Mine Tanker! Sommetider er de flyvske og forvirrende, sommetider ligger de bare og ulmer. Mine tanker er ligesom majskorn smurt ind i olie i en tykbundet gryde, der venter på at blive til popcorn og når de først begynder at poppe, så er der mange.
Tankepopcorn 1: Forargelse, harme, vred, rystet!
Ja, jeg er sur, rystet og forarget. Første skridt mod denne tilstand, billeder af en ambulance, min datter på en båre – det er ikke så alvorligt som det lyder. Det var bare et af hendes skridt ind i voksen-verden.
Faktisk starter historien en hel måned tilbage, hvor min datter fortæller mig, at hun skal til en fest i forbindelse med hendes sports-hold. Hvilket er fair nok, dog er jeg bevidst om at det er en fest, hvor der bliver drukket en del, men eftersom jeg ved, at hendes far og bror også deltager i samme fest, tænker jeg, at det går nok – selvfølgelig giver jeg udtryk overfor hendes far, at jeg ikke synes om det og jeg forventer, at han passer på hende – han svarer godt nok aldrig på det, men jeg formoder ærlig talt, at han gør det.
Med til historien hører også, at jeg tager på ferie med min kæreste for første gang uden børn, men det var alligevel aftalt, at hun skulle være hos ham i den uge, så der var ingen ko på isen i det øjemed – selvfølgelig set fra mit synspunkt.
Lørdag aften til fest modtager jeg snap chats fra hende og hun ser ud som om hun hygger sig, smiler og er glad, til midnat tænker jeg, at det skal nok gå og lægger mig til at sove. Grundet ferie har jeg kun sovet to timer natten før, så jeg sover som en sten.
Søndag morgen vågner jeg op, glad og udhvilet og er klar til at nyde min ferie, lige til jeg kigger på min mobil; et ubesvaret opkald midt om natten, messenger-beskeder og en enkelt sms fra x-manden. Den sms får mig til at vågne op på et splitsekund, for det er et billede af en ambulance og derefter et billede af min datter på en båre med lukkede øjne og noget for munden og en kort besked: ”Undskyld jeg ringede i nat, jeg blev bare så bange”.
Hvis det ikke var fordi det var vigtigere at finde ud af hvad der var sket, havde jeg sat mig ned og stortudet, men der var ikke tid til følelser her.
Hun havde fået for meget at drikke, hun var gået kold og nogle blev bekymrede og kontaktede alarmcentralen – ingen udpumpning, hun blev bare kørt hjem i seng af ambulancen, mens hendes endnu fuldere far stod og tog billeder af det. Så i bund og grund ”bare” en dum start ind i alkoholens verden, men når man så efterfølgende hører, at det ikke var faderen, der tog aktion, fordi han var ligeglad – at det var nogle unge piger, der tog sig af hende, der forsøgte at få kontakt til mig via messenger og at det var dem, der tilkaldte ambulancen, for faderen, han festede jo – alt det kædet sammen med hans eneste bagstive kommentar ”Det var ikke min skyld”, så bliver man sgu vred og man bliver først fuld af harme og forargelse, når man så erfarer, at nok tog han med hjem i ambulancen og fik hende i seng, men han smuttede simpelthen tilbage til festen fem minutter efter og lod hende være alene hjemme.
Som dråben i det allerede overfyldte glas, er hans kommentar om, at han synes det er pinligt for ham i byen, at hun blev så fuld, det mest egoistiske jeg har hørt længe; ingen form for omsorg, kun tanke på, at hun havde gjort ham til skamme! FØJ FØJ! Måske jeg er hønemor, men det vil jeg så hellere være end en ligeglad, egoistisk stodder! FØJ FØJ!
Tankepopcorn 2: Hvordan kunne jeg dog leve med sådan en person, falde for sådan en person?
Det har jeg været inde på så mange gange, men én ting er sikkert, den vej går jeg ikke igen – ALDRIG!
Tankepopcorn 3: Jeg kan huske da min x-mand friede til mig…
Han kom hjem med en ring og sagde: ”Du ved hvad jeg mener” og tog derefter på druk og efterlod mig alene hjemme med børnene. Charmerende og romantisk! Og jeg blev endda gift med ham. Jeg kan endnu engang kun ryste på hovedet af mig selv – én ting er sikkert, skulle jeg nogensinde opleve et frieri igen, så kan det næsten kun blive mere romantisk.
Tankepopcorn 4: Hvor fedt jeg turde tage springet!!!
Tænk, hvis jeg aldrig havde gjort det, så havde jeg aldrig oplevet den kærlighed, som jeg føler nu.
Der er kærlighed til sine børn og så er der kærlighed til et andet voksent menneske og der er en verden til forskel. Hver morgen vågner jeg op fuld af kærlighed til ham – jeg kan mærke det i hver en fiber i min krop, mine tanker er bevidst om ham hele tiden, også selvom vi ikke er sammen – det betyder ikke at jeg ikke kan sanse andet end ham, men han er i min konstante bevidsthed alligevel.
Hvis jeg savner ham, når jeg ikke er sammen med ham, kan jeg sommetider snige mig til at se på et billede af ham og bare blive glad. Jeg kan nærmest finde på at ae skærmen.
Tankepopcorn 5: Jeg fryser…
Kunne godt lægge på sofaen med et tæppe og en kæreste og fede den.
Tankepopcorn 6: Brugerprofil slettet på Netflix!!!
Jeg har netflix som jeg deler med mine børn og min kæreste, vi har alle en profil og jeg tror, at børnene har logget på netflix hjemme hos deres far, for min kærestes profil er blevet slettet og det er ikke børnene eller jeg, der har gjort det.
Tænk sig at sådan en stor mand (altså i korporlig forstand) har så små sko. Mine indvolde krænger sig sammen og alligevel ringer mine alarmklokker også lidt.
Tankepopcorn 7: Glad for en målrettet kæreste…
Takker stadig min kæreste for at han soleklart viste mig vejen for at det skulle være os to. Han var klar i mælet hvad han følte og håbede på, han kæmpede, når jeg strittede i mod, han var der, hvis jeg var trist, han ville mig, selvom jeg ikke selv syntes, at jeg havde så meget at byde på andet end overvægtig bagage og problemer – han tog det super-sure med det søde og gjorde det hele sødt og smukt.
Tankepopcorn 8: Hvor har jeg været heldig…
Jeg slap for kødmarkedet i jagten på at finde en kæreste. I perioden efter at jeg flyttede fra mit gamle liv, der havde jeg mest brug for at finde mig selv, stå på egne ben og vænne mig til et helt andet liv.
Selvfølgelig har jeg været på Tinder – i rundt regnet to dage, så blev det simpelthen for mærkeligt, de samtaler, som man fik i gang var intetsigende og uden indhold. Jeg var nok også for kritisk, swipede nej hele tiden, som var jeg i gang med det vildeste spil ”Angry Bird”.
Prøvede også et andet datingsite, der holdte jeg kun én dag, for følte mig som en abe i et bur, der blev begloet. App slettet hurtigere end lynet.
Så jeg var kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg var kommet frem til at skulle jeg møde en, så ville det være i real life på et eller andet tidspunkt og da jeg først var kommet frem til det, så gik det hele pludselig meget hurtigt.
Tankepopcorn 9: Tænk sig…
At min kæreste, fra første gang han så mig, tænkte, at jeg var sød og kærestepotentiale – hvor vildt! Vi var på daværende tidspunkt i hver vores forhold, men det kom vi ud af – uafhængigt af hinanden.
For et år siden havde tanken om han og jeg ikke strejfet mig, nu ville jeg være frygteligt ked af at skulle leve uden ham. Livet er finurligt.
Tankepopcorn 10: Er det gået for hurtigt for ham?
Det kan jeg jo aldrig lade være at tænke bare lidt på, han nåede jo nærmest ikke en gang at flytte ”hjemmefra” det liv, som han havde levet de sidste 24 år inden vi pludselig begyndte at ses ret tit, men måske er det bare sådan, når det hele føles rigtigt – og det gør det hver evig eneste dage, når jeg vågner op i hans arme.
Tankepopcorn 11: Jeg håber mine single-veninder kommer til at opleve det samme…
I min alene-periode var vi en lille flok singletter, der mødtes i ny og næ og havde nogle gode grin, gode byture og især dybe samtaler om livet på godt og ondt. Sommetider kan jeg få helt dårlig samvittighed over at jeg bare er smaskforelsket og svæver på den dejligste lyserøde sky, mens de stadig søger og får lidt ar på sjælen.
Tankepopcorn 12: Alle de mærkelige historier om mænd, som jeg hører om…
Manden, der spørger hende, som han ser, hvordan han vinder x-konen tilbage. Manden, der kommer med en liste over sexuelle præferencer, som skal matches. Manden, der giver udtryk for at der ingen kropslige væsker må være mellem ham og en kvinde. Manden, der har helt rituelle vaner inden nærhed med en kvinde. Manden, der leger med en kvindes hjerte op til flere gange – jeg kunne blive ved og jeg kan bare endnu engang konstatere, at jeg er heldig – at jeg ikke skulle igennem alt det.
Når jeg giver udtryk overfor mine veninder, hvor heldig jeg er og hvor glad jeg er, så siger de bare til mig, helt uselvisk: ”Det kan godt være du synes du er heldig, men tænk på hvor mange år du har ventet alligevel!” Og de har ret og jeg har været så meget andet igennem.
Tankepopcorn 13: Mit råd til mine veninder..
Møder I en, hvor det føles rigtigt, så hold fast i det, nyd det. Lad være at have de der negative tanker, som man får: ”Har jeg noget at byde ind med?”, ”Gider han al min bagage?” Og hvad man end kan tænke… Når det føles rigtigt, så ved du det bare – ligesom begrebet ”det rette tidspunkt” – pludselig ved man bare hvornår det rette tidspunkt er – jeg havde gået længe og søgt efter det rette tidspunkt, da jeg ville fortælle x’en, at det ikke skulle være os mere – i det øjeblik jeg sagde det, var det ”det rette tidspunkt” og ikke et sekund før.
Tankepopcorn 14: Forståelse…
Jeg forstår godt, hvorfor det er så svært at tage springet ud i kærligheden, for det efterlader pludselig en sårbar, det er nærmest som om man giver den anden part muligheden for at ødelægge en totalt. Jeg siger ikke at min kæreste er nøglen til min lykke, men der er ingen tvivl om at han ganske let kunne knuse min verden totalt, men jeg vil hellere have et liv oppe i skyerne med bump, ensrettede veje, omveje, tåge, mørke, sol og stjerner end et liv lige ud af en kedelig, intetsigende landevej med et isoleret hjerte, der ikke tør føle.
Så meget klogere er jeg da blevet det sidste halve år og jeg arbejder på ikke at være bange hele tiden – bange for at han skal såre mig, for at han bare ”snød” mig og fangede mig ind, ja, de negative tanker kan blive ved, hvis jeg giver dem lov, så når det sker, bliver jeg nødt til at tage gryden af blusset.
Alt i mens resten af tankepopcornene stadig popper og endnu ikke har taget form til tanker.
God weekend
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Kære verden
En anonym blog
Andre indlæg i denne kategori
Farvel fortid!
Jeg havde aldrig troet at jeg skulle være den person, der var hos min mor, da hun sov ind…
„Mein Vater war ein sehr berühmter Spürhund aus Düsseldorf“!
Jeg går i skole igen! Hver onsdag bliver jeg beriget med tyske gloser og ord, der driver tungen
Enden på begyndelsen!
Som tiden dog går, jeg har nu i næsten fire år været fast blogger her på kvinderudenfilter.dk, hvor
Mig – når de dystre tanker overtager!
Kender I det med at man sommetider finder sig selv utilstrækkelig, uduelig, umulig – faktisk en masse ord