Jamen så farvel og tak da…!

I dag fylder jeg 47 år! Så du røgen!? …synes lige jeg har skrevet kapitel 45, dagen efter min 46 års fødselsdag, men fakta er benhård – det er altså allerede et år siden! Du kan læse kapitel 45 ved at klikke her 

Nogen gør status til nytår, men jeg har besluttet mig for at skrive livs kapitler til min fødselsdag, og kapitel 46 er blevet lidt halvlangt, for selv om året er gået rokker stærk, så er der alligevel sket lidt!

Endnu et år jeg er taknemmelig for!

Allermest fordi mine forældre har overlevet helbredsmæssige udfordringer! Min mor var ved at dø i armene på mig iført en blodprop i hjertet og min far har været indlagt for første gang i sit liv, med 3 blodpropper i lungen og et hjerte der ikke helt kunne finde takten!

Man bliver nok aldrig nogensinde klar til at miste sine forældre! …selv om vi godt ved det er den vej det går for os alle, men de her episoder har sgu givet mig et” wake up call” til, at mine superhelte ikke er her for evigt, og at fakta er, at deres alder på 70 år begynder at sætte sine spor.

Nu lyder det som om jeg er ved at lægge dem i graven…, næ nej jeg satser hårdt på at de har mange gode år tilbage, nu hvor de er blevet ”repareret”, og har det godt igen! Jeg har bare besluttet mig for, at jeg vil tilbringe mere tid sammen med dem og ringe til dem oftere end hvad jeg har gjort!

Værn om dine superhelte så længe de er her, for livet er skrøbeligt i deres alder, og når ”tik-værket” alias hjertet stopper, så er der altså ingen der tager telefonen mere eller åbner døren når du ringer på!

Efter 24 år i samme virksomhed …stoppede jeg i februar måned! Det var fandeme en hård nyser og den dag i dag savner jeg stadig alle mine fantastiske kolleger hver eneste dag! Med det sagt, så er jeg så priviligeret at have en fratrædelsesordning, som har givet mig nogle fantastiske muligheder! Den vigtigste mulighed – og nu tænker du nok jeg skriver ”AT REJSE”…, men nixen bixen den er på andenpladsen! …for det vigtigste har været, at jeg har haft muligheden for at lære mig selv at kende og finde ud af hvad jeg vil med livet!

Kan slet ikke forstå, hvordan jeg tidligere har fået livet til at hænge sammen med fuldtidsarbejde og alt det jeg har haft ved siden af! …men jeg kan til gengæld godt forstå, hvorfor jeg altid var så skide fortravlet og til tider mega stresset og fraværende – og en af de ting jeg er kommet frem til er, at det er livet sgu for kort til! Hvad der så skal ske og hvordan det skal hænge sammen fremadrettet, det fortæller jeg om i et andet indlæg, som vel meget vel kunne hedde ”Når en dør lukker, åbner der en anden”…

”At rejse er at leve” …sagde HC Andersen engang…, det motto adopterede jeg for maaaaang år siden, og har seriøst gjort brug af det i kapitel 46! Vidste du i øvrigt at han sidder på en bænk i fuld størrelse i Malaga!? Det var en gave til byen i anledning af hans 200-års fødselsdag, fordi han, i det vi i dag nok kalder en rejse blog, skrev at det var her han af alle steder i Spanien følte sig glad og hyggeligt hjemme. Du kan læse hele fortællingen her 

Jeg har været på Tenerife, i Prag, Sverige og flere gange på Costa del Sol, senest i august/september, hvor jeg blev hængende i knap 5 uger. Jeg fik nemlig mulighed for, at få en stort drøm opfyldt – at starte en rejse blog!

Det har stået på min ønskeseddel i mange år, men har bare ikke har haft tid til…, eller måske rettere ikke har fået prioriteret ind i mit liv! Så da min faste bil-pusher på Costa del Sol = hellehollis.com sprang med på min idé og sagde ja til et samarbejde, så var det sgu svært at få mine hænder ned igen! Jeg følte mig pissehamrende heldig og priviligeret over, at ha fået muligheden som rejse blogger i en alder af 46 år!

Jeg har altid sagt ”Man kan hvad man vil”! – men det er bare ikke altid at det bliver, som man gerne vil. Til gengæld, hvis man ikke tager chancen og prøver, så risikere man at gå glip af muligheden for at sætte liv i drømmen! Og hvad er det værste der kan ske… at man får et nej, eller at tingene bare ikke blev som drømmen så ud…, men så har man sgu da prøvet og kan vinge den af på “Bucket Listen” 😊

Så nu udlever jeg min drøm om en rejse blog, er i fuld gang med at skrive og opbygge, og du bliver den første til at læse med, så ”stay tuned”!

Mit guld! …blev pludselig meget voksen og flyttede hjemmefra! Fuck en stilhed der ramte mig med 500 i timen den dag flyttelæsset rullede ud ad indkørslen, med kurs mod Valby! Har jeg set ham siden…!? Ja da, men ikke så meget som jeg gerne ville – nok en mor-ting… 😊 Synes jo godt han lige kan ringe 3-4 gange om ugen og sige hej eller komme forbi til mad og hygge…, men træerne vokser jo ikke ind i himmelen, han ér jo en ”dreng”, tror måske det er anderledes med piger…!? …og måske også anderledes, hvis han var flyttet alene i egen lejlighed. Han flyttede jo sammen med Caroline, så de havde hinanden og på sidelinjen har jeg stolt fulgt med i, hvor voksen, ansvarlig og selvkørende han blev i sit nye liv.

Det har været mega svært at give slip fordi vi bare var os 2, men synes faktisk jeg har klaret det meget godt…, forsøgt på bedste vis, at begrænset de ”mor-belastende” opkald for at høre om han har fået noget at spise, husket sin cykelhjelm osv 😊

Nye venner …får man det i vores alder…?! Ja det gør man! …hvis man formår at gribe dem som virkelig har lyst til at være en del af dit liv, når de dumper ned i turbanen – og de hænger altså ikke på træerne! Sådan nogle skønheder M/K er jeg blevet beriget med i løbet af kapitel 46. Om de er kommet for at blive vil tiden vise, venskaber skal plejes og udvikles og det skal være gensidigt. En klog mand sagde for et års tid siden til mig ”Du får hvad du gir” – det er ikke altid det der sker, men så er det frem med sorteringsmaskinen!

Helbreddet og formen…  -tjaaa det har været i frit fald…, og dog 😊 Jeg ryger stadig lidt…, vejer også stadig lidt for meget, dyrker for lidt motion, men hey Rom blev jo ikke bygget på én dag vel… ! Så efter en ordentlig omgang knas med ryggen, er jeg nu tilbage i sadlen på spinningcyklen! Starter stille og roligt, og prøver at kombinere det med noget træning. Mit mål er at komme ind i en rytme som jeg også kan holde når arbejdslivet starter igen. Det har været en af mine kæmpe udfordringer de sidste par år! Det var så nemt bare at springe over og undskylde med at jeg havde for travlt og var for træt! Undskyldningerne har jeg nu skudt til hjørne, for fakta er jo at jeg får mere overskud og bliver gladere, når jeg dyrker motion. Jeg vil ikke længere dunke mig selv i hovedet og have dårlig samvittighed over de gange  jeg ikke kommer af sted, men vil i stedet fejre og belønne mig selv, hver eneste gang jeg kommer af sted!

Men ellers melder jeg alt godt, fra min nu 47-årig krop 😊

…og HEY! Jeg har sgu da også fået et nyt “hak” på cv’et! Det var den ultimative bedste start jeg kunne få, da jeg blev fritstillet! Startede i marts og kunne ultimo april kalde mig Certificeret Optimist 😊 Du skal helt klart være nysgerrig – tjek det ud hos Optimisten.dk 

Livet er som et eventyr, og jeg skriver selv næste kapitel!

Huset er ikke solgt endnu, men der arbejdes på sagen, bilen skal skiftes til december, og hvem ved…, måske er drømme jobbet inde for rækkevidde.

Tak fordi du læser med – Velkommen til kapitel 47 😊

Længe Levet Livet !

By the way… ville helt vildt gerne ha delt nogle billeder, men det kan jeg så åbenbart ikke finde ud af! Det har jeg helt sikkert lært til næste gang!½

Kærlig hilsen

Bettina

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Bettina Biel

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen