Kære Brevkasse
Jeg har et indre dilemma jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal håndtere.
Det handler om min rigtig gode veninde igennem mange år. I gamle dage var vi pot og pande, men jo ældre vi er blevet jo mere fokus er der kommet på vores kærester, hvilket jo nok er helt normalt.
Vi er dog stadig rigtig gode veninder i dag. Da vi var yngre holdt jeg rigtig meget af min veninde, fordi hun var ”anderledes”.
Anderledes ikke forstået i en kuk-kuk tilstand, men hun var ligeglad med Instagram, penge og karriere. Hun var charmerende, fordi hun var fuldstændig sig selv, lidt for meget og ligeglad med hvad andre synes.
For to år siden fik hun så denne kæreste. Han er ikke lige min kop te. Ekstremt penge-fikseret, grådig og usympatisk, men min veninde er meget glad for ham. Så jeg har selvfølgelig ikke ytret min mening om ham, og forsøger virkelig at sætte det største smil på, når hun fortæller om hvor lækker og fantastisk han er.
Jeg ser ham også ofte privat – så det er lykkedes for mig at havde et normalt forhold til ham.
Sidste år inviterede han hende så ud på en fire måneders lang rejse, hele verden rundt.
Det er selvsagt monster dyrt og han betaler næsten det hele.
De er taget afsted nu og min veninde poster de mest cheesy billeder på Instagram med de mest cheesy tekster. Meget langt fra hvad hun var en gang.
Normalt sad vi sammen og grinede af de piger, der solgte sig selv for et bikini-billede (alt respekt for det), og nu gør hun det selv.
Jeg føler at hendes kæreste har proppet nogle rigtig ærgerlige værdier ned over hovedet på hende.
De har helt sikkert været der før et sted, men han har virkelig fået det frem i hende.
Hun forventer, at jeg skal være vildt glad på hendes vegne, over hun har fået foræret ”en fire måneders lang ferie” – som hun kalder det. Og jeg prøver virkelig mit bedste, for det burde jeg måske kunne, men jeg kan ikke rigtig udstå tanken. Jeg synes det er alt for meget.
Jeg må være ærlig at sige, at jeg selvfølgelig også er lidt misundelig.
Jeg gad godt ud og rejse i fire måneder med alt betalt. Men jeg er selv ude på mit eget eventyr nu, så det er ikke sådan at jeg har en kedelig hverdag.
Jeg tror mit dilemma ligger i, at jeg ikke ved, hvad jeg kan tillade mig følelsesmæssigt.
Jeg synes det er svært at vurdere om det er fair, hvad jeg føler, eller om det bare er fordi jeg er misundelig.
Jeg synes det er fråseri og et kæmpe blære projekt.
Det er ikke en backpacker-tur, det er en overklasse rejse på fire måneder til 7 forskellige lande overalt i verden, som bliver præsenteret, som ”nårh ja”.
Det er bare ikke den veninde, jeg holdte af.
Hun sender mig snaps af, hvor han træner og skriver mums – og jeg kan mærke, at hun blærer sig over en fyr, som jeg synes er lidt en klaphat.
Det er som om, hun hungrer efter andres misundelse og nok også accept.
Hun forsøger at male et billede af sig selv, som “overklasse” lækker, med styr på det hele.
OG det er bare slet ikke den veninde, jeg ønsker!
Jeg er virkelig glad på min venindes vegne over, at hun har fundet en mand, hun elsker og som gerne vil vise hende verden – ærligt.
Jeg ønsker virkelig for hende, at hun er glad. Men jeg har svært ved at være glad på hendes vegne over, at hun har fået foræret den tur.
Jeg er splittet imellem at være lidt flov over mine følelser, og så se på en veninde, hvis værdier og opførelse, jeg synes er rigtig plat.
Er jeg tarvelig?
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Min kæreste var mig utro, og han holder stadig kontakten med hende
Kære brevkasse, Min kæreste var utro og forlod mig til fordel for sin yngre kollega. Han og jeg
Splittet familie, og dårlig stemning ved familie sammenkomster
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i et dilemma, som jeg synes har været svært i mange år nu, og
Excentrisk eller blot en løgner? Hvad skal jeg gøre?
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i en ret kompliceret situation og håber, I kan give mig nogle råd. Jeg
Jeg kan ikke lide min søns nye kæreste
Hvordan skal jeg forholde mig ? Begge mine sønner er blevet skilt efter mine tidligere svigerdøtre havde været
Ja jeg synes faktisk du er tarvelig og jeg ville godt nok være ked af det, hvis du var min veninde og jeg fandt ud af du havde sådanne holdninger. Du skriver det selv… Du er misundelig og også flov. Det kan jeg godt For Så… Jeg ville også være misundelig på sådan en tur, men jeg ville glæde mig på min venindes vegne over hun havde fået sådan en tur.
Jeg tænker ofte at især veninder, har en mening om “at man ændrer sig” . Har selv flere gange fået kommentaren “sådan har du bare ik altid været” Ig nej! Jeg ændrer mig hver dag. Forbliver ikke den samme. Mine holdninger har godt af at blive udfordret og man bør ha et standpunkt til man tar et nyt som “hov, måske ikke er så dumt”
Istedet for at klandre din veninde for at have ændret sig, så bør du se på at i er gået hver jeres vej. Måske vender hun om, engang måske gør hun ikke. Så send hende lys og lykke og kom videre med dit eget.
Tænker det handler mest om dig selv alt det her, men det er svært at se et menneske ændre sig, som altid har været en person, som så ændre sig merkant, dog tænker jeg du gør klogt i at fortælle om dine følelser, ved lejlighed, men bliv for egen halvdel.. Jeg føler at…osv
Det altid en balance gang, men man kan også vokse fra hinanden med tiden, men derfor kan man jo godt stadig være veninder.. Men alt dette her virker lidt som nogle ting i dig selv du skal arbejde med 😊 god vind..
Din veninde veninde er da helt fantastisk heldig at have fundet en mand hun tænder på, oplever livet med, føler behov for at blære sig over og rejser med – og ja, også at han tjener mange penge og hjertens gerne vil bruge dem på hende! Så længe hun ikke opfører sig som en decideret nedladende idiot over for dig og andre, har hun ikke nødvendigvis ændret sig i en negativ retning – hun oplevet bare mere af livet, fordi hun har fået muligheden for det. (Noget jeg i øvrigt kender selv – du kan jo gå ind og læse mit indlæg “Luksus livsstil med ren samvittighed” og prøve at se tingene fra hendes side).. Jeg tror det er din misundelse der spiller dig et pus, og den skal du passe på med. Jeg ville tage et dybt kig indad og overveje hvad du selv føler du mangler i dit liv, siden du har svært ved at være glad på din venindes vegne. Det der betyder noget, er at hun er lykkelig. Du behøver ikke være enig med hende i hendes nye livsstil, men se på hende; se hendes smil, hør hvilken livsglæde hun har fået og se hvordan hun emotionelt vokser og gror. Det er godt! 😍 Det er sundt. Vi SKAL jo vokse og ændre os gennem livet – det er meningen med det. Hop med på bølgen ❤️
What she said !!
Hvem er du mest misundelig på.. ham eller hende? Hende fordi hun lige nu svømmer i luksus og glæde?… eller ham fordi han har brugt et ufint trick og “købt” DIN venindes tid og nærhed? Og er du måske vred på hende over, at hun faldt for tricket og vragede dig og forrådte de værdier I har sammen? Efter min bedste overbevisning kan det aldrig være tarveligt at føle det, man føler. Det er hvordan man handler på sine følelser, der er afgørende for, om man er tarvelig. Du kommer bare ikke videre ved at fordømme dig selv for det, du føler. Misundelse er jo bare en følelse, der fortæller os, at der er andre der har noget, vi rigtigt gerne ville have haft. Når vi skal handle på den følelse må vi så spørge os selv om hvad, det vil give os, hvis vi havde det samme, og om vi kan opnå det på en måde, der er tilgængelig for os nu eller i opnåelig fremtid. Tag ansvar for dig selv og dine følelser. Skam er bagudrettet og giver ingen handlemuligheder og har dybest set intet med ansvarlighed at gøre. Ansvarlighed er en fremadrettet ting, der gør os til gode forældre for os selv og gør os i stand til at imødegå de behov vi har. Så find ud af, hvad du savner og læg en plan for, hvordan du kan opnå det, du har brug for. Vær opmærksom på, at det ikke altid er, hvad vi ønsker os, vi har mest brug for.
Kærlige hilsener herfra