Jeg er ikke helt død indeni alligevel……

Kender du det, når livet giver dig så mange citroner, at du tænker du aldrig kommer til overfladen igen. Sådan har mit liv været siden 2014,  faktisk lige omkring denne tid… 

Først bliver jeg lagt ned med en krop, der havde givet op i smerter og 2 store arbejdsskader var at finde.
I over 1 år gik jeg på vejle sygehus flere gange om ugen for at kunne bruge min venstre arm og albue bare lidt igen. DEN er færdig for altid..
Samtidig lukkede min krop ned, fordi jeg havde tabt mig for hurtig og ikke kunne følge med.
Så det stoppede der, og den dag i dag kæmper jeg igen med at få de 40 kilo af en gang til, eller måske lidt mindre.
Derefter operation i venstre skulder. Den er nu sat på den kronisk smerte liste også. 

Det næste er, at jeg tror, at jeg har fundet prinsen på den rustne cykel.
I 2 år tror jeg ALT er guld og grønne skove…
Men nej jeg finder ud af, at han blot var, som han var før. (han er den første jeg nogensinde blev forelsket i, men aldrig har været i et forhold med).
Han er stadig en løgner, bedrager og udnytter. Han pissede mig op og ned af ryggen. Hans løgne er så ægte, at selv han tror på dem.
Men dette er en helt anden historie, som kan skrives en anden gang. 

Jeg går ned, helt ned i kul-kælderen, med ting jeg har  holdt tilbage i mange mange år, som aldrig er arbejdet igennem.
Jeg kan tænke tilbage på alle disse ting, ryste på hovedet, og tænke hold da op hvor er jeg i alt dette.
Jeg blev døv på mit venstre øre på et splitsekund. Har nu 24/7 tinnitus i det halve hoved og evig hovedpine grundet larm deri. 
Jeg blev henvist til psykiatrien og kom på medicin.
Gudskelov for det, ellers havde jeg nok grædt endnu.
Da jeg brød helt sammen, lavede jeg ikke andet end at græde, når jeg åbnede munden.
Hvorfor jeg græd, når rygsækken er fyldt og suppen smager så surt den burde smides ud?! Og man ikke selv kan finde ud af at rydde op, så knækker filmen.
Jeg var plukke-moden til en tur på psykiatrisk afdeling. Men jeg turde ikke, når der blev snakket om det, kunne jeg ikke trække vejret.
Om min X havde noget med min nedtur at gøre?! Ja noget af det og andre X og andre ting der er sket, det kan vi tage fat på en anden gang!

I disse tre år er der sket meget med helbredet, som ikke lige er gået i den retning, som jeg håbede på.
Oveni alt det andet er mine hænder enormt dårlige og jeg er ved at blive opereret.
I efteråret 2018 fik jeg en sprunget blindtarm, også her valgte jeg livet til. En operation der varede 4 timer, 3 dage på intensiv og 17 dages indlæggelse. Har vildt mange følger derefter, stadig vildt ondt i maven og så har jeg et lår, der sover og gør ondt. Jeg har åbenbart nogle nerver, der har sat sig i klemme. Så nu hedder det rygcenter.

Samtidig har jeg været ved min håndkirurg den anden dag, han startede med at fortælle om slidgigt i hænder og i min nakke. Og efter hvad han siger, lyder det som om jeg skal have en nakke operation

Jeg har hele mit liv, eller da jeg fik øjnene op for det, elsket sex og masser af det.
Men da min krop begyndte at lukke ned for næsten 3 år siden og jeg hoppede i et sort hul.
Da lukkede også min lyst til SEX. 
Jeg har følt afsky, jeg har følt had. Jeg har ikke kunnet se på mig selv, eller røre ved mig.
Mindst af alt skal jeg aldrig i hele mit liv have en mand ind i mit liv igen….!
Jeg har følt mig død indeni.
Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har prøvet på at finde nydelse, men har måttet opgive, fordi det virkede totalt latterligt. Der skete ikke en meter, ikke andet jeg var totalt øm og følte mig mislykket. Ikke engang det kunne jeg finde ud af at finde behag i alligevel.

Så kom der denne dag i Januar, hvor jeg sidder og kigger på fb at Sinful.dk vil give 1000 womanizer one væk. Jeg tænkte, jeg tilmelder mig, jeg får den alligevel ikke…
MEN JO fredag eftermiddag ringer posten på og smiler stort og ønsker god weekend. Jeg stod dumt og tænkte, jeg har da ikke bestilt noget.
Åbner pakken og der er den! Jeg blev helt rød i hovedet, og viste ikke, om jeg skulle grine eller græde. 
Jeg var flov, jeg græmmede mig lidt, og alligevel så var jeg nysgerrig.
Jeg skyndte mig at smide den på trappen, for derefter at hente den tilbage og åbne den…
Hele fredag lå den bare der, og jeg prøvede at ignorer den…

Men da jeg nåede til lørdag eftermiddag tænkte jeg, hmm skulle jeg overveje at afprøve den… Jeg kunne jo altid bare lige se på den… WAUW siger jeg bare, det blev til mere end blot at kigge.
Jeg måtte derefter ind og se hvad en sådan en koster (for denne holder kun 30 min). 
Oh my  siger jeg, den er lidt dyr, men så må jeg se, om jeg kan få sparret sammen til denne skønhed.
Samtidig jubler jeg og tænker JEG ER IKKE HELT DØD ALLIGEVEL!
Syntes altså også det var lige tidlig nok i en alder af 45 år, at miste lysten til sex… SÅ gudskelov, hvis den kommer igen.
Jeg behøver heldigvis ikke bo med en, hvis jeg engang får lyst til en sexpartner igen.
Men indtil da ved jeg, hvad der kan tilfredsstille mig.. Mindre end 5 min tog det.. og det er 3.gang på 3 år, og dette var da helt klart det vildeste.

Så Piger, hvis I ikke mener I kan tilfredsstille jer selv, så findes løsningen derude, der kan tø selv den tilfrosset isdronning op.