Fotograf: Majken Soelberg
Hvis nogen havde sagt til mig, da jeg var barn, at jeg i dag som 27-årig ville drive og eje min egen virksomhed, ville jeg ikke have troet dem!
For selvom jeg altid har haft en stemme inderst inde, der sagde at jeg kunne opnå hvad som helst i mit liv, så har der også hele mit liv igennem været mennesker, der har forsøgt at sætte mit lys under en skæppe. Har vi ikke alle sammen haft dem tæt på os i perioder?
Da jeg sagde mit lønmodtagerjob op som bookingkoordinator i en lille iværksættervirksomhed sidste sommer, sagde den nye direktør ”Jeg vil anbefale dig ikke at vælge iværksætterbranchen. Den er ikke et godt match til din arbejdsindstilling”.
2 måneder senere havde jeg oprettet mit CVR-nr. til min virksomhed ”cjwritings” og drev den på fuld tid. Efter 10 måneder kunne jeg leve af min omsætning i virksomheden, imens min tidligere arbejdsplads var gået konkurs. Jeg designer i dag både håndskrevne invitationer, specialdesignede fødselstavler, plakat-kollektioner, milestonecards, bogmærker og notesblokke, you name it! Sideløbende med alt dette, driver jeg med min samarbejdspartner en podcast, sælger onlineforedrag og sammensætter onlineiværksætterforløb, alt sammen til kvinder med en selvstændig drøm i maven.
Jeg siger ikke, at det var let, men det var simpelt: jeg vidste, hvad jeg ikke vidste, så jeg satte mig for at finde ud af det, og fandt frem til mennesker, som var længere end jeg selv. Jeg sugede deres viden til mig og tog action.
Det var et helt nyt liv.
Det ER et nyt liv.
En verden, som jeg ikke kan forklare for dig, hvis du ikke selv har prøvet at leve selvstændigt uden åbnings- eller telefontider, med ordrer i bogen og ingen alarm, der vækker dig om morgenen.
Det er som om jeg har sprunget loftet for, hvad jeg kan udrette i den korte tid, jeg er her.
Selvfølgelig er det mentale mindgame EVERYTHING, for hvis du mantraer til dig selv hele dagen ”jeg kan ikke, jeg duer ikke til noget, jeg er ikke stærk nok”, så kommer der ikke nogen og siger dig imod. Det skal du selv sørge for. Du har kun dig selv til at trække dig op til inspirationen, motivationen og drivet igen; i nogle perioder hver eneste dag. Og det er dér vi skiller fårene fra bukkene.
For det er på den anden side af den hurdle, at alle de store, magiske følelser gemmer sig. Men kun hvis du tør tage action på den drøm, du har i maven, uanset hvor meget frygt du til tider føler helt ind i knoglerne.
Tør du det?
– selvfølgelig gør du det! Hvad skal vi ellers bruge vores tid på, imens vi er her?
Jeg sagde mit job op i maj 2018, og sprang ud uden sikkerhedssele: kun iført min drøm og min tro på, at selvfølgelig kan jeg!
Jeg håber, at du tør det samme. For ved du hvad, seje kvinde? Du fortjener det!
– Crølle, stifter af cjwritings
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er indsendt af
Christel Jakobsen
Andre indlæg i denne kategori

Har du ikke en uddannelse ?!
Jeg bliver nogle gange spurgt ind til min uddannelse…. Og svaret er faktisk – jamen jeg har som

Nu er den gal igen….
Jeg har igen igen stødt panden mod stressmuren. Ja du læste rigtigt. Den er god nok! Jeg er

Synes du jeg er gammel?
Jeg synes ofte, at alder bruges til at sætte folk som dig og mig i bås. Engang var

Skal du nu i gang med noget nyt?
Laver du „NU OGSÅ NEGLE‟? Det var én af de mange beskeder, der ramte mig d.6.9.21, men netop