Mit liv i en nøddeskal

Kære læsere

Dette er mine første spæde skridt ind i en ganske ny og uudforsket verden for mig, bloggerverdenen. Jeg har altid elsket at skrive lige fra jeg var ganske lille i skolen. Jeg skrev digte af dyb karakter allerede i en ung alder og jeg husker hvordan min mor altid fremhævede, hvor dygtig jeg var til at skrive. Det har derfor også altid været rigtig let for mig, at udtrykke mig på skrift. Jeg er, kva min personlig interesse for det danske sprog og min skrivelyst, også uddannet dansklærer (folkeskolelærer i 2007). Efter min skilsmisse fra min ex-mand, kom jeg ved en tilfældighed til at støde på en mand via app’en bardoo, som var fremme dengang jeg var single for første gang i mit liv. Denne mand, skal jeg nok fortælle jer en masse mere om senere i min historie.

Fordi, Ja du hørte faktisk rigtigt. Det var faktisk nærmest næsten første gang i mit liv, at jeg var sådan rigtig single. Ej det er faktisk lidt usandt, men de tidligere gange jeg har været single, har jeg efter virkelig kort tid, hver eneste gang nærmest, fundet mig en ny mand, som jeg kastede min kærlighed over eller han over mig. Ofte har det været sådan, at når jeg mindst ventede det, eller jeg egentlig synes, at nu havde jeg det faktisk virkelig godt med at være alene og mig selv, ja så dukkede der altid en mand op i mit liv, helt tilfældigt ud af det blå. Ofte var mændene nogle, som jeg tidligere i mit liv havde haft en eller anden berøringsflade med, af en eller anden art. Veninders venner, gamle flammer fra mine unge dage, som min ex-mand er et eksempel på, gennem fælles bekende eller lign. I kender det helt sikkert godt selv mange af jer. Networking og nepotisme inden for datingverdenen er kæmpestor ligesom i erhvervslivet.

Men for at vende tilbage til det med, at jeg efter skilsmissen fra min ex-mand faktisk sådan egentlig rigtig blev single for første gang i mit liv. Grunden til at jeg ser sådan på det er, at jeg ikke ønskede mig at træde ind i et nyt forhold, da jeg havde en helt anden agenda og lyst til at være fri og ikke bundet af nogen eller noget, når jeg var børnefri, som det så fint hedder i dag. Jeg skulle ud og gi den gas og prøve en masse nyt og spændende af, efter 8 års ægteskab, med mange kriser og mange hårde op og nedture, hvor jeg skulle være den stærke pæne pige, som holdt sammen på hele det pæne familiebillede ud af til til omverdenen. Ad for satan siger jeg bare. I kender det helt sikkert alle sammen godt. I mit tilfælde, så var det dog rigtig grelt. Jeg dækkede over en mand, som drak og havde ret alvorlige alkoholproblemer, han spillede en mindre formue op, som vi ikke havde og gik i behandling for ludomani, han blev depressiv og fik en psykose og måtte indlægges kort på fjorden, og han havde et hashmisbrug, som også tog overhånd, fordi han jo ikke kunne drikke alkohol mere. Så jo tak, jeg tror jeg havde fået nok af at please andres behov, være den der dækker over en andens løgn og ikke stå ved, hvor latterligt hårdt det var at leve sådan samtidig med fuldtidsjob og to små børn. Så det måtte jo ende ud med en skilsmisse efter 8 år i et parforhold med misbrug, som hovedtema.

For at vende tilbage til ham bardoo-manden, som jeg nævnte til at starte med, så var han en særlig mand i mit liv i min post-ægteskabs-periode. Han var særlig af en meget speciel årsag. Jeg skrev KUN sammen med ham. Jeg har aldrig mødt manden IRL på noget tidspunkt. Vi skrev sammen i 6 md hver eneste dag, på de sammen tidspunkter af døgnet. Dette på trods af, at han befandt sig på den anden side af jordkloden, til sidst i vores ”forhold”. For ja, det var faktisk et forhold i en eller anden syret forstand. Vores forhold startede ud som alle almindelige skriverier i datingverdenen plejer at gøre. Man sporer sig langsomt ind på hinanden, hvem man er, hvilke værdier de har, hvor de bor, har de børn, deres livsindstilling, deres job og prioriteringer og sidst men ikke mindst vigtigt, deres seksuelle præferencer. Efter lidt skriverier er normalen jo så, at man mødes til et kemimøde eller en date (kald det hvad du vil). I det her tilfælde, var en date jo så ikke en mulighed, så vi fortsatte med at skrive sammen hver eneste dag, mange gange om dagen og på den måde fik vi et meget intenst forhold på skrift. Vores ”samtaler” begyndte mere og mere at udvikle sig i en mere seksuel retning. Han var en super smuk, veltrænet, veletableret, velhavende mand, som var chef for et stort internationalt firma. Han skriver om sine forhold gennem livet, om hans ønsker, som handler om, at han elsker at dominere og være herre overfor sin partner. Han er meget inspirerende, og han fanger meget hurtigt min interesse, da vi deler lidenskab, når det kommer til at skrive sammen og til at være i et forhold, hvor herre og sub er et bærende element.

Han begynder efter nogle måneders skriveri at åbne op for, at han godt kunne tænke sig, at jeg udførte nogle opgaver for ham. Jeg indvilger i at prøve at udføre hans opgaver. Hele spillet omkring det at være sub, er et magtspil. Min rolle, når det kommer til at være sub er, at jeg elsker at provokere min partner til at ville tá mig og have mig til at rette ind og adlyde ordre. Jeg vil have, at han viser mig, hvem der bestemmer i vores forhold. Jeg higer efter, at mærke hans mandighed, power og magt brugt imod mig, fordi det tænder jeg afsindigt meget på. Derfor vælger jeg ofte, at blive den ulydige og ikke lydhøre tøs. Jeg vælger at provokere, fordi afstraffelsen i min optik er en gave og ikke en straf. Straffen, kan i almindelige herre/tøs forhold bestå i, endefuld, deepthroating af hans pik, ingen sex med penetrering kun pirring, ingen orgasme, kun ham der må røre, opgaver jeg skal gøre for at bevise mit værd som en lydig tøs. Ikke alle disse scenarier er jo en mulighed, når nu vi ikke kunne mødes IRL. Derfor blev min straf ofte af karakteren, løs denne opgave og bevis for mig med billeder sendt på bestemte tidspunkter, at du har løst opgaven korrekt og som den dygtigt tøs du siger du er. Mit messinger-forhold med denne mand varede omkring 6. måneder. Jeg levede et liv med fest og farver med mine dejlige singleveninder og i denne periode af mit liv, levede jeg lidt et pseudoliv med mange skønne lærerige seksuelle eksperimenterende bekendtskaber i mine bønefri uge og i min børneuge levede jeg et liv som alenemor til mine to dejlige børn. Et temmelig rodløst liv, hvor jeg flyttede frem og tilbage fra sommerhus til fælleshus med min ex-mans. Et liv med fart på i overhalingsbanen. Ikke til at stoppe, før jeg mødte en ung fyr, som tog mig ned på jorden igen fra min flyvetur.

Hvorfor jeg elsker at skrive og stadig gør det en del er nok, at det skrevne ord er en udtryksform jeg føler mig super tryg i. Jeg føler jeg får luftet ud. Jeg føler jeg kan få tingene inde i mit lille overbelastede hoved ud og ned på papiret. Jeg føler mig connected til den eller dem jeg skriver til eller med. Når vores korrespondance har stået på i et stykke tid, så kan jeg ofte fornemme på måden de skriver på, om der er noget galt, eller om de døjer med noget de ikke skriver. Jeg mærker mellem linjerne ting de ikke skriver. Det er meget svært at forklare det på skrift. Men hvis du selv elsker at skrive sammen med andre, så kender du måske lidt til hvad jeg taler om her. Det er lidt ligesom i det virkelige liv. Jeg er et menneske med stor indfølingsevne. Jeg mærker mennesker i min krop fysisk, enten i halsen, maven, hovedet eller hele kroppen hvis de har noget der fylder i dem. Når jeg møder mennesker, så gør jeg det med mit hjerte. Jeg mærker dem og deres energier og mærker hvor de er, og hvad de har brug for. Hvor deres huller er og jeg kan bidrage med noget sparring. Dette bruger jeg rigtig meget i mit nystartede virke som sexolog, til mine sessioner med mine klienter. Jeg italesætter det også over for dem, så de kan forstå, hvorfra jeg ved ting om dem, som de prøver på ikke at vise mig eller emner de prøver at undgå at tale om, som jeg mærker så stærkt i min krop, at de bliver forundrede over, at jeg kan læse og mærke dem på den måde jeg kan. Jeg ser det som en gave jeg har. En gave jeg har valgt at dyrke meget på det sidste, ligesom min kreative skrivegave jeg også elsker at dyrke så meget som muligt.

 

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra Mette

Skriv et svar