Moms Are The Bombs

Og vi er ved at lære det..

Det er tid til at kvinder – og i særdeleshed mødre – tør tage deres plads i verden. For vi kan hvad vi vil, hvis vi støtter hinanden – og der er plads til os.

Jeg hedder Sine, jeg er lige på nippet til 30 år, og så har jeg en mand, Thomas og fire dejlige unger ml. 1-10 år; Isaya, Mio, Alban og Noa.
Her kan du få et lille indblik i, hvordan jeg endte som iværksætter, og hvorfor jeg føler at mødre skal inspireres til at turde følge den vej der kalder på dem.

Jeg har altid følt mig kaldet til at gøre moderskab til en karrierevej. Fødsel og graviditet har været min største passion, efter jeg som lille fik fortalt historierne om min oldemor – min navnesøster Sine Kristine – som var med til kvinders fødsler, fordi hun besad en særlig ro. Hun døde, før jeg blev født, men jeg føler, at hun har sendt en særlig power min vej.

Men nu fungerer jeg selv som doula/fødselshjælper der støtter op om kvinders graviditet og fødsel og det er bare så stort og gør mig umådelig lille på den gode måde. Forbundet til alle og en del af universet. Simpelthen bare stort, der er ikke ord der beskriver hvad det betyder at blive inviteret ind i det allerhelligste.

De sidste 9 mdr. har jeg haft 10 fødselsforløb igang så det har været en større succes end jeg havde turdet drømme om. Det havde aldrig været muligt uden en forstående og fleksibel mand, men det har (lige knapt) givet mig den økonomiske frihed til at kunne starte mit iværksættereventyr op..

Og nu bliver det fand’me uhyggeligt, du!
En nat i september 2018 vågnede jeg om natten kl 3, det var nærmest som en spillefilm hvor “Momunity” præsenterede sig for mig, og jeg var tydeligvis dén der skulle virkeliggøre det. Det føltes som et decideret kald, og jeg vidste med det samme hvem jeg skulle føre det ud i livet med. Crazy shit, right?

Jeg sprang sammen med min Partner In Shine Sara Rode Hamann på en fuldtidsmission om at samle Danmarks mødre i et fællesskab hvor de både kunne møde andre mødre lokalt, få rabatter og generelt være del af et forum, hvor vi får det bedste frem i hinanden.

Nemlig dét at kvinder rent faktisk kan få det bedste frem i hinanden, synes jeg er ren magi.
Jeg har lært så meget af min partner Sara. Vi kunne ikke være længere fra hinanden personlighedsmæssigt, men vores styrker træder meget tydeligere frem end vores svagheder.
Jeg husker hvordan det i folkeskolen var mere reglen end undtagelsen, at man konstant måtte sammenligne sig med andre, for at føle at man var nogenlunde med.
I gymnasiet blev det endnu værre – jeg flyttede fra en lille by på Sjælland til Aalborg og jeg husker meget tydeligt hvordan alle mine nye veninder stort set gik i det samme tøj købt i to forskellige butikker på den samme gade. Jeg havde meget svært ved at følge med.. Både fordi jeg ikke følte deres stil repræsenterede mig, men også fordi jeg ikke synes der generelt var plads til at man kunne få lov at stikke ud fra mængden.
Men who are we kidding, de år er jo for de fleste unge kvinder fyldt med forvirring og en konstant kamp for at mærke sig selv og skabe en identitet i overensstemmelse med, hvad der gemmer sig indeni af ønsker og drømme, traumer og generel følelsesmæssig bagage.
Jeg havde venner, men jeg var ensom. Ensom fordi det “at høre til” var på bekostning af hvem jeg var indeni. Og her ved jeg, at jeg taler på vegne af mange unge kvinder, så her var der ikke noget særligt over min oplevelse. Desværre.
Jeg tog senere en (socialrådgiver)uddannelse jeg aldrig havde lyst til at bruge.
Men jeg ved, at det giver min familie tryghed at jeg har den, hvis iværksættereventyret går galt herfra, men jeg er ret overbevist om at der er en større plan.

Jeg har altid følt mig meget lidt autoritetstro, og at meningen med mit liv var at skubbe til normerne.
Pudsigt nok at se tilbage på nu, men knap så fedt som 11-årig at føle at man egentlig havde ret til at pjække i idræt, fordi det ikke lige gav mig noget. Min lærer var ikke enig..

Jeg praktiserer generelt meget det med at manifestere det allerbedste, og ikke give energi til bekymring og negativitet.
Lettere sagt end gjort, I know, men jeg oplever at når jeg beder om og takker for det bedste, så falder appelsinerne ned i min turban. Det kan sagtens lyde sindssygt naivt og flippet, men ikke desto mindre fungerer det for mig.

Årene i Aalborg lærte mig at passe ind, men at komme tilbage til København, finde tilbage til rødderne og blive mor lærte mig, at det eneste der virkelig batter her i verden, er at være sig selv.
Den dag jeg farvede mit hår rødt, blev jeg lige nogle procent mere “mig”.
Det blev et statement over for mig selv, at springe ud som den kvinde jeg altid havde vidst der ventede på mig derude i fremtiden.
For eksempel har jeg, så længe jeg kan huske, glædet mig til min 30 års fødselsdag. Jeg har haft en meget stærk, næsten spirituel følelse af at alt godt ligger netop der og venter på mig, og nu er der kun små 14 dage til at kalenderen siger 22.02.2020 og jeg fylder 30. Det må da betyde noget!

Skal jeg give noget videre så er det:
Omgiv dig med mennesker, der løfter dig, som kan varetage de kompetencer, du ikke selv besidder og læg kun din energi, der hvor du kan skabe.
Mennesker er forskellige og jeg er, efter at have født fire forskellige små mennesker, blevet klar over at der er en mening med vores forskellighed.
Vi passer sammen som brikker i et puslespil og det fungerer netop sammen fordi vi er forskellige.
Alle de år i folkeskolen, hvor man egentlig troede man skulle passe ind i en kasse for at være noget værd. Nix du!
Autenticitet er det nye (og gamle) sort.
Er du mor, og tænker “jeg ville aldrig selv have energi til både at være mor og iværksætter”, så forstår jeg dig godt. Udefra kan det godt virke lidt overmenneskeagtigt, eller værre endnu, som en mor der forsømmer sine børn. Men jeg oplever, at når hjertet kalder så fremkaldes der på magisk vis flere timer i døgnet og overskud jeg ikke ved hvor kommer fra.
Samtidig er der sket det, at jeg med hvert barn synes jeg har fået flere og flere alsidige kompetencer, som har gjort mig i stand til at tilpasse mig mange flere arenaer udenfor familielivet.
Karrieremæssigt er det egentlig ret nice at være god til at multitaske, at kunne formidle et budskab så det er forståeligt for forskellige mennesker (gratis træning hjemme ved spisebordet hver aften ;)) og at komme ret hurtigt ud af døren og stadig have sat et personligt præg på mit udseende. Åh listen er lang, but you get the picture.
Jeg elsker mit morliv, og jeg elsker hvad morlivet giver mig når jeg bare er “Sine”.

Tilbage til den nat i september 2018..
Der tegnede sig en tidslinje som vi indtil videre holder. Vi har nu været igang i et år. Indtil videre har 15.000 mødre meldt sig ind i vores lokale fællesskaber, og vi har et Momunity i knap 30 kommuner. Vi har 60 kvinder som lige nu er igang med at virkeliggøre Momunity i deres egen kommune og brænder for at gøre en forskel.
Her i sidste del af 2019 fik vi kontrakt med Mofibo som producerer vores “Momunity Podcast”, om alt hvad der rører sig hos mødre i alle livsfaser.

Og en lille reklame: Der frigives et afsnit om ugen fra d. 3. Februar – vores første afsnit handler om vores skønne KROP i dialog med Ditte Hansen og Louise Mieritz.

Er du ikke kunde hos mofibo kan vi give jer 30 dage gratis med koden MomunityPodcast30 (på hjemmesiden trykker du “prøv gratis” og her indtaster du kampagnekoden.) Vil du følge Momunity, kan du finde os på insta: Momunitydk og fb: Momunity DK og hjemmesiden: Momunity.dk.

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

avatar_kvinde

Indlægget er indsendt af

Sine 

Andre indlæg i denne kategori

Lisbett Wedendahl

Kvinderudenfilter.dk har stillet Lisbett Wedendahl 10 spørgmål… Navn: Lisbett Wedendahl Din alder: 47 Profession: Står bag selvhjælpsuniverset LIFTYOURMIND,

Læs indlægget »

Skriv et svar