende lå vi og hygge snakkede lidt. Jeg kom med den bekendelse, at jeg havde googlet hans navn. Han blev tavs et øjeblik, og spurgte så om, hvad jeg havde fundet. Fortalte begejstret om videoen jeg havde set, og vi snakkede lidt om hans interesse for kamp-sport, men jeg kunne fornemme, at der lå mere i den søgning som jeg ikke havde fundet. Det viste sig nu, at han var tidligere bandemedlem! Hvad har du gang i, Ofelia??!!
Lidt efter kom vi til at snakke om, hvor vildt det hele havde været, og jeg grinede, at det var da klart det blev så vildt, når han lagde ud med at invitere på hotel på første (blind)date??
Hvortil han svarede, at det gjorde han altså heller ikke..??
“HVAD?! Jo du gjorde da?!” Udbrød jeg noget overrasket. Han påstod nu, at det var mig, der havde misforstået hans beskeder. Stædig som jeg kan være, insisterede jeg på at finde beviser, ved at gå baglæns i vores sms’er.
Ikke længe efter måtte jeg til min store skræk, og ærgrelse med stor skam konstatere, at det VAR mig, der havde misforstået! Den ellers SÅ pæne pige, havde altså kastet sig i uhæmmet grams med en vildt fremmed, oven i købet tidligere bande-relateret mand, og endda på eget initiativ!
Overvej det her; En stille og rolig gut, der faktisk prøver på at opføre sig anstændigt over for den her kvinde. Han vil gerne drikke vin, men vil ikke køre spirituskørsel og forslår derfor, at HAN booker et hotelværelse. Den vildt fremmede, men tydeligvis meget villige kvinde går ALL IN, og byder sig til. Den ‘stakkels’ fyr tænker: “Okay, hun er vild hende der!” Og går selvfølgelig med! Mon ikke tanken om en vild kvinde, kunne gøre de fleste fyre lidt hot om ørene?!
Nogen har tydeligvis brug for meget mere karantæne tid.
