Et nyt årti – nye drømme

Picture of Mette Vestergaard

Mette Vestergaard

Jeg runder snart et skarpt hjørne på hele 40 år på fredag d. 10/1-2020. Til at starte med, så fyldte det rigtig meget i mig, vil jeg være ærlig at indrømme. Jeg har dog besluttet mig for, at se dette runde hjørne, som en gave. En smuk gave fordi jeg virkelig føler mig heldig. Jeg er sund, frisk, rask og rørig og rigtig meget i dyb kontakt med mig selv på alle mulige nye planer end før i mit liv. Jeg føler mig mentalt og åndeligt stærkere nu, end nogensinde før i mit liv. Jeg er taknemmelig, glad og lykkelig det meste af tiden, så ja hvad mere kan man rent faktisk forlange af livet? Kærligheden går pt også godt og der er også balance på det punkt lige pt.

Taknemmelighed
Der er skisme så mange mennesker hver eneste dag, som får et kedeligt budskab med hjem, om en sygdom, som de skal kæmpe en kamp imod. Derfor har jeg besluttet mig for, at se hver eneste nye dag jeg får givet, som en flot og stor gave, som jeg taknemmeligt tager imod.

Vi har alle problemer
Jeg siger ikke mit liv er rosenrødt altid og jeg ingen problemer har i mit liv – overhoved ikke, fordi det har vi jo allesammen. Jeg lever blot efter mottoet ”det jeg giver opmærksomhed vokser”, så når jeg vælger, at give det jeg er glad og taknemmelig over at have i mit liv opmærksomhed, så får de negative tanker mindre plads i mit system.

Min hårde indre kritiker
For at give denne personlige start på dette blogindlæg noget, som har med seksualitet og personlig udvikling at gøre, så vil jeg nu komme lidt ind på, hvordan det med de negative tanker (din hårde indre kritiker), kan have enen negativ indflydelse på din seksualitet og dit forhold til din krop. Jeg har brugt alt for mange år af mit liv, på at hade forskellige dele af min krop på skift. Jeg blev aldrig tilfreds med det spejlbillede, som jeg så i mit spejl. Jeg elskede i bund og grund intet ved mig selv og min krop. Dette had og denne frygt for at blive tyk, har i virkeligheden aldrig været mine tanker. Det er tanker og overbevisninger, som jeg har overtaget, fra alle de andre kvinder gennem flere generationer i min fortid og mit liv. Det er blevet min 10års mission, at få ryddet godt og grundigt ud i dette, således, at jeg bliver den kvinde i min families historie, som får gjort op med dette kropshad – og ikke videregiver dette til min datter. Vi bærer generelt rundt på alt for meget halløj i vores system og tanker, som slet ikke er vores. Hvis vi øver os dagligt på, at lade disse tanker passere som gule taxaer, sushiskåle på et running sushibånd eller svævende skyer på en himmel, men som vi ikke giver vores opmærksomhed. Hvis du stopper med at lade dig slæbe efter hver eneste taxe, ikke tager hvert eneste stykke sushi eller hopper fra hver eneste sky til sky mere, men blot lader dem køre forbi og sige pænt ”hej der var du, farvel igen”. Hvis du øver dig i dette igen og igen hver eneste dag, så vil du forholdsvis hurtigt bemærke en forskel i dit energisystem og tanker. Du vil bemærke mere plads til de kreative tanker og din intuition, vil blive meget kraftigere i dig og dit system. Så min anbefaling herfra lyder. Prøv det! Øv dig! Hvad har du at miste? Det kan faktisk gå hen og blive helt sjovt at tage sig selv i, når du begynder at bemærke, når du griber fat i de tanker, som ikke er dine mere. Slippe dem igen og komme hjem i dig selv. Den indre ro, som bl.a. bliver gevinsten. Den er helt uvurderlig vigtig, hvis du spørger mig.

Skam omring alder og seksualitet
Mange mennesker, specielt kvinder er min opfattelse, går rundt og føler skam omring alder. Dette kommer mange rigtig let til at overføre til deres seksualitet og identitet af sig selv som menneske. Skønhed forbindes overalt i vores samfund med ungdom, og bestemt ikke med alderdom. Derfor kan det at blive ældre, for mange kvinder godt gå hen og blive et parameter, som de ønsker at fjerne, så meget som muligt, fordi vi i dag har muligheden, i form af diverse plastiskoperationer og behandlinger på skønhedsklinikker. Nogle ting meget drastiske og andre mere milde og harmløse. I min optik, så er det blot enormt vigtigt at pointere, at hvis du tager dig selv alvorligt, så er dit personlige indre arbejde, med dine tanker om dig selv, og hvorfor du tænker tanker som fx ”jeg er ikke værd at elske, hvis jeg har rynker” eller ”jeg finder aldrig en der vil elske mig, hvis jeg er ser gammel ud/har en delle på maven/er tyk eller lign”. Dit indre arbejde, er i min optik det sundeste og mest helende du kan gøre for dig selv. Dine tanker skaber din virkelighed og dine følelser i dig selv. Terapi for dig selv, med en god terapeut du er tryg ved, er fx en rigtig god måde, at starte sin indre rejse med sig selv op på. Tage en uddannelse, fx med fokus på selvudvikling kunne være en anden måde, at udvikle sig selv på.

Personligt mål for det nye årti
Har du sat dig et personligt mål for dine kommende 10 år? Det har jeg som sagt. Et af dem, er det beskrevet ovenfor, et andet er, at jeg vil dyrke mine kreative evner noget mere og sidst men ikke mindst, så er min plan, langsomt at komme til at leve mere og mere af mit drømmejob – terapeut og sexolog.

Mange nye 10årshilsner fra

Mette

Kærlig Hilsen

Mette Friis

Følg mig på Instagram @mettefriisterapi

Del gerne denne artikel
Du kan kommentere længere nede.

Skriv et svar

Picture of Mette Vestergaard

Mette Vestergaard

Du kan følge mig her:

Læs flere indlæg

Nu rammer alderen

Klimakteriet, menopausen eller overgangsalderen– ”kært” barn har mange navne…. Personligt synes jeg bedst om ordet menopausen, da ordet

Læs indlægget »