Når drømme bliver til virkelighed…….

Jeg har lige været på en dejlig ferie – en first timer – den første ferie med kæresten – kun ham og jeg – på Tenerife.

For mig var det faktisk lidt spændende, jeg havde jo gjort mig en masse tanker omkring det, så som: ”Kunne vi mon finde ud af at få tiden til at gå?” ”Mon jeg var lige så kedelig at være på ferie med som min x altid syntes jeg var?” ”Ville man blive træt af hinanden, når man nu skulle være så intenst sammen i en hel uge – overladt kun til hinandens selskab – eller rettere bliver han mon træt af mig?” ”Kan hans måde at holde ferie på forenes med min måde at holde ferie på?” ”Kan man blive ved at finde noget at snakke om, når der slet ikke er en dagligdag og andre forstyrrelser, der spiller ind?” – Typiske tanker for mit vedkommende – altid en smule usikker og spekulativ.

Vi skulle afsted tidligt om morgenen, turen derned forløb let og smertefrit. Ingen forsinkelser – ingen større politiaktion, da vi skulle igennem sikkerhedskontrollen og vi nåede heller ikke at få råbt vores navne op til gaten. Flyveturen var lang, men vi havde installeret os selv med hovedtelefoner, bøger, ipad og musik. Traditionen tro sov jeg inden flyet lettede, men jeg sad desværre ud til gangen og blev vækket ved at drikkevarer-vognen kørte ind i mit hoved – op til flere gange og hvis det ikke var det, der vækkede mig, så vågnede jeg enten ved at mit hoved var på vej ned eller at jeg lignede en fisk med åben mund, der stak hovedet op af vandet for at trække luft – næppe et charmerende syn.

Jeg har før fortalt om mit evige paradis, som er Mallorca – https://www.kvinderudenfilter.dk/kaere-verden/mit-paradis/ – så jeg var selvfølgelig også meget spændt på at opleve et nyt sted og endda sammen med den bedste i verden.

Vi skulle bo på et lille hotel i Playa de las Américas og man kunne jo selvfølgelig ikke lade være at sammenligne med det, som jeg var vant til. Den første dag gik vi en lille tur i området og jeg så strande med sort lava-sand, knap så pæne og slet ikke som jeg var vant til – lige der var jeg ikke begejstret, men solen skinnede og det var varmt, så jeg var ikke på vej ind i en depressionslignende tilstand – blot spændt på hvordan det hele ville spille an.

Hotellet passede lige til os, vi kunne være i fred, ikke overfyldt og vi havde en lille hyggelig lejlighed, hvor der var alt det som vi skulle bruge og med en solrig terrasse og så havde de også det der hed ”Dagens Drink” til 4 euro – mega hit.

Den første morgen vågnede jeg og konstaterede til min gru, at det var overskyet – jeg blev mildest talt deprimeret og gik i seng igen, da jeg vågnede igen en time senere, skinnede solen og vi fandt en hvid sandstrand – allerede der begyndte ferien langsomt at blive bedre og bedre.

Vi fandt hurtigt ud af at holde ferie sammen – fandt de gode spisesteder, var enige om de ting vi ville – som i ”at tilbringe dagen som hvaler ved stranden” og gå nogle ture.  Det var måske kun når en af os blev ”hangry”, at der var problemer og det største problem var nok lige at beslutte hurtigt hvad vi skulle spise og hvor.

Vi kom igennem alle de gængse ting, som jeg i hvert fald gerne vil igennem på en ferie med spansk mad: Tapas, Paella, grillede lammekoteletter, kanin, masser af skaldyr, ailioli og SNEGLE (mums). Min kære svigermor skrev på et tidspunkt til mig: ”I spiser noget underligt mad – hvad bliver det næste – krokodillebøffer?” (Hvem ved om vi ikke skal prøve det også).

Playa de las Américas er en spændende by med en masse facetter, sorte strande, hvide strande, party-gader, Las Vegas-lignende gader, mange butikker, mange hyggelige strandbarer med den skønneste udsigt, surferliv, turist-gader, spansk-autentiske gader og et hav af restauranter med alskens underholdning og live musik, man kunne gøre lige præcis det, som man havde lyst til at gøre og det gjorde vi hver dag. Det eneste der var lidt irriterende, var at der var lidt for mange, der ville prøve at sælge noget til os – om det var på stranden eller på en restaurant – og det var altid ”Good price for you” og man fik tilnavne som ”Boss”, ”Sexy Lady” og endda også som ”Lady Gaga”.

Må hellere også nævne episoden, hvor de prøvede at gætte min nationalitet, jeg er adopteret fra et asiatisk land, men jeg blev gættet til enten at være fra Pakistan eller Afghanistan – hmprf – lettere fortørnet der!

Jeg fandt også ud af at jeg ikke bryder mig om at være et flok-dyr – vi legede turister én dag, hvor vi tog på en tur til La Gomera – vi havde fået at vide, at det skulle være så smukt og være en god tur. Jeg burde have forudset det – vi skulle for det første op kl. 7 i VORES FERIE (rent ud sagt panik),  dernæst blev vi transporteret rundt i en bus og vi var blevet varslet om at tage godt med tøj på – endda en jakke – hvorfor gøre sådan noget, når man kan ligge på stranden og ligne en strandet hvalros i stedet?

Jeg tror måske også, at vi var kommet på den forkerte tur – jeg vidste faktisk slet ikke at Ældresagen havde ture på Tenerife, men det havde de i hvert fald den dag. Vores guide var en ældre herre med en meget langsommelig og majestætisk holdning, han talte til os som små skolebørn, der skulle holde sin kæft, når han talte og ledte os over vejen, som små ænder der skulle følge med andemor og så snakkede han hele tiden – jeg må ærligt indrømme, at jeg faldt i søvn op til flere gange og nåede ikke at blive begejstret over det smukke ved den ø.

Heldigvis var vi begge enige om, at det var spild af feriedag og penge – det ville da have været en kende træls, hvis min kæreste havde været helt oppe at køre over turen og ville have mere af det, så kunne det godt være, at vi ville have været nødt til at dele os op, for jeg kan simpelthen ikke komme hjem fra en ferie uden at være blevet brun – men brun blev jeg – faktisk så brun, at jeg sommetider blev helt bange for mig selv, når jeg så mig i spejlet.

I ”gamle dage” i tiden før min kæreste, der dagdrømte jeg ofte om den perfekte ferie – i den drøm var jeg altid alene på ferie, gjorde de ting, som jeg havde lyst til, nød livet og hyggede mig, der var ingen, der jagede med mig, nedgjorde de ting, som jeg kunne lide eller gjorde grin af mig – det var bare den perfekte drømmeferie – afslapning, hygge, masser af sol og hvor jeg var lykkelig og glad og tilfreds.

Nu har jeg så prøvet den perfekte ferie i virkeligheden og endda ikke alene, for hvor har vi hygget os, hvor har vi nydt hinandens selskab, hvor har vi bare haft det dejligt.  Alle mine bekymringer forsvandt hurtigt som dug for solen, vi var som alle de romantiske kærestepar, som jeg har stirret på gennem årene og været misundelige på og har ønsket så brændende, at gid det også skete for mig en dag.

Ikke bare støtter min kæreste mig og er der for mig altid, han giver mig også virkeligheden og opfylder mine drømme, nu har vi kendt hinanden i et år som kærester, elsker jeg ham kun mere, jeg synes stadig at han dejlig og småfniser, når han maskingevær-prutter, jeg glæder mig hver dag til når vi skal være sammen igen efter en arbejdsdag, jeg har endnu ikke haft lyst til at nikke ham en skalle og ønske ham hen, hvor peberet gror. Jeg er bare glad for at dele livet med ham.

Dog fandt jeg ud af en yderst skræmmende ting på ferien og det var, at vi tænker ofte meget ens –det er  nok mest synd for ham (sagt med et skævt smil), men det var overraskende så mange gange, hvor vi lige havde samme tanke eller samme spørgsmål, efterfulgt af forbavselse og derefter et godt grin.

Et kim til vores dejlige forhold, er at vi ikke kun behandler hinanden, som vi selv gerne vil behandles, men vi behandler også hinanden, som den anden gerne vil behandles. Vi ser hinanden og forskellighederne og behandler hinanden derefter. Det er så smukt og det er virkelighed.

Jeg ved, at jeg har fundet noget unikt her og jeg takker hver dag i mit indre for at han så, at det skulle være os to. Jeg er virkelig så taknemmelig, lykkelig og glad og jeg håber virkelig at de højere magter synes, at jeg fortjener, at jeg skal opleve det her for evigt og at for evigt er rigtigt mange mange år, det ville være så unfair andet.

Ønsker jer alle en dejlig dag..