Jeg har i et halvt år, været og er forelsket i en gift mand.
Han skal skilles nu.
Vi har med ca. 1 1/2 mdr. mellemrum været sammen. Vi skriver lange hede mails til hinanden. Han fortæller hvad han kunne tænke sig med mig, masser af dejlige ting.
Der har været 3 gange, hvor han fik kolde fødder og så går der lidt, så ringer han og siger, at han savner mig og jeg falder i. Nu har han brug for tid for sig selv, som han siger, ingen kontakt.
Jeg skrev til ham, at hvis han valgte det, skulle han slet ikke kontakte mig mere, for nu er jeg blevet disset mange gange af ham.
Han har ikke kontaktet mig og jeg savner ham så meget, selvom jeg godt ved, at det ikke er mig han vil have.
Jeg er så trist, jeg har bare lyst til, kun at have kontakt til mine to børn og så kan alt andet være lige meget.
Den ene dag, vil han planlægge en masse med mig og næste dag, så vil han ikke se mig. Det skal lige siges, at jeg på intet tidspunkt, har givet udtryk for at vi skulle flytte sammen. Eller presset på med noget.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud af det her.
Like & Share
Du kan kommentarer længere nede.
Indlægget er indsendt af
Anonym Kvinde
Andre indlæg i denne kategori
Min kæreste var mig utro, og han holder stadig kontakten med hende
Kære brevkasse, Min kæreste var utro og forlod mig til fordel for sin yngre kollega. Han og jeg
Splittet familie, og dårlig stemning ved familie sammenkomster
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i et dilemma, som jeg synes har været svært i mange år nu, og
Excentrisk eller blot en løgner? Hvad skal jeg gøre?
Kære Kvinderudenfilter, Jeg står i en ret kompliceret situation og håber, I kan give mig nogle råd. Jeg
Han er desværre slet ikke klar til et forhold. Jeg forestiller mig, at hele hans verden er vendt på hovedet fordi han står midt i skilsmisse og er fyldt med skyld og skam og frustrationer både ift sin kone og børn. En del af ham længes sikkert efter dig og alt det dejlige der er ved et nyt forhold – alt det han har savnet sammen med konen. Men han har nok ikke ret meget at give lige nu. Jeg synes, du gør det rigtige, når du afviser ham, for du fortjener jo bedre og desuden går du i stykker indeni. Ugengældt kærlighed er forfærdelig og han gør det bestemt ikke let for dig, når han vender tilbage hele tiden. MEN du er bedre end det! Hvilket råd ville du give dig selv, hvis du var din veninde?
Hvem ved, måske kan I engang få noget sammen, men han kan ikke lige nu og du må være stærk og tænke på dig selv. Bed ham lade være med at kontakte dig. Du fortjener en nærværende mand der kan rumme et forhold til dig! Dette må være dit mantra når du vågner om morgenen og når du går i seng!
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Helle
Jeg tænker umiddelbart at du skal videre! Altså, selvom det er pisse svært og hårdt osv, så er du nødt til at sige til sig selv, at det er slut – og så arbejde med sorgen, og se fremad.. For din egen og for dine børns skyld..! Og det her er fra en der stod i hans sko, agtigt (fordi jeg self ikke kender hele historien!).. Og lige så hårdt det er for dig, lige så svært er det nok for ham at finde ud af Noget som helst..:( Det kan tá evigheder, og det er der ingen der holder til.. Held og lykke til dig <3 og kram herfra..
Det er ikke til at vide (for nogen af os) hvad der foregår i ham – og du kan sikkert tænke dig halvt ihjel for at prøve at gennemskue det. Og jeg tænker netop også at du skal vende fokus på dig selv: spørg dig selv hvor det mest værdige og selvkærlige sted, som du kan stille dig, er? Husk at det mest selvkærlige og værdige ikke nødvendigvis er det mest behagelige på den korte bane (tværtimod). Jeg tænker at du godt ved hvor den mest værdige sted er for dig 🙂 og mens du sørger over ham kan du samtidigt vokse og være stolt af at du har truffet en beslutning om at stå ved dig selv. Det gør ondt til en start fordi du skal acceptere situationen – men det vil være langt mere smertefuldt at behandle dig selv ukærligt <3
Det er er som om jeg læser mit eget indlæg, når jeg læser dit…Det hele er identisk
Jeg er der – lige der hvor du er, hvor det hele er ramlet, og man står tilbage uden noget, og med mange spørgsmål og et kæmpe hul I hjertet. Det varmer når du siger du kun vil være sammen med dine børn, for det kan jeg bare ikke – og generelt “rager ALT mig en høstblomst” som min mormor sagde. Intet giver mening – intet giver glæde. Den skyld og skam han føler ift sin familie, er man pludselig forbundet med. I deres øjne og sorgen, savnet skal vi så bære oveni. Man siger det tager 5 mdr og lidt til. at komme sig over den værste hjertesmerte – jeg er på 4. mdr.. Jeg har dårlige dage og rigtig dårlige dage. Men en ting er sikkert de små kontakt øjeblikke får en til at rutsje ned I dybet igen – så ja – no contact zone er vejen frem – på myrerens fodsti. Men det tager tid – også mere end 5 mdr. sorry, Det værste er at det er så uretfærdigt – der er så meget kærlighed indespærret I ens krop som man gerne vil give til netop den person, som må synes at trænge til det.. og så kan/vil de ikke have det fordi deres sind ikke kan modtage. Alle gode råd om at “du skal videre”, “han er ikke det værd” etc. giver ikke mening… for det er han jo, og man vil ikke videre med andre en “ham”… Sorgen kan ikke rationaliseres ud eller tales væk eller udvaskes med fest og farver… den er der bare og man ligger I den – til den en dag er slidt op. Så kan man rejse sig forsigtig igen. Jeg ved hvor du er – hvis det er en trøst. Knus C
Kære dig,
Jeg har stået i dine sko (og er faktisk netop ved at skrive et indlæg om det). At gå ind i en romantisk relation med en mand, der ikke har sluppet sit tidligere forhold, er noget af det sværeste jeg har oplevet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du mærker rigtigt, når det føles som om han vil dig – og det gør det svært at gå. Men jeg kan sige så meget, at for mig har det været mit livs hårdeste rutchebanetur. Du ville nok opleve det samme, hvis du blev.. Det er rigtig hårdt at se på fra sidelinjen, fordi man har et brændende ønske om at han er det samme sted som en selv – men det er han altså ikke. Ikke endnu.. Hans sår skal først hele – og indtil da vil du være i det, der føles som et tremandsforhold. Hun vil hele tiden spøge i baggrunden. Det er en smertefuldt og langvarig process… Nu er jeg stadig i et forhold med ham, og fortiden er efterhånden fortid – men det har også taget to år. Nogle gange ville jeg ønske jeg var gået fra ham i starten, for så havde jeg ikke været vidne til alt det jeg har – og jeg havde ikke haft følelsen af, at skulle kæmpe for, at være en del af vores forhold. Jeg tror på at man finder sammen igen, hvis det er der man hører til. Nogle gange er det bare dårlig timing.. Hvem ved, måske I finder hinanden igen når I begge er et sted, hvor det giver mening.. Ingen kan fortælle dig hvad der er det rigtige at gøre – men jeg er sikker på at du nok skal finde svaret i dig selv <3 Held og lykke med det hele.
Kh, Aura
Jeg tror personligt at et forhold vil have svære vilkår for jer. Hvis han har mødt og set dig gennem hans ægteskab, er der jo også en mulighed for at den historie vil gentage sig. Der mangler en helt basal tillid og i øvrigt er det måske heller ikke nemt at gå næsten direkte fra et forhold til et nyt, uden at have muligheden for at finde sig selv først. Jeg tror alle vi har prøvet at overskride vores grænser og være en “sucker” for en, selv om man godt selv ved at det aldrigt vil fungere.
Mit råd vil være at finde fokus på dig selv: blive den bedste mor du kan, dyrke det sociale liv og evt finde nye venner også. Måske også nogle mål du kan fokusere på. Det kan være noget træning, jobmæssigt eller noget du har lyst til at lære. Når du så finder ro i dig selv og trives med din egen tilværelse, vil du også automatisk tiltrække mænd derefter. Og kærligheden kommer oftest når man ikke leder. Ønsker dig alt muligt held og lykke ❤️
Måske har du/I været vejen til hans skilsmisse/ikke årsagen. Måske ved han det ikke selv. Måske passer han både på dig og sig selv ved ikke at ville have kontakt et stykke tid. Det er klogt af ham, og hensynsfuldt i den givne situation. Du har bedt ham om ikke at kontakte dig, og det løfte holder han. Du stillede et ultimatum, som han nu opfylder. Det er hårdt, for du gjorde det alene for at han IKKE måtte gå.
Du skal give ham tid nu. Hvor lang tid siden er det, bruddet skete? Du skal give ham god tid. Du skal give dig selv tid. Du dør ikke af kærestesorg, men du føler dig elendig. Du skal gøre gode ting for dig selv og dine børn, bare små hverdagsting i foråret og lyset.
I har oplevet det smukkeste, det kan ingen tage væk. I har brudt flere gange, og det har såret. Det er ovre nu. Om noget tid, når I begge har fået ro og god tid – og det er ikke om en uge – kan I måske tale sammen igen og få sat ord på. Tiden er en Healer og megen kærlighed venter på dig.
Sender alt positivt i din retning.
Mange tak for de smukke og givende ord ❤️ Jeg har taget dem allesammen til mig ❤️