Livets skrøbelighed – At miste pludseligt 2/2/2020

Det er efterhånden længe siden jeg har givet lyd fra mig – bare det at skrive denne sætning er noget jeg kan genkende fra flere af mine indlæg efterhånden, ihvertfald af det jeg husker, for min hukommelse har været som en si længe. Det seneste år har været helvede på jorden som i nok husker – jeg har ikke kunne magte meget andet end studiet og det har været på et hængende hår. 

Som i ved har jeg kæmpet en indre kamp sammen og uden min kæreste, som nogle også ved var han i et omfattende misbrug, og de seneste 4/5 mdr. clean efter 3 mdr.s døgnbehandling. 

Hvis nogle af hans venner eller familiemedlemmer skulle læse med, vil jeg lige pointere at jeg har talt med ham flere gange før, om at jeg har fået hans tilladelse til at skrive om processen at være kæreste til en misbruger. 

Sagen er den at jeg har mistet ham. De fremtidsdrømme vi kæmpede for er væk.

Min kæreste er ikke længere i blandt os. 

Han gik bort på en smuk dato nemlig d. 2/2/2020 – men det var for tidligt. Blot 28 år.

Nogle af hans sidste ord til mig var der behøver ikke gå længe før vi ser hinanden igen tuller – om få dage får jeg løn, så der behøver ikke engang gå en uge, så kan vi tage ud og lave noget sammen. Jeg var nemlig ked af hans skulle hjem til Fyn og at vi ikke havde nået at spendere alene kvalitets-tid, ville gerne på Museum med ham, det var nemlig tirsdag og om tirsdagen var det gratis, han skulle dog nå en masse aftaler, og på kursus om aftenen og hjem om onsdagen. 

Puh, den var hård. :`( at der nu skulle gå evig tid eller til den dag min egen tid er inde før jeg får lov at se ham igen. Heldigvis er jeg spirituel og jeg VED at man ikke BARE dør når man dør. Energien vil fortsat eksistere, nogle kalder det sjælen. Der er en hel verden en del mennesker ikke kender til. En hel verden for sig, hvis man er åben, lærer man at dette er sandt. Det gør min smerte lidt mindre, men det gør ikke savnet mindre.

Set tilbage, er der meget jeg har lært, det har været en af mine livs mest lærrige oplevelser  – ikke kun om misbrug, men om mig selv, mine skyggesider. Han lærte mig utrolig meget om mig selv også, det var han pisse god til at støtte de sider af mig selv jeg ikke brød mig om, og lære mig at alle følelser er okay, at jeg gerne måtte være sur, ked af det, og ikke bare have en maske på som jeg havde lært igennem min opvækst, 

Jeg har lært at jeg har en kæmpe styrke men at jeg også skal lære at give slip inden at jeg selv dør ud. For selvom jeg ikke fortryder at have været der til det sidste, er kærlighed desværre ikke altid nok. Tro det eller ej, så var vi faktisk utroligt gode til at løfte hinanden, desværre endte misbruget med at udfylde alt så der ikke var plads til det gode længere.

Og lige der skal man være opmærksom som pårørende, når man elsker et menneske der har ondt, der kommer det sværeste nemlig, at man skal huske sig selv FØRST! I mange tilfælde at give slip inden at man selv brænder ud. 

Jeg har også forsøgt at give slip, jeg har forsøgt at hive mig selv op, og har endda været på hele 4 udenlandsrejser undervejs i håb om at samle klarhed i hovedet, jeg har været i Malaysia to gange, alene til Berlin og i Bulgarien med min bror. 

Lad mig bare sige det sådan at Bulgarien turen kunne jeg i den grad have undværet. Jeg var så ødelagt at jeg en aften med alkohol i blodet endte i en psykotisk lignende tilstand, hvor jeg kunne har skadet min bror gevaldigt, får det psykisk skidt hver gang jeg mindes om det. Det værste er at jeg ikke husker ret meget af den episode, det sortnede for mig den aften. Næste morgen vågnede jeg med sår på knæene og en meget ked/frustreret bror, der fortalte at jeg havde smadret flasker, truet ham, faldet i glaskår, blevet smidt ud af baren og jeg ved ikke hvad.  Det fortæller mig også bare hvor ødelagt og langt ude man kan komme, hvis man fortrænger ting, ikke passer på sig selv, og får bearbejdet de ting man nu oplever, så popper traumerne frem når man mindst venter det om man vil det eller ej! Og der kan snildt gå flere år, så lad for guds skyld være med at spille tough og “skjule”/ lægge låg på følelser og traumer ligesom jeg har gjort, få hjælp!

Af respekt for min afdøde kærestes familie vil jeg ikke gå i detaljer med de ting jeg har oplevet i forbindelse med misbruget, og nej min kæreste har aldrig været fysisk voldelig, eller råbt eller truet mig. 

Det sidste nye i forbindelse med mit kaotiske sind er at jeg har fået mig en belastningsreaktion for nogle måneder tilbage, som jeg i samarbejde med lægen skulle have styr på, men havde eksamener og jeg ved ikke hvad at se til og først nu hvor min kæreste er gået bort er jeg taget til lægen igen som har henvist mig til en psykolog.

Jeg håber at mit lidt rodede indlæg gav mening. Det roder oven i hovedet på mig så prøver at gøre mit bedste for at komme ud med det jeg har på hjertet. 

Jeg ser positivt på fremtiden og ser frem til et nyt kapitel, selvom jeg kommer til at savne Kasper utrolig meget, de sjove, rare og gode sider han havde af sin personlighed. 

Livet er virkelig kort, og jeg har fået et helt nyt syn på livet efter de hændelser jeg har gennemlevet. Jeg ser rigtig meget frem til at udvikle mig yderligere og nyde resten af mit liv med min søn, som i øvrigt trives rigtig vel, han bor p.t med sin far efter at de er hjemvendt fra Malaysia, bare en lille heads up til de der skulle undre sig om hvor han var i alt mit kaos. 🙂 Min søn nåede aldrig at møde Kasper, og det var et valg vi begge synes var bedst –  da vi ville vente til at alt var mere stabilt, det nåede dog aldrig dertil. De nåede at hilse på skype nogle gange da jeg var i Malaysia og det er jeg ganske tilfreds med. Han ved at det var mors ven, som var syg og nu er borte. Når han bliver stor nok kan han få den sande historie. 

Tak fordi du ville læse med hvis du nåede med så langt. 

Elsk dem omkring dig og lev som var det dine sidste dage, uden pis gør det for fanden, ud og lev dine drømme! Det vil jeg forsøge at gøre, nu hvor jeg har fået en form for “åbenbaring” af livet.  Jeg tog livet for givet før, det gør jeg ikke længere! 

Kys, kærlighed og gode vibes 

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg i denne kategori

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Louise Dissing

    Hej Mary. Har læst dit indlæg om at miste pludseligt… Meget rørende!!! Jeg har mødt dig en enkelt gang- til Kaspers bisættelse. Som jeg sagde til dig, da vi hilste på hinanden, så har jeg selv været i et forhold med en misbruger. Han er her desværre heller ikke mere… Men det du skriver her på din blok, og det du sagde i din tale til bisættelsen- jeg kan så meget nikke genkendende til det hele. Lang historie…
    Jeg er selv ret spirituel. Og jeg er sikker på at der er mere til livet end “bare” livet.
    Jeg tror, vi kunne have en ret god og interessant snak, hvis vi mødtes igen engang…?! Men jeg vil bare sige, at jeg synes, du er mega sej!!!! Og smerten BLIVER mindre med tiden. Men savnet forsvinder aldrig.. Kh. Louise

    1. Mary

      Søde Louise

      Tak for dine ord! Husker dig tydligt fra den dag, og er så glad for at du kom over den dag – følte at du vidste hvad det handlede om netop fordi du selv havde prøvet det. Jeg er rigtig ked af hvad du har måtte gå igennem selv, og selvom jeg ikke kender din historie Helt er jeg ikke i tvivl om at det har sat dybe spor.

      Det er dejligt at du også er spirituel og forhåbenligt kan finde mening og styrke den vej.

      Jeg tror ihvertfald vi kunne have nogle gode lange snakke sammen og håber at det kan komme til at ske på et tidspunkt.

      Smerten føles mindre – men savnet er der som du selv kender til. Og tusinde tak fordi du deler med mig.

      Kærlighed kram og de varmeste hilsner ❤️

Skriv et svar