10 ting om mig, fortalt af min mand.

10 ting om mig, fortalt af min mand.

Jeg spurgte min mand Jan om han ville fortælle 10 ting om mig til jer og så begyndte han at grine og sagde, må jeg helt selv bestemme hvad det er? Og må det godt være ting som ikke er søde?

Vi havde det faktisk ret sjovt mens vi lavede det her indlæg og som i vil kunne læse har jeg lavet lidt svar til hans udtalelser.

Han har fået frit spil og her er hvad han sagde om mig:

  1. Du er rengøringsfreak. Du ser ting som ingen andre ser og så er du perfektionistisk i din rengøring. Vi andre har ikke en jordisk chance for at nå dit niveau. Her vil jeg gerne tilføje at han og pigerne kaster støvsugeren rundt så hurtigt at den umuligt har en chance for at følge med og DERFOR kommentere jeg på at der feks. ikke er støvsuget ordentligt/som jeg ville gøre det.
  1. Du er som nævnt ovenfor, perfektionist. Et af beviserne er vores ene væg i stuen som nærmest er lavet af polyfilla fordi jeg har måtte bore adskillige huller for dig til dine grimme lysestager som så stadig ikke hænger som du ønsker det. Men det er jo ret vigtigt de hænger perfekt, og de er åbenbart meget svære at finde den helt rette plads til, derfor alle de huller. Når jeg tror at nu ved jeg hvor de skal hænge og Jan så bore hullerne og sætter dem op, så ser det bare ikke ud som jeg havde tænkt det skulle og det er så sket 6 gange nu. #ups
  1. Du er meget rummelig. Du rummer feks. Magnes udfordringer og alle vores børns behov til UG og alt hvad livet ellers byder dig og os. Jeg prøver i hvert fald at være rummelig og så føler jeg at min absolut vigtigste opgave er at sørge for vores børn har det godt. Møde dem hvor de er og se alle deres behov samt anderkende dem.
  1. Du er min store kærlighed. Århhhh TAK min elskede og du er min <3
  1. Du er produktiv og kreativ, bla. med kager, indretning og billeder, og du har styr på det du laver. Når du sætter dig for noget bliver resultatet altid godt. Der kom perfektionisten vist lige frem igen 😉
  1. Du er en livsnyder og du er imponerende god til at lokke mig med på dine ideer. Uanset hvad du sætter dig for du vil eller hvad du vil have så kan du altid få lokket mig med på ideen. HAHA!! Det er rigtigt, jeg kan altid lokke Jan til at vi lige henter en pizza i stedet for at lave mad, at vi liiiige mangler en lysestage mere osv. Men kan så sige han er lige så god til at lokke mig så lige her vi er vi perfekte for hinanden og not so much for kontoen/banken.
  1. Du er pisse kompromisløs at diskutere med! Øhhhm, tak eller noget. Jeg tror jo bare på jeg har ret så jeg vil hellere kalde det for stålfast haha!
  1. Du er røv dårlig til at snakke med fremmede mennesker og til at snakke i telefon og især med autoriteter. Det er sandt, jeg HADER at snakke i telefon, det har jeg vist også nævnt før. Hvis jeg kan får jeg altid Jan til at ringe i stedet for at jeg selv skal ringe, men jeg gør det selvfølgelig selv de få gange hvor det er nødvendigt, men jeg hader det virkelig.
  1. Du er mega mærkelig når du vælger at stille dig op på vores bord for at tage et billede af dine kager, slik eller mad. Det er jo ret vigtigt med den rette vinkel og belysning haha. Jan tager tit billeder af mig når jeg står og tager billeder fordi jeg som han siger står på bordet. Men hey sådan er det altså når jeg gerne vil have et billede “oppefra” og ikke er høj nok.
  1. Du kan stadig få mig til at være “nyforelsket” i dig efter 7 år og det er jeg vild med. Århhhh <3 Jeg elsker vores “kærligheds-klister” og det vi har sammen så tak for dig verdens bedste mand <3

Håber du nød at læse med og måske fandt ud af lidt om mig som du ikke vidste i forvejen.

XOXO Linda

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Linda Eskehøj

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 6 kommentarer

  1. Camilla

    Hej og spændende læsning. Er du sikker på at du ikke selv har autisme? Piger og drenge skiller sig ud med diagnosen, men jeg kan genkende træk af autisme i alle dine 10 om.dig. Jeg har for øvrigt selv asperger. Kh. Camilla

    1. Linda Eskehøj

      Hej Camilla 🙂
      Godt spottet, jeg tror faktisk også jeg selv har et lille drys autisme.
      Måske det er derfor jeg er så god til at læse og hjælpe min søn <3
      Kh. Linda

  2. Sanne

    Haha sikke nogle fantastiske punkter din mand kan fortælle om dig – man kan næsten fornemme hvor meget I har hygget jer og grint mens indlægget er blevet til ❤️
    Hvor er det dejligt.

    1. Linda Eskehøj

      Vi havde det seriøst sjovt og det er bestemt ikke sidste gang vi gør det 🙂
      Det er vildt fedt at få en anden til at fremhæve nogen gode og mindre gode ting om en selv.
      Kh. Linda

  3. Mand uden filter

    Det her er morsomt: En kvinde spørger sin mand, om han vil skrive ti ting der beskriver hende. Men så står der “Vi havde det ret sjovt, da vi skrev indlægget.” VI?
    Så ikke nok med, at han ikke har fået lov at skrive det selv, så har hun ydermere kommenteret på alle hans punkter, med længere forklaringer end hans egne beskrivelser. Hvori består det dér “uden filter”, som indgår i bloggens navn?!
    Når man giver sin mand, eller andre, ordet, så kræver det at man bare lytter, hvis det skal være troværdigt. Med mindre man vil have et punkt 11 på listen, der hedder Kontrolfreak.
    Ellers har jeg et forslag til navneskift: “kvindemedfilter.dk”

    1. Linda Eskehøj

      Syntes ærligt din kommentar er lidt underlig og alligevel vælger jeg at kommentere det.
      Hvis du læser indlægget igen kan du se jeg har skrevet at jeg spurgte min mand om han ville FORTÆLLE 10 ting om mig, ikke skrive dem.
      Det her er min blog og derfor er det mig der skriver indlæggene, han var med under hele indlægget og vi havde det mega sjovt, kan ikke se hvor det utroværdige er i det.
      Hvis du kendte mig ville du grine med under læsningen af dette indlæg istedet for at dømme mig.
      Uden filter betyder for mig at jeg skriver om det jeg vil og det er skrevet uden filter fordi jeg er 100 % ærlig, så måske vores opfattelse af “uden filter” er forskellig.
      Der skal være plads til alle og jeg vil ønske dig en fantastisk dag fyldt med glæde og positivitet 🙂

Skriv et svar