Karruselturen

Jeg sadlede om på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg druknede i frikadeller, IKEA og ensomhed i tosomheden..

Jeg er blevet separeret. Lige om lidt er jeg skilt. Jeg er gået fra tosomhed til ensomhed. Min eksmand vil sige, at jeg tog mine ting og skred – efterlod ham tilbage i lejligheden mere eller mindre som et stort spørgsmålstegn.

Det er 99 dage siden, at jeg sagde“ Vi skal tale sammen, jeg er ikke lykkelig i dette her – jeg vil have lov at stå af nu“.

Det har været 99 dage med en helvedes masse tårer, sorg og et følelsesmæssigt kaos. For hvordan i alverden skulle jeg leve med konsekvensen af mine følelser og min beslutning. Det var svært – og er det til dels stadig. Men jeg lever – jeg oplever – jeg overlever ikke kun.

Jeg sadlede om på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg druknede i frikadeller, IKEA og ensomhed i tosomheden. Jeg kunne ikke kende mig selv mere. Karrusellen kørte derud af, jeg var rundtosset og ville af, men jeg turde ikke, for hvad skulle jeg stå af til?! Til sidst sprang jeg af nærmest i panik. Jeg lavede en aftale med mig selv om, at NU skulle drømme leves, hvis det var muligt. Jeg ville mærke livet og mærke mig selv.

Omkring mig bliver venner og veninder skilt. Ægteskaber falder som fluer! Medierne har dagligt indslag om børnefamiliers pres. Dét med at være en familie er måske slet ikke så nemt endda!
Hvordan finder man balancen mellem skrig og skrål, madplaner og sig selv?! Jeg kunne ikke, så et svar er jeg ikke garant for!
Men jeg vil forsøge at finde svaret på, hvordan man kan finde balancen efter være hoppet af karrusellen midt i livet med en stor datter på 16 år i hånden, datterens far og en eksmand i baggrunden. Hvordan er det, at skulle „date“ igen efter 14 år – kan man det overhovedet?!

Mit maleri er i fuld gang med at blive malet, nu fører jeg selv mine penselstrøg. Lidt gruk fra Djorn Juni.At begynde på en frisk – det er en oplagt mulighed Dersom noget går i fisk – på grund af ens uduelighed.