Hverdagstalk: Hvem skulle tro at ferie var kedeligt?

Ikke mig, men det er det når man bare går i det samme tomrum og kukkelure på de samme hvide vægge.

Jeg er endelig færdig med eksamener, og derfor meget hjemme. Som få af jer ved, studerer jeg en professionsbachelor online.

Jeg prøver at fylde tomrummet ud ved at træne og tage på biblioteket men det er bare same sh*t different day, feel me? Det kan også bare være at det er min PMS der snakker. Vil jo egentlig også gerne ud, men når folk har fri er kl. 5 og der skal sønnike (Nathan) hentes.

Det ville nu heller ikke være dårligt hvis man havde et mandfolk at dele hverdagen med, selvom jeg har det godt som single, er der intet bedre end at have en ved sin side at fjolle rundt med.

Ja…. jeg ser sgu frem til den ferie der venter om hjørnet, det gør jeg sku. Jeg kommer til at savne bullerbassen. Men mon ikke jeg glemmer det når jeg endelig er på Filippinerne med en drink i hånden.

I morgen skal vi til Nathans farmors fødselsdag og vi har købt en yderst spændende og anderledes gave, jeg tør ikke at skrive hvad, for tænk hvis hun når at læse med. Men hende farmor, hun er det sødeste menneske man nogensinde kan møde! Kender i de mennesker der bare stråler, og udviser tryghed og ”rarhed”, sådan en person er hun.

Hvis jeg ikke havde hende, ville mit liv have set helt anderledes ud. Hun hjælper så meget med Nathan og har altid gjort det, hun er lidt ligesom hans anden mor. Gudskelov for hende, hvor er jeg egentlig taknemmelig for hende og sikke en drejning dette indlæg tog sig! Der kan i bare se PMS når det er bedst. Ja jeg ville egentlig bare ud med min ”ferie frustration” den forsvinder sikkert lige om lidt igen.

Men ja…. tilbage til søde ”farmor” hun har lært mig så mange ting om familie kærlighed og åbenhed. Nu får i lige den historie når nu vi er i gang. Da jeg mødte dem (Nathans fars familie) var jeg nok det mest indelukkede ulykkeligste menneske jeg nogensinde har været. Jeg kunne ikke se folk i øjnene i mere end få sekunder, det at få eller give et kram var SÅ LANGT fra mig! Jeg synes simpelthen det var så grænseoverskridende, fordi det var så uvant. Min familie var sku lidt dysfunktionel, derfor var nærhed ret fjernt for mig. I hvert fald var det ”farmor” der lærte mig åbenhed og kærlighed. Hvis vi mennesker, lærte at være tålmodige, prøve at lade være med at dømme og sætte folk i bås, så ville vi nå utrolig langt. Det er en egenskab alle burde tilegne sig, eller være bevidste om, for alt bliver så meget smukkere og harmonisk, det er jeg vidne til.

Nu vil jeg hverdags chille til Netflix og spise den pizza som jeg på en eller anden måde ”kom til” at bestille, det kender i da godt, ikk?

Kram og kærlighed herfra Valby hjemmet