Jeg vidste ikke om jeg ville være mor.

Alle siger “selvfølgelig skal du det – hvorfor ikke?” Mine æggestokke har aldrig vibreret, og jeg var i tvivl om jeg skulle være mor.

Noget i mig var dog så lidt i tvivl, at jeg tænkte, at jeg nok ville fortryde hvis jeg ikke fik i hvert fald ét barn.

Alle andre har en mening om at få børn, og de fleste siger “selvfølgelig skal du det. Hvorfor ikke?” Ingen har spurgt ind til hvorfor jeg ikke ville, og jeg ville nok heller ikke kunne give et svar.

Jeg er meget glad for mit arbejde og var glad for at jeg kun havde 2 ugers barsel inden termin. Samtidig var jeg bekymret for om jeg kunne gå hjemme uden at blive skør, selvom jeg vidste jeg ville få nok at se til.

Nu har jeg fået et barn, og jeg er selvfølgelig lykkelig og fortryder selvfølgelig ikke. Men nu har jeg dårlig samvittighed over at have haft tvivl, for vil min datter nu tro at hun ikke er ønsket nok?! Vil hun tro at jeg elsker hende mindre? Eller vil hun tro at hun er i vejen?

Jeg har besluttet mig for at prøve at fjerne den dårlige samvittighed og fortælle min datter, at hun er kommet af kærlighed men af en velovervejet mor 🙂

Hun vil mærke at hun er elsket.