Bag det stille ydre

Dette indlæg har nu ligget på mit skrivebord i næsten 2 mdr. og ventet på at blive udgivet. Mine eksamener er overstået og jeg har endelig tid til at falde til ro, sådan da. Det er super grænseoverskridende for mig at lægge dette indlæg ud, men på den anden side gør jeg det fordi at der måske sidder en derude, som har brug for at vide at de ikke er alene.

Here it goes…….

Bag det stille ydre sidder der en pige en smule tom og fyldt med sorg og frustration.  Ja det er lige netop mig, Mary, jeg skriver om.

Forvirret har jeg længe siddet tilbage, med tankemylder der siger spar to. Imens jeg samler mine stykker op, one by one, kæmper jeg med at passe studiet, for det SKAL passes, det SKAL gennemføres, og jeg SKAL klare mine eksamener som jeg sidder med for tiden. For jeg er vant til at være stærk, selvom jeg næsten ikke kan, er det det eneste jeg ved at jeg bliver nødt til, for min egen skyld, for mit barns skyld, for min fremtids skyld!

Hvad fanden er der sket sidder du måske og undre dig over. Soleklart og enkelt det har noget med kærligheden at gøre, har det ikke næsten altid det ? Tjoo tjaa… for mit vedkommende har det vidst (men jeg tror stadig på den.) Men det der er sket, er at min søde kæreste som jeg har kendt i 10 måneder, nu blot er en skygge af den person jeg mødte. Han er røget i et misbrug, og vi taler om de komplekse, mørke, komplicerede af slagsen, den slags som får selv en hærdet misbrugs-psykolog til at udbryde WOW, når jeg fortæller om de ting der er sket! Yes – that indeed happened.

Havde jeg dog bare set tegnene, eller kendt til dem, havde jeg måske kunnet gøre noget – men nej, det er ikke mit ansvar det ved jeg. Hold kæft hvor har jeg lært meget på de  måneder det er stået på! Lært og oplevet! Løgne, mistillid, tyveri og hjertesorg! Hvorfor fanden er du ikke smuttet sidder du måske og tænker, og ærligt har jeg da tænkt det selv, men nogle gange er det meeeeeget lettere sagt end gjort. Det der er med misbrug er, at det er som en anden person, der overtager den person du før kendte, og nogle gange er du heldig at opleve glimt og øjeblikke med den person du forelskede dig i. Det er som at vifte guleroden foran hesten, for at komme med et knap så tragisk, billedligt eksempel.  Misbrugeren er ikke i stand til at tænke rationelt og det eneste der er i fokus og livsvigtigt er substanserne, sygdommen overtager kroppen og hjernen som en mørk skygge man ikke kan slippe af med. De vil gøre ALT for det. ALT! F*ck familie, f*uck venner… intet er vigtigere end substanserne. Intet.

Nu sidder jeg her tilbage, forvildet og forvirret som sagt, men jeg har dog fået lidt tag på mig selv igen! Inden det eskalerede, for der har jeg været før i andre forhold, og jeg ved hvor og hvornår jeg skal trække mig, inden det ender helt galt!

Så det er hvad jeg har gjort for en stund. Jeg vågnede i lørdags, fulsdstændig klar i hovedet med den eneste tanke som det første JEG SKAL VÆK, OG DET SKAL VÆRE I DAG !!!  Derfor drog jeg afsted til Berlin for at komme væk fra alt og alle, for at samle mine tanker i uvante omgivelser og få et nyt perspektiv på alt.

Det hjalp. Det hjalp i den grad at distancere mig selv fra situationen!  Jeg kom tilbage i tirsdags og besluttede mig for at jeg ikke ville være en del af hans nuværende liv før han var clean. Han forstod, og han accepterede mit valg, for han ved selv han er et mørkt sted og det smerter ham, at det smerter mig.

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at skubbe ham mod hjælpen, kontaktet diverse steder, researchet, fundet numre til misbrugssteder, sat ham i kontakt med en i mit netværk som selv har været det igennem, og er så super sej, inspirerende og ikke mindst clean i dag! Ja kort sagt har jeg gjort det jeg kunne og givet den støtte jeg magtede, nu er det op til ham om han vælger at tage kampen, eller fortsætter i spiralen af mørke og destruktion. Han er heldigvis motiveret for at få hjælp, men det skal ske snart, meget snart! Jeg elsker ham, og jeg ønsker ham det bedste med eller uden mig.

Nå men hvad har du så fået ud af det Mary? Jah …altså personligt har mistet en masse energi, men jeg har så sandelig også set hvor stærk jeg egentlig er og hvor meget jeg er villig til at kæmpe for folk der betyder noget. Jeg har rejst mig utallige gange, oplevet ting jeg absolut ikke ønsker for nogen som helst, forfærdelige følelser, oplevelser og syn, men det har gjort mig stærkere i sidste ende. Jeg besidder nu en viden, der gør mig stand til at forstå mennesker der er berørt af at være pårørende til en misbruger.  Det vigtigste for mig personligt, er at jeg kan se tilbage på en tid hvor jeg faktisk prøvede og ikke bare gav op,  det betyder alverdens. Livet er kort, jeg ved ikke hvordan fremtiden for ham ser ud, men jeg skulle satme ikke sidde tilbage med en følelse af ikke at have prøvet, såfremt at der skulle ske noget tragisk. 7-9-13… jeg tror du forstår min pointe.

 bare for at pointere så har han aldrig gjort mig fortræd, han har været det eneste menneske der nogensinde har formået at se igennem mig og forstå mig allermest på rigtig mange fronter. Den eneste person jeg nogensinde har kunne været mig selv med stort set 100%. Han har støttet mig når jeg har haft det svært, selv når han har haft det elendigt har han taget sig tid til at guide og støtte mig. Jeg så ham som en jeg kunne bruge en fremtid med,  han er et utroligt sensitivt, empatisk og kærligt menneske, og derfor tror jeg også at han har sværere ved at tackle livets nedture.  Vi havde det fantastisk sammen, men misbruget destruerede det. Ærligt tvivler jeg på jeg møder sådan et individ igen der forstår min meget komplekse sjæl og egne traumer, og det er fandeme derfor det gør så fandens ondt, at miste den person til et fucking misbrug.   I guess that´s just part of life, up´s and down´s . A soul lesson perhaps. 

Men nu er den kommende tid min igen, og jeg skal fortsætte på mission Mary! At være ægte glad og fyldt med kærlighed. Jeg vil altid støtte ham og være der, men for nu er det mig tid.

P.s så starter jeg selv i en pårørende gruppe, det gør jeg for at møde folk der har været det samme igennem – jeg har været meget alene med det her, for som de fleste ved, er folk gode til at dømme uden forståelse, især dem man har nærmest, jeg ved det bare er kærligt ment, men det er ikke altid det gavner når man har brug for et lyttende øre og at blive mødt i den situation man sidder i.

Hvis du har prøvet at være i samme situation eller lignende, skriv endelig! Det er altid rart at høre andres erfaringer op oplevelser   <3