Et vaskeægte tandlæge-mareridt!

Selve dagen
Jeg var lidt spændt i dagene op til, til trods for at jeg siden jeg var 11 år, nærmest var vokset op i tandlægesystemet ( lang historie med en cykelulykke.) Jeg har oplevet nogle af de værste smerter i forbindelse med mine fortænder! Så mine tænder er et evigt ømt emne.

Anyways, jeg tager afsted i god tid, tager på apoteket for at være forberedt til efter-vedligeholdelsen af såret, køber noget klorhexidin og tager mod Kongens Nytorv. Fik jeg nævnt at jeg to dage inden fik mig en forkølelse i udbrud, så det ene næsebor var mere eller mindre lukket til ( Lucky me – I know… en super vigtig info by the way, det kommer lige straks hvorfor )
Jeg står af metroen, smyger mig op af de smukke københavner trapper, sætter mig ind i venteværelset som er prydet af et antikt look fra 1900-tallet, alt i alt smukke omgivelser i en topmoderne klinik.

Jeg sidder og venter, de kalder mig ind. Jeg går ind og møder en dame, klinikassistenten. Jeg siger til hende jeg er ramt af forkølelse har det nogen påvirkning? Hun siger pænt nej det bør det ikke når det drejer sig om underkæben. UNDERKÆBEN! Tænker jeg chokeret og håber at hun har misforstået noget. Underkæben?! Det er altså i overkæben. Hun går hen til computerskærmen, kigger lidt på hvad der står og siger så her står der underkæben. Jeg bliver ekstremt forvirret og bare en tiny weny smule utilpas! Argh.

Jeg spørger hende om jeg lige kan låne toilettet da jeg virkelig skal lade vandet! Jeg går tilbage, husker ikke hvilket rum jeg kom fra ( min hukommelse er som en si efter mange måneders stress ) så jeg bukker mig ned for at titte ind under de forskellige rum, som er dækket af en glasfront med sløring for, så man ikke kan se direkte ind, medmindre man bukker sig ned. Jeg bukker mig, ser en mand i stolen… nej det er vidst ikke det rum. En tandlæge kigger smilende men spørgende på mig, jeg rejser mig og siger ja – jeg kunne ikke lige huske hvilket rum jeg kom fra – hun smiler venligt og siger et eller andet jeg ikke helt kan huske mens jeg bukker mig for at se ind til det næste rum, rummet jeg kom fra. Jeg træder ind og få sekunder efter kommer tandlægen ind, en sød pæn mand i sine sene trediver, som jeg havde haft fornøjelsen af at møde da jeg skulle have min 3D scanning. Vi kigger forvirret og undrende på hinanden. Jeg spørger ham hvad har i styr på det? Han kigger på mig og siger jaaah, det har vi. Vi virker begge forvirret og han siger så noget i stil med der er nok sket en misforståelse. Ja! det tror bestemt det er siger jeg og griner på en akavet måde… jeg fortæller ham at jeg er totalt forvirret og han siger så det forstår jeg godt at du er – han spørger mig så hvor sikker er du på, at det er den i overkæben? og jeg fortæller ham at jeg er 100% sikker! Hvis ikke 1000% Han siger til mig at han tror på mig og bare spørger for at være sikker, stadig med lidt forvirring, især da jeg nævner det med nerven og at jeg jo fik en scanning sidst – han fortæller mig at det kun er i underkæben at man som regel operere og at risikoen for at en nerve kan ligge tæt på en visdomstand som kan beskadiges som regel også er i underkæben. Så vi må have talt forbi hinanden.

Vi bliver enige om at ringe til min oprindelige tandlæge for at være stensikker på at det er tanden i overkæben vi skal fjerne! Han fortæller mig at han virkelig er ked af situationen. Det er okay, bare vi finder ud af det siger jeg tilbage. Han ringer til min oprindelige ”normale” tandlæge på FRB. Hej jeg har en patient som er forvirret… eller…vi er begge forvirret over hvilken tand hun er blevet henvist til at få ud.
De fortæller ham at begge blev anbefalet at blive fjernet og at de lige vil sende min journal igen, så han lige kan læse hvad der står omkring det. Der stod som det seneste, at den øverste visdomstand, er den jeg henvendte mig omkring i sin tid med smerter og anbefalede at få den ud, men at de også havde anbefalet at den nederste skulle fjernes via operation på et tidspunkt. Så altså hele misforståelsen er nok opstået heeeelt tilbage fra de to år siden, hvordan, ja det ved jeg simpelthen ikke… måske har jeg ikke lyttet ordentligt efter, måske har de ikke kommunikeret tydeligt nok!

Vi taler lidt frem og tilbage og tandlægen foreslår at vi tager begge tænder med det samme… det havde jeg godt nok ikke forberedt mig på, så pludseligt, og efter en mindre forvirrings oplevelse! Vi talte lidt videre og jeg sagde så, f*** det lad os bare gøre det! Heldigvis var han så sød at jeg kunne få lov til at betale en del på dagen og resten (et mindre beløb) næste mdr. Den ene tand var gudskelov billigere, da han bare ville kunne hive den ud med en tang! Så i gang gik vi!

Nå men jeg behøver nok ikke at gå i detaljer med bedøvelses processen osv. Men efter klamme knase lyde, boring og hiven og drejen i den nederste tand, fik jeg endelig fjernet de skide visdomstænder!

Selvom at det var en speciel, skør og mareridts agtig oplevelse, var det den mest ”behagelige ubehagelige” oplevelse jeg nogensinde har oplevet hos en tandlæge! Tror dog også at det hjalp en del at jeg ikke var ved mine fulde fem mentalt – ellers var jeg nok løbet ligeså snart at de sagde underkæben. Men de var super søde, omsorgsfulde, gode til at beskrive og guide undervejs om hvad de foretog sig, hele processen var stort set smertefri. Tandlægen fik en high-five og et tak for i dag. Det var min lille ”halloweens tandlæge-skræk” historie. Hvis du kender til Mercury retrograd, er dette et fremragende eksempel på en Mercury retrograd situation! Lad mig toppe den med at udstyret i et kort moment ikke reagerede så tandlæge stolen ikke kunne sænkes. Heldigvis er det en sjov historie idag.