5 grunde til at jeg “hader” mit barn #3

For hulen hvor er de her indlæg bare sjove at skrive, så nu kommer der sgu lige et til. 

#1 Klippekort til lægen

Indenfor det seneste halve år, alene, har vi været ved lægen, på sygehuset, ved vagtlægen, fysioterapi mv. rundtregnet 1.000.000 gange. Overdrivelse fremmer forståelsen, men vi har denundelyme været afsted mange gange. 

#2 Kærligheden til dagplejeren

Kender I det, at barnet man pressede ud gennem kanalen i ren smerte, bedre kan lide sin dagplejer end sine forældre? Det gør vi. Hun er sgu da helt pjattet med den søde kvinde, men hvor er det bare irriterende når så hun ikke vil med hjem, ikke?

Mon hun vil adoptere hende i et par uger?

#3 Tandbørstning

Åh ha’! Det her punkt gør mig helt gal inden jeg overhovedet har skrevet det. Lilly hader, som i HADER, at få børstet tænder. Alle kneb er afprøvet og der er intet, som i INTET, der virker på tudeturen, ophidselsen og de små T-rex armes aggressive slåen, når tandbørsten er i nærheden af munden. 

Læs mere om T-rex armenes historie HER

Hun har endda lært at løbe nu. Som i, når vi spørger, så pædagogisk som vi nu kan, om der skal børstes bisser, så stikker hun af. Gemmer sig i de mest åndssvage hjørner og kroge hun kan komme til, blot for at tandbørsten forsvinder. 

Men altså, det gør den jo ikke og så er vi tilbage ved tuden og brølen.

Mest fra moderen..

#4 Negleklipning

Ganske vist er negleklipningen blevet bedre, but who am I kidding. Vores datter hader den negleklipper. 

Eller. Nu lyver jeg.

Hun synes den er utrolig spændende og kunne faktisk måske være et sjovt stykke legetøj, hvis altså ikke den kunne klippe alt i stykker på sin vej, men i forhold til akten, at klippe negle? 

Der skal den faktisk bare begraves samme sted som tandbørsten. 

#5 Puttetider

ER NOGET FANDEN HAR SKABT I REN MORSKAB!

Når man har et barn, der førhen sov på eget værelse, i egen seng, når hun blev puttet, som nu vil sove hos mor og far, ganske vist stadig i egen seng, bruger 1 time HVER aften på putningen, så ved man at satan sidder og griner et sted.

Kærligst Tatjana

Følg gerne med på Instagram:

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Seneste indlæg

Skriv et svar