Jeg valgte at forlade min gamle verden……

I år 2008 blev jeg mor til en ‘lille’ pige på 58 cm & en vægt på 4920.
Jeg var 22 år gammel, bosat i Jylland, gift på 2. år & så var jeg Jehovas Vidne.

Jeg var, siden en alder af 6 år, opvokset med, at den verden vi lever ikke var god for os.
At verdenen udenfor bød på fristelser, dårligt selskab, dårlige påvirkninger & at kirkerne var det sted djævelens tilhængere holdte til…

Jeg kan intet huske fra min barndom inden Jehovas Vidner, men jeg kan huske hvor anderledes & pinlig & udenfor jeg følte mig i skoletiden. Ingen fødselsdage, ingen filmaftener med de andre tøser, ingen julerier i December måned, ingen fester i de størrer klasser, ingen alkohol & ingen kærester.

Første gang jeg havde sex med en fyr var jeg 20 år & nygift.

Vi var jo oplært til, at det var det, der var det rigtige!

2 år efter stod jeg så med min lille pige, som ændrede det hele.
Jeg begyndte at tænke på hvordan det ville være for hende, når hun blev ældre, men jeg vidste jo udemærket godt, hvordan det ville blive. 

Det var jeg bare ikke klar på at byde hende…

Så da hun var 1.5 år & ægteskabet sejlede, pakkede jeg tasken, hentede hende i dagplejen & kørte mod min familie på Sjælland.
Da jeg nåede Fyn ringede jeg til manden & fortalte at vi var kørt afsted & ikke kom tilbage.
Min familie var på det tidspunkt ‘ikke aktive JV’er’ så vi flyttede ind hos dem.

Derefter fulgte så kampen om skilsmissen & bopæl for min datter.
Jeg sad i 7 timeri til møde i Statsforvaltningen med eksmanden, for jeg ville ikke gå før jeg vidste at min pige boede fast hos mig.
Skilsmissen trak ud pga. eksen… jeg havde ‘de ældste’ fra menighederne i røret, på arbejdspladsen & på trappestenen konstant. 
Jeg fik afvide at jeg var psykisk syg, mentalt ustabil, ikke egnet som mor osv osv.

Det eneste jeg ønskede var at min datter skulle vokse op som en normal pige & være med til alt det der hører til en normal barndom!

Det skete så endeligt i 2010, da skilsmissen gik igennem & jeg blev udstødt af Jehovas Vidner. 
Der kom endelig ro på vores hverdag & vi kunne nyde den ‘farlige’ verden.

Tøsen er nu fyldt 11 år & er den yngste i vores sammenbragte familie på 5.
Vi holder fødselsdage, påskefrokoster, Nytår & Jul.
Hun er med til alt i klassen & har haft kærester siden børnehaveklassen… alt det man ikke måtte i den gamle verden… men som vi må nu

Vi ELSKER DET !! 

Mit valg om at forlade min gamle verden, for at kunne give mit barn den bedste opvækst, giver desværre bare nogle udfordringer for hende om et par år…..

Hendes far er jo stadig Jehovas Vidne…. 

– Den udstødte mor.