Vi nærmer os med hastige skridt “Kvindernes Internationale Kampdag”.
Der er mange derude der mener, at ligestilling handler om, at kvinder skal have lige så meget i løn og de samme rettigheder som mænd. Det gør det selvfølgelig også. Det skal vi kæmpe røven ud af bukserne for. Men i år vil jeg også slå et slag for, at ligestilling også handler om ligestilling mellem os kvinder. Fordi det er sgu ikke kun mellem de to køn, at det halter. Ligheden og fordommene lever også i bedste velgående mellem vores eget køn.
Nu sidder du sikkert og tænker, at jeg må have spist noget mærkeligt til aftensmad, siden jeg kan finde på at sige sådan. Jeg har fået rugbrød, ikke noget mærkeligt i det.
Nårh, men lad os nu være ærlige overfor hinanden her; vi har stadig nogle områder hvor vi kvinder ser skævt til andre kvinder, hvis de ikke lige passer ind i vores kasser eller vores normal-standard.
At vælge børn fra
F.eks. er der stadig kvinder som har det stramt med kvinder der ikke vil have børn. Det er som om, at en kvindes ypperste formål med livet åbenbart er at sætte børn til verden.
Der kan være mange grunde til at vælge børn fra, og mine øjne vidner det i høj grad om styrke, at man tager sådan en beslutning, når man ved at man igen og igen skal høre på kommentarer som du bliver først lykkelig når du har fået børn og bare rolig du ændrer mening når du finder den rette mand….
Det er bullshit, og det er på tide at acceptere at ikke alle kvinder har lyst til at få børn, og at det ikke gør dem mindre værd for samfundet.
At bage en Frost-lagkage
Skulle man beslutte sig for at presse en unge eller to ud, og samtidig have ambitioner om at gøre karriere, så er det også alt for galt. Der er en risiko for at blive anklaget for at være en dårlig mor, hvis man ikke har stået 24 timer i køkkenet op til en børnefødselsdag, for at lave en lagkage der er formet som en figur fra Frost. Men samtidig er det også alt for galt hvis man gerne vil arbejde halv tid, fordi så bidrager man jo ikke til samfundet.
Bullshit? Ja det tror jeg nok lige det er. Vi har allesammen forskellige prioriteter og ambitioner i livet, og bare fordi Frida’s mor har overskud til at bage sådan en kage, så betyder det ikke at Amandas mor har, og det gør ikke Amandas mor til et dårligt menneske.
At være pæn og kompetent
Og nu vi er ved karriere…. så har vi åbenbart stadig en fordom der lever i bedste velgående, også blandt os kvinder; nemlig at udseende og kompetencer hænger uløseligt sammen.
Hvis du dyrker din feminine side med hår, tøj, stiletter, neglelak osv. så kan du ikke samtidig være klog. Sådan er det bare! Det er alt for meget at håndtere på én gang.
Jeg forstår det ikke helt. Jeg har aldrig på noget tidspunkt stået ud af sengen og sagt til mig selv “Nårh Helene… hvad skal du være i dag? Pæn at kigge på, eller kompetent til dit arbejde? og så vælge mit tøj ud fra det. Er der nogen der kan forklare mig pointsystemet? Er det sådan at vi har en skala hvor der er “pæn” i den ene ende og “kompetent” i den anden, og så starter vi hver morgen i midten. Når vi så vælger den nedringede top, så flytter skalaen sig mod “pæn” men vælger vi at undlade de store øreringe, så får vi lige 5 point på kompetent-regnskabet.
Samtidig sidder jeg og tænker… hmmm… jeg blev ingeniør, jeg sidder i en manager-stilling… er jeg mon grim?
Helt ærligt… det er bullshit! Udseende og kompetence hænger ikke sammen, og uanset om man vil sidde i kassen i brugsen, være revisor eller bestyrelsesmedlem i en global virksomhed, ja så skal man sgu bare gøre det.
At have andre ambitioner
Fordi det er også noget af det vi stadig kæmper imod i 2021. Der er altid nogen der ser skævt til karrierevalget. En kvinde der stryger til tops og tjener kassen, hun bliver jævnligt stemplet som en “mande-kvinde”… på trods af neglelak, stiletter og pænt hår.
Men vi ser også skævt til ekspedienten på McDonalds, fordi hun har tydeligvis ingen ambitioner for livet, siden hun er landet der. Arbejder man på et plejehjem, så tørrer man bare røv på de gamle.
Igen… det er bullshit! Der er brug for alle, og skal vi nu ikke bare acceptere, at der er brug for alle, og at vi alle ikke har samme drømme, ambitioner og kriterier for lykke.
Det er okay at være provokeret nu
Måske er du blevet en lille smule provokeret nu. Det er helt okay. Fordi ligesom jeg har ret til at synes, at der stadig er noget at kæmpe for mellem os kvinder, så har du lov til at synes det modsatte. Det er det herlige ved forskellighed og ytringsfrihed.
Vi har allesammen ret til at have vores egne meninger, vores egne ambitioner, vores egne drømme, uanset hår- og hudfarve, religion, politisk orientering, jeans-størrelse, you name it.
Så når vi nu fejrer Kvindernes internationale Kampdag om et par dage, så håber jeg, at du i kampens hede for ligeløn, me-too og andre ligestillingsemner, også lige stopper op og fejrer retten til forskellighed, retten til at være sig selv, og retten til at gøre hvad dælen man nu har lyst til…… selvfølgelig indenfor lovens rammer.
Glædelig kampdag!
