I dag er en helt specielt dag herhjemme – Jakobs fødselsdag. Derfor tager jeg mig også tiden til at skrive dette indlæg i dag, da han netop er omdrejningspunktet for emnet og i særdeleshed også fortjener lidt ros på hans dag.
5 ud af 7 dage om ugen er jeg rigtig god til at brokke mig lidt ekstra, snerre rigtig meget og generelt være pisse irriterende. Det passer oftest med at det sker i hverdagene, hvor jeg er udkørt efter en dag med Lilly (RESPEKT HERFRA TIL ENLIGE FORÆLDRE) og har brug for J’s hjælp, når han kommer fra arbejde. Jeg brokker mig over rengøringen, som jeg næsten altid står for, jeg snerre over hvor irriterende han er, når han bare lægger sig på sofaen og slapper af i 2 minutter og så er jeg derudover bare en rigtig kælling resten af tiden – med undtagelse af, når jeg ser på ham lege med Lilly og mit hjerte fyldes med kærlighed for de to.
Men det er ikke ok. Hvor må det ikke være sjovt at komme hjem efter en hård dags arbejde og blive mødt af en små irriteret kone, som næsten altid beordre en opgave, når man træder ind af døren.
Når jeg brokker mig over rengøringen, er det jo fordi det er mit behov, at der skal være spotless hver dag, hvis muligt – ikke hans.
Når jeg snerre over at han “bare” lægger sig på sofaen, er det fordi jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme uden et barn grædende efter mig – igen mit behov.
Og når jeg resten af tiden er en strid banan, ja, så er det fordi jeg igen tænker på mig selv fremfor ham.
Og er det i virkeligheden i orden?
Jeg lover i dette indlæg, at jeg fremadrettet vil gøre et ihærdigt forsøg på kun at have 2 ud af 7 dage på denne måde. Man er vel kun menneske og tør ikke love mere end jeg (måske) kan holde.
Jeg lover at jeg vil møde dig med et smil hver dag, når du kommer fra arbejde og lade dig sidde i 2 minutter inden du skal være på med familien.
Jeg lover dig at jeg vil sige jeg elsker dig oftere end nu, og give dig et kys hver aften inden vi falder i søvn.
Og til sidst lover jeg dig, at du bliver en højere prioritet i mit liv end nu. For gud, hvor er jeg god til at glemme kvalitetstid med min mand.
Når kærligheden er bedst, er alting bedre, og alting bliver bedre, når jeg er sammen med dig. Hold kæft, hvor blev det bare super flødeagtigt det her, men gør kærlighed i grunden ikke også det?
Et kæmpe stort tillykke med de de 33 år Jakob og et tillykke med at du har kunnet holde mig ud i 10 år. Du er eddermame en sej mand!
Jeg elsker dig.
Like & Share
Du kan kommentere længere nede.
Indlægget er skrevet af
Du kan følge mig her:
Andre indlæg i denne kategori
Hvor blev mor af?
Mor er væk ligesom far er normalvis, men i dag leger vi omvendt land. Jeg har de sidste
Bananpandekager
Jeg er normalvis ikke til bananpandekager, da jeg ikke er den store bananspiser. Ja, jeg kan faktisk ikke
Putninger fra helvede
Ærligt, så går det skide godt her i huset med at hænge ud med den 2-årige bavian 24/7.
Kære krop, undskyld
Kære krop, undskyld. Undskyld for alle de gange jeg har tilsvinet dig. Undskyld for de gange jeg har
5 grunde til at jeg “hader” mit barn #5
Did you miss me? Eller i hvert fald mine grunde til at hade mit barn? Det er da
That’s the way the cookie crumbles
Kender du det at en cookie bare ikke altid er nok? Derfor er der nu en lækker treat
Dette indlæg har 2 kommentarer
Hej Tatjana.
Åh, hvor lyder det bare genkendeligt!! (Og hvor er mænd iøvrigt også gode til at lægge sig på sofaen;-)!
Men ja, hvor jeg kender brok, stress osv. og ikke mindst følelsen ind imellem, hvor man tænker, det er vildt, han kan holde en ud…:-)!
Du har helt ret i, at alt er bedre, når kærligheden kører – nem er den dog ikke, når hverdagen fræser der ud af:-).
Kh Hanne
Hej Hanne.
Havde slet ikke set din kommentar – skal nok lige huske at tjekke selvfølgelig 😉
Dejligt med noget feedback, som jo bakker min påstand om de til tider dovne mænd op. Den er absolut ikke nem, men er den det hele værd, så kæmper man jo også det ekstra og håber på bedre tider – som der forøvrigt oftest kommer selvom hverdagen drøner afsted.
Tak for dine varme ord og følelsen af ikke at stå alene! <3
Kram Tatjana