Kære følgere
Først tusind tak fordi du følger med her på min blog. Jeg har til at starte med primært blogget om emner relateret til sex og parforhold og udfordringer med denne. Men på det seneste, har jeg valgt at bruge denne platform til at dele ud af nogle af mine personlige udfordringer både omkring min søns diagnose autisme og de udfordringer det har ført med sig i kampen om at få ham i trivsel i et skolesystem (i normalområdet), som ikke er gearet til eller afsætter ressourcer nok til, at kunne rumme ham, men også andre børn med andre eller lign diagnoser. Derudover så har jeg delt åbent og ærligt ud om mine personlige erfaringer med overgangsalder/pre-menopause symptomer, og jeg har faktisk tænkt mig at fortsætte noget tid endnu at dele ud af mig selv.
Jeg håber du fortsat har lyst til at læse med her hos mig? Du skal vide, at jeg sætter enormt meget tpris på at du læser med og interagerer i mine blogindlæg. Så igen TUSIND MANGE TAK FOR DIG OG FORDI DU FØLGER MED HER.
Dette blogindlæg skal igen handle om et ret ømtåleligt emne, som jeg ved vil dele vandene mellem jer derude. Men da jeg står for at dele om tabuiserede emner, så føler jeg mig faktisk også forpligtet til, at dele det jeg har gået og fortsat går igennem pt med jer.
Lavt stofskifte
Jeg har gået til lægen med forskellige mystiske symptomer over en længere årrække faktisk. Jeg har fået taget blodprøver både for at få målt mine hormonniveauer men også flere gange for at få målt, om mit stofskifte var for lavt, da lægen også godt selv hurtigt konkluderede, at mine symptomer pegede den vej. Hver gang har prøverne vist, at mine tal lå indenfor normalområdet. De seneste prøver jeg fik taget viste dog, at prøverne lå meget tæt på at være udenfor normalområdet, og at de jo så har rykket sig den ”forkerte” vej, og nu har jeg så det man kalder for faretruende lavt stofskifte, men det ligger fortsat i lægernes normalområde og derfor kan jeg ikke få medicin for det endnu. Det fører så også virkelig mange øv og nedern fysiske udfordringer med sig. Den der fylder og hele tiden har fyldt allermest for mig er, at jeg jo har virkelig svært ved at forbrænde det mad jeg indtager (pga. det lave stofskifte) og derfor tager helt enormt let på, på trods af at jeg faktisk dyrker relativt meget konditionstræning (spinning 2-3 gange om ugen) og lidt styrketræning (også 1-2 gange om ugen), men uden overhoved at kunne se det på vægten andet en 1 kg ned og op igen. Min vægt var simpelthen havnet et sted, hvor jeg var blevet sådan rigtig overvægtig, og slet ikke glad for mig selv og mit spejlbillede, og det påvirkede mig rigtig meget psykisk og jeg var trist og græd meget tit, når jeg var alene. Mit bmi, som jeg godt ved ikke er noget man skal have som eneste pejlemærke i sin kamp mod vægten, men det giver trods alt en rettesnor for, hvor du ligger placeret rent sundhedsmæssigt i forhold til risikoen for at få livssygdomme relateret til fedme. Mit lå helt oppe på 33, hvilket er et ikke særligt godt sted for mig og min krop, bl.a. også fordi jeg jo har fået konstateret slidgigt i mine hænder, hofter, skuldre og mest og værst i mine ankler og tær. I perioder tager jeg noget stærk smertestillende medicin, for at slippe for mine smerter. Netop derfor valgte jeg også, at arbejde målrettet på, at tabe mig, så presset på mine led kunne mindskes betydeligt, og jeg som bonus, også kunne få det bedre med det hylster jeg nu engang befinder mig i.
Sundhedscoach
Derfor valgte jeg at tegne mig for et forløb hos en sundhedscoach. Hun var virkelig engageret og havde selv personlig erfaring med at være overvægtig og derfor var hun det helt rette match for mig. Jeg fik ugentlige onlinesessioner af 60 min varighed, hvor vi arbejdede rundt om hele mig. Vi arbejdede bl.a. med mit mindset, mine tanker, mine overbevisninger, min psyke og jeg fik langsomt mere overskud og tro på mig selv igen. Jeg fik sat mine træninger i system, og jeg fik overholdt mine aftaler med mig selv og nye gode vaner både i forhold til mad men især min træning blev etableret.
Det der blot var super super frustrerende for mig var, at resultaterne på vægten, stort set udeblev. Jeg tabte mig blot 2,5 kg på 6 måneder, og jeg havde lagt så meget indsats i, at få styr på mig selv. Det var her min beslutning om at tage andre metoder i brug for mig blev nødvendigt.
Vægttabsmedicin
Da jeg har min slidgigt, som bliver forværret ved vægtøgning og jeg havde et BMI på over 30, så var jeg en kandidat til at prøve Novo Nordisks nye vægttabsmedicin. Så jeg har læst og undersøgt en masse på nettet om dette produkt selvfølgelig og valgt at give mig i kast med at prøve dette. Da det er medicin, så er der selvfølgelig også nogle bivirkninger forbundet med brugen af denne medicin, men jeg er så heldig, at jeg virkelig nærmest næsten ikke har været ramt af noget særligt. Og her føler jeg mig faktisk virkelig heldig, da der er en del, som oplever ret voldsomme fx kvalme og opkast-gener ved brugen af medicinen.
Den eneste bivirkning jeg havde i starten var, at jeg havde en del hård mave/forstoppelse, som jeg over 2 gange måtte behandle med noget movicol og en del svesker/sveskemos. Men dette er faktisk helt væk nu, hvor jeg er 12 uger inde i mit forløb. Jeg kan dog ikke drikke særlig meget alkohol fx uden at jeg oplever at få kvalme og det samme gælder med fed mad. Så det holder jeg mig bare fra, hvilket ikke er spor svært for mig, da jeg faktisk holder lige så meget af at feste og danse uden at drikke alkohol. Mit vægttab går ikke hurtigt, og jeg har valgt at spise sundt generelt og gøre denne rejse til en livsstilsændring for mig.
Det vildeste jeg har fået ud af af denne her rejse med vægttabsmedicin er. MADRO I MIT INDRE. Fordi hold nu kæft hvor har jeg brugt virkelig meget energi på at tænke på mad i alle døgnets timer. Nu er mad kun noget jeg bruger, fordi jeg skal spise noget mad og være social i den forbindelse. Min sultfølelse forsvandt faktisk lige med det samme jeg tog medicinen første gang, og jeg kan nu mærke, at jeg før både har spist rigtig meget på mine følelser men faktisk har jeg egentlig aldrig rigtig følt at jeg var mæt før nu. Det er helt fantastisk at opleve hvor befriende det er, at mærke at kroppe taler til dig og du ikke hele tiden skal have en indre dialog kørende med dig selv 24/7 omkring mad og hvad jeg må, kan og skal spise om lidt.
Skal jeg så være på denne medicin resten af mit liv. Der er blandede holdninger til, om dette er nødvendigt. Og jeg tænker bestemt ikke, at jeg skal forblive på medicinen for evigt, da det for mig rummer flere parametre. Min sundhed er nummer et for mig i alt det her, og kommer der kilo på virkelig hurtigt igen, når jeg stopper med medicinen, ja så vil jeg på ingen måde udelukke, at jeg starter igen.
Mit vægttab
Jeg har tabt mig en del allerede, men er langt fra i mål endnu, og jeg dyrker fortsat og faktisk endnu mere motion hver uge. En kæmpe bonus for mig i alt der her er også, at mine menstruationer har været mere almindelige igen og jeg mærker stort set ingen af alle de mange mange overgangsaldergener jeg tidligere havde. SÅ for mig har det virket og virker fortsat super godt. Jeg er fortsat kun på 2. dosis, så jeg ved jo endnu ikke, om der fremadrettet vil opstå andre og mere ubehagelige bivirkninger, men lige pt kan jeg slet ikke få armene ned over, hvor meget det har været med til at give mig glæde, overskud og bedre helbred generelt. Så er du nysgerrig på fortsat at følge med i min rejse med at tabe mig med vægttabsmedicin, så hæng på. Jeg lover jeg nok skal opdatere jer løbende. Og har du lyst til at kommentere og spørge ind, så tøv ikke med at skrive en besked til mig i formularen nedenfor.
