Kvindeproblemer del 4 – Det nye kapitel i mit liv

Helene Andersen

Helene Andersen

I går startede jeg på arbejde igen. 4 ugers sygemelding er fløjet afsted!

Mandag d. 17 december 2018 ved denne tid på dagen, lå jeg herhjemme på min sofa i en tåge, med min nye bedste ven, Hr. Spand ved min side , da jeg åbenbart har et anstrengt forhold til narkose. Jeg var skarpt overvåget af min mor, som havde taget turen ned til mig, for at støtte mig igennem hele dagen. Tak mor 🙂

Tidligere samme dag, marcherede jeg ind på et privathospital, totalt kampklar, og iførte mig temmelig usexet sygehustøj, herunder trusser med knapper i hver side, samt støttestrømper.

Den dag vinkede jeg farvel til min livmoder, og sagde goddag til et nyt kapitel i mit liv.

Jeg ved ikke hvad jeg lige havde forventet der ville ske, når jeg vågnede efter operationen, festfyrværkeri måske? Men jeg var en lille smule skuffet over, at jeg ikke følte mig anderledes. Den der nye sprudlende Helene, hun var der bare ikke!
Til gengæld havde jeg ondt, jeg blødte, jeg lignede en zombie og jeg kastede op i bilen på vej hjem. Det var bare træls, for at sige det på godt jysk. Dengang syntes jeg, at det var en dårlig start på det nye kapitel.

På dag to, tog jeg og Hr. Spand køreturen sammen med min mor op til skønne Djursland, hvor min mor bor. Her var jeg på retreat i over en uge, og jeg tilbragte umådelig meget tid på sofaen med at spille computer, læse bøger og se tv. Alt sammen imens min krop gik grassat.
Jeg tror simpelthen at den er blevet chokeret over, at jeg gjorde alvor af min trussel om at få fjernet livmoderen, og så kvitterede den lige med oppustethed, mavekramper, forstoppelse, temperatursvingninger, hovedpine alt sammen kombineret med smerter og en helt vanvittig ømhed i mave og underliv.
Og ikke nok med det, så sendte min mor mig ud i regnen, fordi “jeg ville have godt af at komme ud og gå”. Her gik jeg og troede, at min mor ville mig det bedste. Og ja… det var jo godt for mig at komme ud og få gang i hele kadaveret.

Dét skal fejres!
Når man er igennem sådan en tur, så lærer man at sætte pris på nogle mærkelige ting, bl.a. har jeg i løbet af de sidste 4 uger fejret:

  • den fantastiske følelse af at kunne tisse, uden at skulle være bekymret for om jeg ville besvime af smerte. Jeg siger jer… det gjorde så ondt at tisse de første par dage.
  • da jeg satte mig på WC’et og lavede stort, og dermed fik hul på forstoppelsen. Forstoppelse er bare ikke rart!
  • det første bad efter operationen…. Mmmmm det var dejligt!
  • den første gang jeg kom ud af sengen på en normal måde.
  • den første gang det lykkedes mig at knappe mine jeans
  • den første gang jeg tog trusseindlæg på i stedet for de store bind, fordi blødningerne fra såret endelig var minimal.
  • og endelig…. den dag jeg tog mine bind og kylede dem i skraldespanden, fordi nu var sejren i hus! Slut med blødninger! Juuuhuuuu!

Nu sidder du sikkert og tænkte “knappe jeans? øhm…. hvad? Jo altså, min krop kvitterede med den vildeste oppustethed. Jeg er en tyk trunte i forvejen, men jeg lignede en hval, og jeg kunne simpelthen ikke passe mine jeans. Så jeg udviklede en kærlighed for leggings, og når jeg endelig kravlede i et par jeans, var det med en lang top til, så man ikke kunne se, at de ikke var lukkede. I dag er jeg dog tilbage i jeans.

Jeg er glad i låget
Selvom jeg de første par dage efter operationen, synes at jeg havde fået en rigtig møg-start på mit nye kapitel, så synes jeg faktisk i dag, at jeg har fået den perfekte start på mit nye kapitel. I takt med at kroppen fik det bedre, så fik hovedet det også bedre, og jeg kunne virkelig mærke hvordan jeg bare blev mere og mere glad i låget.

Det var den vildeste oplevelse at mærke, hvordan det hele begyndte at boble og blomstre ind i mig, og stadig gør det.
Når jeg kigger mig i spejlet, så ser jeg nu en kvinde med et glimt i øjet, og som konstant går rundt med et lille smil på læben.
Jeg har fået mere lyst til hverdagen og til livet generelt. Når jeg bliver spurgt, hvad jeg så skal nu, så er det ærlige svar, at det ved jeg ikke. Men jeg ved at 2019 bliver et fedt år, og at fremtiden bringer noget godt.

I løbet af min sygemelding har jeg selvfølgelig fået pejlet mig ind på nogle ting som jeg gerne vil ændre i mit liv; små og store dårlige vaner, komme mere ud og møde nye mennesker, og generelt bare få et fantastisk forhold til min krop. Der kommer fokus på selvforkælelse og på at få skovlen under de ting som irriterer mig, og stresser mig i hverdagen, men som jeg bare ikke har haft overskud til at gøre noget ved. Jeg glæder mig helt vildt.

Jeg har det godt, nej jeg har det fantastisk! Jeg er glad, glad i låget! Jeg føler mig så godt tilpas, og jeg føler mig så klar til at komme ud og få en masse fede oplevelser, og dyrke livet, hyggen og mig selv.

Tak til alle jer der har læst med, har kommenteret både herinde, men også på diverse sociale medier. det varmede med likes og søde kommentarer.

Den kærligste hilsen Helene

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Helene Andersen

Helene Andersen

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg