Sex- og kærlighedsafhængig og heeling af kropsskam

Dette blogindlæg skrev jeg for over et halvt år siden, men det gik i glemmeren, og jeg fik ikke postet det. Jeg var på daværende tidspunkt stadig i gang med min uddannelse til sexolog hos Joan Ørting og derfor i en stor proces omkring mig selv og min egen seksualitet. Dermed ikke sagt, at den proces nogensinde stopper, men pt er mit fokus rettet mod mig selv på et andet plan i forhold til, at jeg pt studerer til oppeguide online hos Mette Holm https://mettesunivers.dk/, så pt går jeg dybt med alt det, jeg bøvler med på et andet plan. Pt meget om mig selv i mine relationer og hvordan jeg kommunikerer. Jeg har dog pt en del klienter og efterspørgsel på min instagram omkring emnet sex- og kærlighedsafhængighed, og jeg synes faktisk også, at det er lidt tid siden, at jeg har taget et seksuelt tema op. Derfor skal i ikke snydes for dette indlæg, da der er rigtig meget læring at hente og måske du kan genkende dig selv, i nogle af de situationer og scenarier jeg beskriver her nedenfor.

I det her blokindlæg, vil jeg nemlig skrive om sex og kærlighedafhængighed. Dette tema, er noget, som jeg personligt er kommet en del i kontakt med. Derfor vil jeg nu dele mine vinden indenfor dette område med jer.

Min personlige erfaring med sex- og kærlighedsafhængighed

Jeg har egentlig altid tænkt om mig selv, at jeg havde et meget afslappet og naturligt nysgerrigt forhold til sex. Det mener jeg såmænd stadig at jeg har. Jeg er på min personlige indre udviklingsrejse og har på min uddannelse til sexolog stødt på fænomenet sex og kærlighedsafhængig af flere omgang. Jeg har altid tænkt, at det mønster ikke passede på mig – indtil for ganske nylig. Jeg opdagede, at jeg i forbindelse med sex med min partner havde et grænseissue og jeg har troet, at jeg skulle give sex og ligge krop til, for at få hans kærlighed til gengæld. Selvom jeg med mit hjerte og fornuft godt ved, at det ikke er sandheden, så er det mønster faktisk så dybt lejret i mig, at jeg ikke har kunnet få lys på det før nu, fordi det har været ganske ubevidst for mig. Mønsteret stammer helt tilbage fra mine helt tidlige forhold og sexpartnere. Det har været måden, jeg havde sex på, uden at reflektere yderligere over dette. Fordi jeg var jo god til sex. Måske du kan spejle dig i noget at det jeg skriver her?

Grunden til jeg pludselig er blevet mere bevidst om dette mønster, tænker jeg, er fordi jeg nu er i proces omkring mig selv og min seksualitet, pga min uddannelse til sexolog. Her vil jeg beskrive lidt om min udvikling, og hvordan jeg har opdaget mit mønster og hvordan jeg og min partner sammen har arbejdet på at det ikke skal fylde en masse.

God til sex!

Under sex, kan jeg godt have en tendens til tilgå ”jeg er god til sex”, så jeg kommet let på hårdt arbejde. Jeg kommer i gøre-mode/målorienteret sex, hvor jeg mest er i kontakt med den maskuline essens i mig selv. På det seneste, har jeg dyrket og vandet min feminine essens og i den proces, er jeg blevet så meget mere opmærksom på, hvad det er, jeg i virkeligheden længes efter og får mest nydelse ud af. Kontakten til min krop er blevet så meget mere tydelig. På den rejse, har jeg vækket nogle af mine sanser til live igen, og dermed bliver kontrasten til den maskuline essens også så meget mere tydelig i mit system.

Måske jeg ikke har været klar til at turde se på den smerte og sårbarhed der ligger i dette mønster. Det er nemlig bl.a. forbundet med, at man udsætter sig selv for seksuelle oplevelser, som man egentlig ikke har lyst til, fordi man håber at få kærlighed og bliver elsket til gengæld. Måske har jeg benægtet, at der var et problem, da det at være afhængig, hvad end det er alkohol eller kærlighed, altid inkluderer en benægtelsesfase, som man skal overkomme/gennemleve, og jeg slet ikke har været klar til at indse, at jeg har sådan en, som bøvlede med en afhængighed i mit liv. Men det har fået lys nu, og jeg har set på det, gravet i det og er nu meget klogere på, hvor jeg har brug for støtte og hjælp fra min partner af, til at kunne blive endnu bedre til at sige fra, på en god måde og lære at lytte autentisk til mig selv og min krop inden, under og efter sex.

Min partner har været den største støtte og klippe for og i, at jeg har kunnet heele dette mønster. Han har været støttende, lyttende, modig og være modtagelig for, at ville hjælpe mig ud af mit mønster og lovet at ville rumme, når jeg kom til at sige ja, hvor jeg egentlig mente nej. Han har bare været der og støttet mig hele vejen i min rejse til, at lære mig selv bedre at kende i forhold til mine grænser, min seksualitet og mig selv som menneske og kæreste.

Jeg har fortsat i perioder en tendens til at kritisere min krop. Min indre kritiker kan være rigtig hård, og jeg skal fortsat øve mig i at holde den i skak. Han har givet og giver fortsat alle de steder på min krop, hvor jeg har skam eller mindre kærlighed til, hans fulde kærlighed og attention. Det betyder, at jeg lettere kan heele disse områder, fordi han viser mig vejen, og er min evige støtte også her.

Min kritik på min krop, har nemlig gjort, at jeg har haft rigtig svært ved, at slappe af i intimiteten med min partner og give mig hen men også generelt i min egen krop under sex, og derfor har måttet flytte mit fokus overpå, at blive god til sex. Måden vi sammen har turde åbne op og støtte hinanden, har været super smukt, fordi min sårbarhed på dette område blev rummet helt og vi sammen havde en plan og rejse vi var/er på.

Fælles øvelse til heeling af sårbare kropsområder

Jeg har benyttet følgende øvelse, til at blive bedre til at rumme min egen krop og komme min skam og sex- og kærlighedsafhængighed til liv.

  • Fortæl din partner hvor på kroppen, du har sværest ved at blive rørt/modtage berøring.
  • Tænd for et stykke musik og placer jer et sted, hvor i begge føler jer trygge og godt til rette.
  • Den ene starter med at give, mens den anden modtager. Nu har partneren et musiknummer til at give sin partner ALT den opmarksomhed og kærlighed han/hun kan give, til den kropsdel, som modtageren har peget ud.

Den måde giveren kan give opmærksomhed/kærlighed på kan fx være: berøring, kys, nusse, små erkendende bemærkninger eller andre kreative løsninger, som fx brug en fjer eller massage af området, syng for området osv. Kun fantasien sætter grænsen. Det vigtige er, at modtageren føler sig godt tilpas, mens giveren fylder på med kærlighed, til det sårbare område/sted på kroppen. Byt herefter roller.

Husk, at modtageren kan have brug for at sætte grænser i forhold til berøringen. Det er vigtigt at disse overholdes, og at giveren går langsomt frem. Som modtager er det også vigtigt at huske, at du ikke behøver TRO på det din partner siger om din krop. Prøv blot at lytte til ordene, og lad dem stille nå ind til dig, i det tempo, der er rigtigt for dig, hvis du oplever, at det er svært at modtage anerkendelse.

Når du giver din partner LOV TIL AT SE, hvad det er du kritiserer, starter du en heelende proce, hvor din partner med kærlighed viser, at han7hun ærer lige netop den del af dig – ligesom resten af din krop. Samtidig er der forskning der viser, at jo flere gange du kan blive modbevist i din antagelse om at din krop er forkert, jo mindre vil du begynde at tro på det. Indenfor den kognitive teori kaldes dette en omstrukturering af negative tanker. Din partner er i denne øvelse en aktiv spiller i forhold til denne omstrukturering.

Er du kærlighedsafhængig?

Når du lider af denne afhængighed, så fixer du på mennesker og primært kærlighedsrelationer. Der er langt flere med denne lidelse, som er hårdt ramt, langt flere end man lige umiddelbart skulle tro. Måske så mange som 50-60% af os alle sammen i en eller anden grad. Måske endda flere! Lidelsen er overset og derfor lever mange, i usunde forhold alt for længe, uden at se mønsteret, før det invaliderer din psyke så meget, at det kan blive svært at føre et almindeligt liv.

Det er vigtigt at understrege, at man kan have den ene eller den anden afhængighed, eller dem begge på én gang, altså tvangsmæssig trang til sex eller en ekstrem optagethed af romantik – eller begge dele. Personligt lider jeg i lille grad af den første del.

Under alle omstændigheder er der tale om sex- og kærlighedsafhængighed, når et menneske lider under denne besættelse og det tvangsmæssige mønster, hvor parforhold eller seksuelle aktiviteter bliver mere og mere ødelæggende for karriere, familie og selvrespekt.

En sygdom!

Sex- og kærlighedsafhængighed opfattes af SLAA Danmark, som en sygdom, der kun bliver forværret, hvis ikke der bliver gjort noget ved den. Den kan ikke helbredes, men den kan godt stoppes.

Terapeuten Lucy Vitterup er optaget af kærlighedsafhængigheden, fordi den modsat sex afhængigheden er mere ukendt og ofte – desværre- forveksles med sexafhængighed- – Det er vigtig at slå fast, at sex og kærlighedsafhængighed ikke er det samme. Der findes mange kærlighedsafhængige, der bruger sex til at få den nærhed, de higer efter. Derfor bliver nogle af dem også såkaldt sexafhængige, der bruger sex til at få den nærhed og kærlighed de higer efter. Altså kan den ene afhængighed medføre, at du dermed også får den anden med i ”købet”, så at sige.

Jeg møder mange kvinder i min terapi, som, når de opdager de er inde i dette mønster, pludselig kan forstå, hvorfor de ikke kan være tilstede med hele dem selv under sex, og hvorfor de ligger tilbage tomme og med følelsen af at være blevet brugt efter sex med deres elskede partner.

Det er et mønster, som kræver, at du tør gå dybt med dig selv. At du tør se på de dæmoner, der ligger i, at gå med til sex, selvom du i virkeligheden slet ikke har lyst, men derimod savner at mærke kærlighed og omsorg fra din partner af.

Her beskriver jeg nogle af tegnene der kan være:

  1. Du har en tendens til at forelske dig meget hurtigt og nemt – ofte er du forelsket i en idé om en person snarere end den virkelige person, før du er begyndt at lære dem at kende.
  2. Du finder det meget svært at slippe fri af forhold, selv om de ikke fungerer, eller den anden person klart har sagt, at han ikke ønsker, at forholdet fortsætter.
  3. Du vil holde fast i forholdet på bekostning af din egen sundhed og trivsel.
  4. Når du er i et forhold, tænker du på det så meget, at det forstyrrer din hverdag. Dette manifesterer sig ofte i jaloux og kontrollerende adfærd. Du tjekker din partner, kvæler ham med dine følelser og har ikke selv et liv uden for forholdet.
  5. Når du ikke er i et forhold, er du besat af at finde en, ofte på bekostning af alt andet.

Der findes en forening som hedder SLAA

I USA kaldes denne afhængighed for love addiction. Den er kendt og bliver behandlet på lige fod med fx alkoholisme og med samme struktur som AA-møder men blot i foreningen SLAA, da rigtig mange lider af det. Denne forenings navn står for, anonyme sex- og kærlighedsafhængige, og er et fællesskab baseret på AA’s 12-trins-program. Her kan afhængige møde andre med samme afhængighed, og dele deres historie med andre i gruppen.

SLAA er åben for alle, der har problemer med sexmisbrug, porno, kærlighedsafhængighed eller romantiske besættelser.

Der er møder flere gange om ugen, både på Fyn, i Jylland og på Sjælland samt online Skype-møder. Det er gratis at gå til møderne og vil du læse mere, så hop ind på hjemmesiden www.slaa-danmark.dk og læs mere, hvis du føler, at du kan nikke genkendende til noget af det jeg beskriver i dette indlæg.

Tusind tak fordi du følger med på min blog herinde. Hvis du fandt mit indlæg spændende eller lærigt, så giv gerne en kommentar med på vejen.

Mange varme hilsner fra

Sexolog Mette Friis

Skriv et svar