Hverdagstalk: En lille update fra de varme lande

Det er blevet tid til en rejse update. Inde i mit hoved var dette sket for 2 uger siden, men forventningerne stemmede ikke helt overens med realiteten.

Der er foregået meget på denne rejse, utrolig meget. Udover at have spenderet næsten 3 uger på Fillippinerne med hele familien, hvilket i sig selv kan være hårdt, rejste vi til nye byer hver 4. dag og stort set alle dage har været fyldt med aktiviteter.

Jeg har fået tid til at reflektere over de oplevelser jeg har gjort mig af landet, jeg oprindeligt blev født i. Tiden har været helt perfekt for mig at komme herned som ”voksen.” Det jeg især har bemærket ved den filippinske befolkning, er deres fantastiske taknemmelighed og gæstfrihed. Deres hjerter er store og til trods for at de intet har, i forhold til os i vesten, tager de imod folk med åbne arme.

Efter næsten 3 uger med familien vinkede jeg farvel og de fortsatte hjem til Danmark. Jeg fortsatte min rejse til Hong Kong, og se lige hvor fantastisk det så ud fra lufthavnen og fra luften 🙂 Ren fryd!

Jeg kan ikke udtrykke hvor meget jeg har forelsket mig i Hong Kong. Det er utrolig smukt, et stort maleri af bjerge, omringet af høje bygninger og den tilhørende fantastiske storby der byder på mad i alverdens variationer og ret så  billigt i forhold til hjemme i Danmark! Der er noget for enhver smag, shopping i eksklusive omgivelser ,såvel som budget venlige tøj butikker med de fineste klæder. Det er som en by der indeholder alt hvad man som menneske kan begære!

Hong kong var og er fantastisk, som i nok har opfattet, det er virkelig min nye yndlings destination, jeg kan klart anbefale det for både solorejsende og familier. Jeg planlægger at tage tilbage snarest, og med sønnike også! De har nemlig et Disneyland og et vandland som skulle være sindssygt fedt for både børn og voksne.

Da jeg skulle afsted fra Hong Kong ville jeg bare ikke sige farvel. Jeg havde set lidt, alt for lidt i forhold til hvad byen havde at byde på, men videre måtte jeg, med tåre i øjnene. Ja jeg græder stort set hver gang jeg rejser fra et land jeg har haft gode minder i.

Næste stop var Malaysia ned til sønnike og hans far som arbejder der. Jeg skulle spendere 6 timer i Kuala Lumpurs lufthavn og besluttede at jeg ville booke et soverum, da der findes dagshoteller man kan leje. Alt var fuldt booket så jeg endte i en halv kedelig lounge, hængende over et bord, hold kæft jeg var træt. Jeg havde gået næsten 40 km. på de 3 dage jeg var i Hong Kong og spist alt for lidt, min krop besluttede sig for at sige fra ved at jeg pludselig skulle kaste op, jeg nåede lige at finde et toilet, gudskelov.

6 timer senere ankom jeg med flyet og da jeg landede fik sønnike et kæmpe kram og kys!

Indtil videre har vi været ude og se lidt forskelligt og spist ude konstant, det er en del af kulturen her. Her er ikke så meget at se i selve byen Kuching hvis man har været her flere gange. Jeg savner lidt nogle ligesindede, og glæder mig til at komme hjem og få livet i gang igen. Grunden til at vi overhovedet er i  Malaysia denne gang, udover at sønnike besøger sin far, får i nok af vide i et andet blogindlæg.

Det var alt for denne gang, lad mig endelig høre hvor du har været på ferie og om du har nogle fantastiske anbefalelsesværdige steder, om det så ”bare” er i Danmark 🙂

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar