Alt for mange ord, der gerne vil ud !!

Hvor skal man begynde?
Når man hele sit voksenliv har haft alt for mange ord, ord der bare gerne vil ud; siges, skrives, tænkes. Ord man selv synes er vigtige at få sagt.

Jeg har levet et, til tider turbulent liv, følelsesmæssigt mest af alt. Vokset op hos en enlig alkoholiseret mor, der på trods af intentioner om at gøre godt, desværre gjorde rigtig meget skidt. Psykisk terror, verbale tæv og nedværdigelse til morgenmad var dagsordenen, når alkoholen trak i hende.
Så selvom jeg, som præ-teen, fandt styrken og modet til at bede de sociale myndigheder om at blive flyttet, så har al den nedværdigelse sat sine spor.

Jeg har på trods af det, fundet vejen igennem. Mest ved egen hjælp, men også ved hjælp af nogle fantastiske mennesker, der på hver deres måde gav mig styrke.

Nu sidder jeg så her, mere end 25 år senere, med erfaringer, historier, ord, en lyst til at hjælpe andre, og på den måde måske endda hjælpe mig selv det sidste stykke?!
Men det er som om ordene aldrig helt slår til, som om de kun giver mening i mit hoved.
Når den tvivl rammer så råber min mors stemme “det er jo det jeg siger, du kan ikke bruges til noget som helst!”  Og så, lige dér, er jeg 12 år igen. 
Ofte kan jeg give hende et mentalt smølfespark og lukke munden på hende på den måde. Andre gange er det sværere, tager længere tid.
Men det er MIG, der vinder, for fanden heller om hun skal vinde. Hende der mere end éen gang har ytret “du skulle have været en plet på lagnet!” “Du er tyk og dum og grim, og fortjener ikke at leve!”

Well too bad, kære mor. I dag er det mig der vinder, selvom det er en meget lille bitte, ubetydelig, sejr. Men ordene kom i dag, ikke dybsindige eller prangende, måske giver de ikke ret meget mening, men de kom, så JEG vandt i dag ♥

Like & Share

Du kan kommentarer længere nede.

Indlægget er indsendt af

Anonym Kvinde

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar