Hvad er sex?
Jo ser du – sex er: vi formerer os, nydelse, forbinde sig med sig selv i krop og sind, leg, magt, kærlighed, opdagelsesrejse i os selv, er med til at åbne os, transformation, udveksling af energi, udforskning af os selv og det vi tænder på. Der findes med sikkerhed mange andre at tilføje – sæt selv dine egne ind her.
Sexpositivisme og tabu
Jeg er jo kæmpe fortaler for, at udbrede sexpositivisme og nedbryde tabu, og emnet sex, lyst og grænser, er et af de emner, som kan være meget sårbart at tale om med sin partner, i frygten for ikke at blive lyttet til med medfølelse, forstået og anerkendelse.
At være sexpositiv betyder, at sex ikke skal være skamfuldt eller syndigt. Seksualitet er naturligt og noget intimt, helligt og en nødvendighed for langt de fleste mennesker og noget vi skal italesætte helt naturligt.
Tabu er derimod noget, som der virkelig er modstand på, og som vi ikke kan tale frit og åbent om. Det er noget vi kun tør taler om i det helt trygge fortrolige rum.
Grænsesætning
Grænsesætning er ikke altid en naturlig og nem ting, når vi nærmer os dobbeltsengen. Fordi man som person er god til grænser på sit arbejde eller blandt venner og familie, så er det ikke altid ensbetydende med, at man også er god til det seksuelt, da der er helt andre og meget mere sårbare parametre på spil lige præcis der. Her kan det være svært og smertefuldt at udtrykke sit ja og sit nej, som er det grænsesætning i bund og grund handler om. Vi har en tendens til at mime og gætte os frem i vores seksuelle relationer, da det kan være virkelig svært, angstprovokerende og sårbart at tale sammen om, fordi vi har noget på spil. Derfor har jeg valgt, at tage dette tema op, så vi kan få en mere bevidst måde at kommunikere med vores partner på omkring sex, lyst og grænser.
JA og NEJ, er jo bare to små ord, men ord med meget stor magt, vægt og betydning for modtageren. Vi har lagt tabu ned over ordet NEJ. Vi modtager det fx som. Du er dum, jeg har ikke lyst til dig eller en decideret afvisning. Det byder alt muligt, som vi ikke har sagt højt. Det er enormt vigtigt, at vi Ikke kommer til at tage overansvar for andre menneskers reaktioner. Hvordan andre modtager dit svar, er deres reception af situationen. Det er vigtigt, at du selv er tro mod dine følelser og du siger det JA eller NEJ, der føles rigtigt for dig.
Det er en gave for andre mennesker, når vi er tydelige og når man f.eks. får et ægte ja (et ”hell yes” og ikke et ”jahhh”).
Det er også vigtigt at huske på, at et NEJ, kan være både et ja til ”OS” eller til ”SIG SELV”. Hvis handlingen som der siges nej til, vil skåne dig selv eller jer for smerte eller unødig ubehag/besvær, så er det i virkeligheden et kæmpe JA til os eller dig selv.
Vi kan reagere på forskellige måder, når vi modtager et nej. Kamp, flugt eller frys kan træde i kraft. Kamp og flugt siger lidt sig selv, men frys kræver lidt uddybning. Hvis du går i frys mode, så løber alt blodet i vores krop til kernen, og alt andet lukker ned og vedkommende er ikke i stand til at gøre noget eller reagere. Det er ofte det der sker, når nogen udsættes for en voldtægt (som har intet med ”sex” at gøre, som vi generelt kender det, da det er et overgreb, og der kun er tale om magt!). Her responderer personen ikke på egne grænser og mærker intet. Denne mekanisme stammer fra dyreverdenen, fx i stil med løven som fanger en gazelle.
Lyst og grænser
Lyst handler om, hvad du mærker. Derfra og så til at kunne udtrykke hvad man mærker/har lyst til, kan for mange være svært. Hvis man fx mærker stress, overgreb eller mønstre (afhængigheder i form af OCD, alkohol, sex, træning, spiseforstyrrelse, panserhjerte eller sukker) i sin krop, så har man også svært ved at udtrykke mundtligt, hvad man har lyst til. Man kan godt mærke det, men det er ikke muligt at sige det højt. Hvis man spørger en person, som mærker eller oplever en af ovenstående ting/mønstre i sit indre, så er vedkommende på ingen måde i stand til at mærke, hvad de har lyst til. De finder hele tiden overlevelsesstrategier, for ikke at føle sig forkert eller for at undgå frygten for at miste eller modtage en afvisning. Når du er havnet her, så vil det også afføde problemer med dit selvværd og du vil automatisk komme til at udvise en pleaseradfærd, for at undgå det smertefulde nej og afvisningen.
Ja’et for mennesker, som har svært ved grænser, bliver ofte et ”jeg tillader ja” og ikke er ”jeg har lyst ja”.
Alt jeg lige har beskrevet, er ting vi som voksne har taget med os fra forskellige faser, vi har gennemlevet i vores barndom. Afhægigt af, hvor passende sensitivt vi r blevt mødt i vores kriser, så udvikler vi forsekellige mønstre vi tager med os undervejs op i voksenlivet.
Vi har som mennesker alle en grundlæggende længsel efter at føle samhørighed, og derfor vælger vi igen og igen at indgå i parrelation med andre.
For at finde frem til, hvor du selv er henne i forhold til dine grænser, så kan du stille dig selv følgende spørgsmål:
Når du bliver max presset, hvad frygter du så mest?
- At du falder fra hinanden eller at dine følelser skal vælte ud af dig og du derfor bliver ydmyget eller forladt eller at tabe ansigt?
Når du bliver max presset, hvordan reagerer du så? Frygter du, at du….
- Hopper over i andre, slås eller kæmper du, bider du det i dig/holder dit tilbage, gør du det der forventes af dig/det ordentlige?
Hvad længes du allermest efter i livet?
- Føles hel, uafhængig, blive rummet og kunne udtrykke dig frit, være fri/spontan, overgive dig til kærligheden og vær autentisk?
Det kan være, at du har nogle helt andre grunde og svar end dem jeg her her skrevet. Mine er blot forslag, hvis det er svært at komme på nogle selv. Disse spørgsmål, kan være med til at give dig en afklaring på, hvor dine helt personlige udvikling potentialer og gemte skatte ligger. Når du har taget dig tid til at svare og fået bevidsthed på dine udfordringer og ønsker i livet, så vil du allerede være et godt stykke på vej i en mere sund retning. Så vil du få mere klarhed over, hvad du kan arbejde videre med, mod at blive mere tydelig i dine ja’er og nej’er. Det er vigtigt, at du starter med at øve dig i ægte fra hjertet ja’er, før du kaster dig ud i at kunne tro på og virkelig stå ved dine nej’er.
Gråskalaen et godt værktøj
Gråskalaen, er en skala, som jeg altid anbefaler mine klienter at arbejde ud fra sammen med deres partner, hvis de har udfordringer med, at kommunikere sammen i sårbare seksuelle situationer. Skalaen går fra hvid til sort. Jeg vil her kort beskrive den.
Hvis du siger:
HVID: så føles din partner berørinnger kedelige, for blide eller monotome. Du kunne falde i søvn mens det står på. Det er for blidt og du mangler noget, for at kunne blive tændt.
LYSEGRÅ: Her er berøringerne fra din partner dejlige og du nyder det, men du er ikke der, hvor du tænker wow bliv ved med det. Du savner fortsat et eller andet. Måske er berøringerne fortsat for langsomme eller for montome. Du har brug for noget mere eller andet af en eller anden art.
GRÅ: Er stede du helst vil være hele tiden. Her føles berøringerne perfekt. Trykket og teknikkerne er helt som du ønsker. Der er den variation og rytme, som gør, at du virkelig kan komme ned i din krop og mærke alle de dejlige sanser og følelser, som gør dig liderlig og din lyst stiger. Du er bare wow og din partner skal bare aldrig holde op. Her vil vi gerne have, at vores partner er det meste af tiden under forspil, sex og efterspil.
MØRKEGRÅ: Her er der perioder, hvor berøringerne føles lidt ubehagelige og for hårde. Du er lidt ude af din comfortzone, og du forlader din krop indimellem, for at hoppe op i dit hoved og tænke av eller hold op med det der, det føles ikke rart. Du bliver mindre til stede og måske du får lyst til, at det skal overståes eller stoppes.
SORT: Når du er sort, så mærker du stærk smerte eller ubehag og du slukker og lukker ned. Her skal berøringen eller sex’en stoppes med det samme.
Jeg håber, du er blevet lidt klogere på sex og grænser? Det var i hvert fald min hensigt med dette indlæg. Jeg bliver så glad, hvis du kommer med din kommentar nedenfor.
Tusind tak fordi du læser med.
