Mit Paradis

Der er et sted i verden, der har en helt unik plads i mit hjerte. Jeg er kommet der siden jeg var tre år gammel og jeg knuselsker det sted. Det er stedet, hvor jeg finder ro, får styrket balancen i mit liv og duracell-batterierne bliver ladet max op.

Jeg har faktisk ikke været mange andre steder på ferie gennem mit liv – ikke at jeg ikke vil, for selvfølgelig vil jeg også gerne opleve andre steder – men når jeg tænker ferie, tænker jeg bare automatisk på mit paradis – MIT MALLORCA.

Mallorca er for mange synonym med grisefester, sangria og en masse turister – sådan er Mallorca, men ikke der, hvor jeg elsker at være.

Allerede når flyveren sætter sin hjul på landingsbanen begynder jeg at glædes, eller det er faktisk løgn, i det øjeblik jeg har trykket ”bestil flybilletter”, begynder nedtællingen for mig og i ugerne op til afrejse, tænker jeg med glæde på at jeg snart genser mit yndlingssted og jeg kommer måske til at gentage mange gange over for alle som jeg møder på min vej ”Nu skal jeg snart til Mallorca”.

Mit paradis ligger tyve minutters kørsel fra Palma lufthavn, det er ikke til at finde, hvis man ikke ved, hvor det er, men med klare instrukser kan alle finde det. Man skal gå ned af trapper for at komme til selve boligen og i de få minutter nedstigningen tager, bliver man slået af det syn, som har bjergtaget mig år efter år. Den smukkeste udsigt udover Middelhavet, selv når det er mørkt kan man være heldig at se skæret fra månen i vandet og når det er lyst er udsigten hele tiden imponerende, om det er skyet eller ej, om det regner eller blæser – men smukkest er den, når solen skinner og det er lige meget om det er morgen, middag eller aften – for udsigten er bare evig smuk.

Jeg kan tilbringe utroligt mange timer med at stirre og nyde, se ringene i vandet, både, der sejler forbi, høre han-cikadernes ”jeg-er-for-lækker-sang” og mærke varmen, der omslutter mig.

Eftersom jeg har set øen så mange gange står det kun på afslapning og de største problemer bliver ”hvilken side skal have sol i dag” og selvfølgelig det store fokus på mad, for jeg har altid nogle retter, som jeg bare skal igennem. Det er snegle, paella og snegle.

Snegle tænker nogle med gru!!!! Jep, det er ganske normale små snegle, som er blevet opdrættet på sneglefarme rundt omkring på Mallorca, jeg får dem serveret på en tallerken og spiser dem med en tandstik. Nogle bryder sig ikke om konsistensen, andre synes de smager af jord, jeg synes de smager fantastisk og er nok bare noget, som jeg er vokset op med, de kan i princippet smage forfærdeligt, jeg ved det ikke, for mig er det bare blevet et must, at jeg skal have snegle.

Dagene på Mallorca kan tendere til at blive ens, men jeg har ikke behov for mere, jeg vil bare gerne nyde og virkelig trække stikket ud og det gør jeg. Mallorca er dybt indgroet i min sjæl, jeg bliver virkelig vemodig, når jeg skal hjem og kan blive helt deprimeret, når jeg kommer tilbage til Danmark, det kan faktisk godt vare et par dage inden jeg overhovedet føler mig tilpas igen og hver gang mine tanker strejfer, så mindes jeg Mallorca og den fred jeg finder der.

Da jeg var barn var det også et break away fra min mor, af en eller anden grund blev hun altid helt hysterisk, når vi skulle afsted og det gik ud over mig. Det skete ofte at vi kørte flere timer før afgang, fordi min mor fik løse håndled og bankede løs på mig uden grund, blot fordi hun var sur over vi skulle afsted. Så sad vi i Billund Lufthavn og ventede i evigheder, jeg konstant grædende og selv da det var tid til at boarde, smågræd jeg, men tårerne og smerten forsvandt i det øjeblik jeg satte mine fødder på Mallorca.

Hvor tit har jeg ikke siddet på klippen, så tæt på Middelhavet som man kunne komme, hørt Walkman (ja, jeg er fra den tid) og fantaseret om det bedre liv, det lykkelige liv – det liv, hvor der var kærlighed og folk, der ville mig godt.

Det var kun i tre uger hver sommer, hvor jeg oplevede mit paradis, men det var de tre uger, der var med til at sikre mig overlevelse, styrke og det er der jeg har de bedste minder fra barndommen – det var de tre uger hvert år, hvor jeg følte at jeg levede.

Jeg havde en gang en kæreste, som ikke brød sig om mit Mallorca, brokkede sig hele tiden og ødelagde mit paradis. Han kom aldrig mere med mig derned, vores forhold var ovre i det øjeblik han blev en slange i mit paradis, for elsker man mig, så skal man i det mindste forstå hvad det sted betyder for mig og respektere at jeg er vild med det sted. Nu har jeg en i mit liv, der måske ikke føler Mallorca på samme måde som jeg, men han er i stand til at nyde de samme ting ved Mallorca som jeg gør og det betyder faktisk rigtigt meget for mig.

For mig er Mallorca ikke bare smukt, varmt, solrigt og lækker – for mig er Mallorca, det sted som jeg så i mit sind, når det var dystert og mørkt i Danmark, for hver eneste lussing, ydmygelse og hadefulde ord, min mor gav mig, der så jeg udsigten for mit indre og vidste, at der var bedre steder i verden, Mallorca lyste op i mit sind og varmede mig de resterende 49 uger af året. Det er ikke bare et sted, en lille perle, det er min sjæls fristed og på trods af at jeg lige har skrevet og forklaret om mit paradis, så tror jeg ingen nogen sinde vil forstå hvor meget jeg elsker det og hvor meget det betyder for mig.