Jeg har mistet overblikket…

Helene Andersen

Helene Andersen

Jeg tror de fleste kender det der med at føle sig bagefter. At ens to-do-liste minder om en drage fra et eventyr, hvor man kapper hovedet af den, og så dukker der 2 nye hoveder op. Hvorimod det på to-do-listen er sådan at man streger én opgave og så dukker der to nye opgaver op.

Som husejer, og i gang med at modernisere hus og lave have, er der nok at gå i gang med.
Min to-do-liste er fyldt med store og små opgaver og projekter; nogle kan jeg gøre selv, andre skal jeg have hjælp til af andre.
Nogle dage er jeg fyldt med gåpåmod, hvor jeg knokler derudad, og får virkelig lavet meget. Jeg elsker de dage, fordi det giver mig en god følelse indeni, når jeg føler at jeg har fået noget ud af dagen, og at jeg er nået et skridt videre med hus/have projektet.

Men bum… så af en eller anden grund, så rammer jeg ind i en periode, hvor overblikket bare forsvinder, og hvor jeg bliver totalt handlingslammet. Sådan en periode er jeg ved at kæmpe mig ud af lige nu.
Når jeg har det sådan, så sidder jeg og kigger på den her laaaaange liste, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal gribe noget som helst an: hvor skal jeg starte? hvor skal jeg slutte?
Jeg bliver ramt af den her ekstreme følelse af ikke at kunne handle; min energi er væk, og min krop føles vitterlig så tung, at det synes umuligt at lave noget aktivt. Jeg plejer at beskrive det, som at stå i en balje med fødderne støbt ned i beton. Jeg ved at det bliver bedre af at jeg flytter mig, men jeg kan bare ikke…

Samtidig, går min hjerne i gang med to ting:

1) at gøre opgaven meget værre end den egentlig er.
Det klassiske eksempel er, at jeg har en stak vasketøj til at ligge, som skal lægges sammen.
Lige nu føles det som en kæmpe og totalt uoverskuelig opgave, og jeg har nu kigget på det vasketøj i 2 dage. En lille simpel opgave der tager 5 minutter, er pludselig blevet pustet op til at være noget jeg skal sætte mindst en halv dag af til. Det er faktisk lidt pinligt at indrømme.

2) at koble opgaverne sammen: “den her kan du ikke lave før du har lavet det der, og det kræver at du får hjælp til at gøre sådan, og bla bla bla bla bla”. Den lille opgave er nu blevet en kæde af opgaver, og den er pludselig blevet meget mere uoverskuelig og kompleks, end den lille sætning der står der på listen.

Jeg får ikke lavet særlig meget herhjemme i de perioder, fordi det hele er så fucking overvældende inde i mit hoved. Folk siger, at jeg bare skal tage mig sammen. Men de forstår slet ikke hvordan jeg har det; at det ikke bare er et spørgsmål om at jeg bare skal tage mig sammen, men at der er et eller andet inde i mig, der siger stop.

Jeg ved også, at der sidder nogen derude med ordet stress hvilende på tungen. Jeg har selv tænkt tanken, og et par stykker i min omgangskreds har sagt ordet til mig. Der kan godt være noget om snakken, fordi jeg har mange ting om ørerne, og ved siden af mit hus og have, passer jeg et fuldtidsjob, og jeg er igang med et kæmpe personlig udviklingsprojekt.

Jeg er bare sådan skruet sammen, at jeg ikke kan lægge mig på sofaen eller i solstolen i 4 dage og bare slappe af med en bog. Fordi så bliver jeg først stresset og frustreret. Så for mig handler det om, at finde en gylden mellemvej, hvor der bliver krydset ting af listen, og der også er plads til at slappe af ude på terrassen bagefter.

Jeg øver mig… hver dag! Jeg øver mig på at acceptere, at der bare er nogle dage hvor jeg ikke får lavet noget som helst, og at jeg ikke behøver at slå mig selv i hovedet med et usynligt baseball bat på grund af det. Jeg øver mig på at rose mig selv til skyerne på de dage hvor jeg både finder tid til at få noget fra hånden, og til at slappe af.

Jeg er så småt på vej ud af krisen for denne gang. I går fik jeg lavet absolut ingenting da jeg kom hjem fra arbejde. I dag har jeg knoklet herhjemme hele dagen, og nydt det fantastiske vejr. Det er et godt tegn på at koncentration og handlekraften er ved at komme tilbage.

Jeg har vist endda fyret den så meget af i dag, at jeg vist snart skal ind og se dyner, og lade op til en, forhåbentlig, produktiv dag i morgen, og hvem ved… måske endda jeg får lagt vasketøj sammen.

Den kærligste hilsen Helene

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Helene Andersen

Helene Andersen

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg