Min første tid i København

Helene Andersen

Helene Andersen

Jeg overdragede nøglerne til mit hus til den nye ejer d. 25. februar, så jeg har nu boet på Amager i over en måned. Det har været en begivenhedsrig periode, både på den fede og den ufede måde. Nu skal I bare høre!

Av min bil

26. februar var min første “rigtige” dag som beboer i storbyen. Solen skinnede, der var lidt køligt men ellers var alt godt.
Vi havde besluttet at køre en tur til Amager Fælled for at motionere lidt i det gode vejr. Vi tog min bil, så jeg kunne vænne mig til at køre i trafikken herover. Vi havde kørt 3 minutter, da en forankørende bil kørte hen over en kloakrist, som rejste sig på højkant, og bum….Jeg kunne ikke nå at undvige, så farvel bundkar.. bilen måtte hentes af Autohjælp og tilbringe et par dage på værksted.

Jeg bliver nu en selvrisiko-betaling fattigere, da Københavns kommune ikke mener de har et ansvar.

Uh, en ny bil

Min kæreste havde i noget tid gået og snakket om større bil. Han er DJ, og når han skal ud og spille til diverse fester, så medbringer han selv udstyr, og det fylder altså en del.
Han fik forhandlet en rigtig god pris på en ny bil hos Toyota, og så skulle man jo synes at det bare var at vente på at de får bilen hjem og gjort den klar. Men næh nej… der skete det, at min kæreste for en gang skyld havde lyttet efter hvad jeg havde sagt for et stykke tid siden:  “når engang min bil skal skiftes ud, så skal jeg havde noget mindre, det giver ikke mening at vi har to store biler”.
I hans ører betød det åbenbart: “Helene skal have ny bil”. Så inden jeg fik set mig om, hvad han fået en god pris for min bil, og så skulle jeg tage en hurtig beslutning om hvad jeg så skulle have.

For én som mig, der både er kontrolfreak og overtænker, var det voldsomt grænseoverskridende, fordi jeg ville typiske have gået og grublet et par dage over det. Men jeg gjorde det, og i dag kører jeg så rundt i en HELT ny bil, der faktisk minder lidt om mig; lav, kurvet men stadig meeega smart

Jeg er gældfri

Boliglånet er betalt ud, realkreditlån er betalt ud, billån og SU-lån er betalt ud. Min kæreste fik endda også lavet så god en deal på den nye bil, at jeg ikke skulle optage et nyt lån for at betale den, så tak for det, skat!

Så i en alder af 36 år er jeg nu gældfri. Det er en mærkelig følelse, fordi jeg følte altid at mine penge ikke rigtigt var mine penge, men var realkredittens, bankens, statens osv.

Nu har jeg bare de faste udgifter, og jeg kan spare sammen til ting og oplevelser som jeg godt kunne tænke mig. Det giver mig en virkelig dejlig følelse af at det er MINE penge.

Hej Corona

I to år har jeg gået og leget flyverskjul for Corona. Men efter ca. tre uger som storby-kvinde testede jeg positiv for Corona, smittet af min egen kæreste, som testede positiv et par dage tidligere. Nogle kvinder får blomster fra sin kæreste, jeg fik Corona, det er SÅ romantisk.
Jeg slap heldigvis med en mild omgang; hovedpine, lidt snotteri, propper i ørerne og en påvirket stemme. Så jeg sad bare herhjemme og passede mit arbejde imens jeg drak the. 

Medicin som injektion

Jeg har også allerede stiftet bekendtskab med sundhedssystemet herover. På grund af min nylige leddegigt-diagnose, er vi nu i gang med at finde en behandling så jeg kan leve et nogenlunde normalt liv uden for mange smerter. Og de er friske, dem inde på Glostrup Hospital, fordi helt ærligt.. jeg har det stramt med nåle; jeg hader at få taget blodprøver, og jeg har tidligere fået medicin sprøjtet ind i maven med en ulækker stor kanyle… jeg får koldsved bare ved tanken. 

Så jeg var altså ikke større fan af situationen, da man foreslog at jeg skulle have gigtmedicin via injektion, i et forsøg på at dæmpe bivirkninger, fordi jeg skulle altså selv stikke nålen i låret eller maveflæsket. Men det er jo med dette, som det er med alle de andre udfordringer som sygdom har kastet i hovedet på mig; jeg finder ud af det, og sådan er det også med dette. Det er heldigvis sådan en smart pen, der gør næsten alt arbejdet selv, så jeg skal bare sætte den på låret, trykke ned, trykke på en knap og tælle til 10, og så er det overstået.

Vægten er løbet løbsk

Jeg havde ellers været mega god, og havde fået et BMI på under 30 før operationen i august sidste år. Jeg var stolt og glad. Men desværre har jeg måtte konstatere, at sådan er det ikke længere. Jeg har taget på, vi har sgu levet for godt. Men er det egentlig ikke sådan et typisk “kæreste-syndrom”; der skal ses film, så der skal lige lidt godt på bordet, og det er trods alt fredag, så lad os lige fejre det med at gå ud og spise. 

Så det er 100% selvforskyldt, at mine bukser strammer. Jeg har forsøgt at vende tilbage til min gamle kostplan, men jeg må bare indrømme, at det er nemmere at leve efter en kostplan når man bor alene, end når man bor sammen med andre mennesker.

Så jeg er gået i tænkeboks, og er ved at udtænke en plan for hvordan jeg kommer i gang med vægttab igen, og laver mad efter kostplanen uden at pine de andre i husstanden alt for meget. Fordi jeg skal tabe mig igen, det er ikke til diskussion, da jeg kan mærke at jeg er påvirket af det, både fysisk og psykisk. Så efter påske, så er det op på hesten igen.  

Red headed woman

Én af udfordringerne ved at flytte langt væk, er at så skal jeg ud og finde nye “behandlere”.. ny tandlæge, ny fysioterapeut, og ikke mindst ny frisør. Med udgroninger så brede som en motorvej, var det på tide at komme afsted, og jeg har nu fundet en frisør der er frisk, og som ikke siger “arghhh skulle vi nu ikke lige slå kold vand i blodet..” når jeg kommer og siger at jeg gerne vil have farvet håret rødt, grønt eller pink. Det har jeg fundet, og jeg går nu foråret i møde, her på Amager, med rødt hår. Det er sgu da fedt!

At flytte til Amager var et stort skridt for mig. Hvis du har læst med i mit tidligere blogindlæg, så har det også været lidt af en udfordring bl.a. i forhold til at få lavet et fælles hjem. Men ting tager tid, og nu håber jeg at jeg har lagt det værste bag mig. Bilen kører, håret er flot. Jeg er ved at finde mine rutiner og hverdagen. Foråret er på vej.. what’s not to like?

Den kærligste hilsen Helene

Del gerne denne artikel
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Du kan kommentere længere nede.

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Sine

    Tak for at jeg må læse med 😁 smil på læben og tanken om at du ska nok få det godt derovre på øen.
    Sender dig lige en krammer her fra det jyske og håber vi ses en dag
    Knus fra Sine

Skriv et svar

Helene Andersen

Helene Andersen

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg