Tør jeg…

Kender i det med at man bliver usikker? Usikker på alt muligt selvom man har en god plan for fremtiden? Jeg står pt i en situation, hvor jeg er ved at op starte min egen virksomhed. Det er et kæmpe skridt, som jeg længe længe har drømt om at sætte i søen. Grunden til at jeg først har turde tage skridtet nu i mit liv er, at jeg gik ned med en alvorlig stress-sygemelding pga for store forventninger til mig selv på mit arbejde, arbejdsmiljøet i klassen og det psykisk hårde pres det nu engang er at skulle inkludere elever med diverse diagnoser i almindelige skoleklasser og ikke mindst private problemstillinger omkring min ex-mand og hans manglende lyst til at se sine egne børn og hans valg om at træde helt ud af deres liv.

Disse ting sammenlagt gjorde mig så usikker på mig selv. Mit selvværd blev mere og mere flænset og til sidst ramte jeg bunden med voldsomme angstanfald med vejrtrækningsbesvær og angst for at forlade mit hjem. Dette har jeg heldigvis kæmpet mig ud af igen ved langsomt at acceptere min egen sårbarhed og se mine dæmoner i øjnene. Jeg går fortsat i terapi og har valgt at bruge mere tid på mig selv og gå en vej fremadrettet, der giver mening for mig i mit liv, så ikke jeg blot skal overleve, men jeg rent faktisk er i live og lever mit fucking liv til fulde.

Men det er angstvækkende og meget svært at tro på sig selv og sit værd i en sådan grad, så jeg kan komme til at tjene penge på det jeg laver på sigt og faktisk leve af det. Det er angstprovokerende at skulle kaste alt det sikre, i form af mit faste arbejde som lærer, over skulderen 100% og gå med min mavefornemmelse, som siger mig, at jeg skal være noget helt andet i mit liv.

Jeg skal guide og hjælpe folk til et bedre liv med mere glæde og plads til at være dem selv. Det gør mig usikker, da jeg ikke kan vide, om jeg har penge nok på min konto til at betale mine regninger med. Jeg er bange for, at min drøm, kommer til at gå ud over mine børn, så de ikke får muligheden for at gøre de ting, som de kan lige nu. Men på trods af alle disse mange svære tanker og beslutninger der venter forude, så ved jeg, at jeg er på rette vej. På min vej. Jeg er på vej til at udleve min mission og min passion.
Hvordan tingene skal forene sig i en højere enhed helt præcis, ved jeg ikke lige nu, men en ting ved jeg da. Der er intet i denne verden, der kan stoppe mig og min udvikling. Jeg er så glad som aldrig før i mit liv, fordi brikkerne så småt stille og roligt begynder at falde på plads. Jeg håber, alle mine kreative kvaliteter på en eller anden måde kan blive kombineret på et højere plan.
Jeg ønsker at undervisning, indre sjælerejser, kvindefællesskaber, sexologi og min kunstneriske evner kan kombineres på den vildeste måde jeg bare ikke har opdaget endnu og sådan at verden kan se, hvor meningsfuldt det hele er i denne verden. Jeg skal ”bare” gå den vej, der er bestemt for mig.

Jeg ved, der sidder andre derude, som går med præcis de samme udfordringer, som jeg står i lige nu. Jeg ved godt, at jeg ikke er alene.
Jeg føler mig heldig, at jeg har muligheden for at tage min uddannelse til sexolog hos Joan Ørting og fordybe mig i mig selv på denne måde. Så jeg er evigt taknemmelig og ydmyg over, hvor privilegeret jeg er lige nu i mit liv. Men alligevel kan jeg godt føle mig presset af, at pengene skal gå ind på kontoen hver eneste måned. Splittet over at skulle være i et job, hvor jeg dagligt ser børn lide pga. systemets manglende ressourcer og nedskæringer (omprioteringskataloger i min bare røv) og så lysten til at bruge al min tid på at få min egen virksomhed op at køre.

Penge er virkelig noget, der kan få min nattesøvn til blive et problem. Mit iværksættergen fylder gradvist mere og mere i mig, og jeg vil det så gerne og så meget, at det virkelig er svært ikke at tage for meget arbejde ind for tiden. Men jeg ved det nok skal gå, jeg ved det, fordi jeg mærker det, og det er det jeg går med. Det der føles rigtig for MIG.

Håber du fik noget ud af at bruge din kostbare tid på at læse lidt om mine udfordringer i mit liv i forhold til det at være ny iværksætter og turde tage det fulde spring ud på det dybe vand og slippe det gamle trygge pengeindbringende job. Det kræver mod og det har jeg…. Jeg ved det… men det føles stadig ret usikkert.

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Andre indlæg fra Mette

Dette indlæg har 1 kommentar

  1. Avatar
    Anne Vestergaard

    Kære Mette, Det er et meget åbenhjerteligt og et helt hudløs ærligt indlæg du her har skrevet. Det kan virke overvældende, men man skal vide, at det må kræve meget mod at kunne “udleverer” sig selv så meget, det er der ikke mange der tør. Alle kan forstå det du skriver, og din indlevnings evne og tålmodighed til at høre og hjælpe mennesker du har, tror jeg mange gerne vil mærke, og få dine råd og vejledninger og hjælp til med hvad de nu engang går og tumler med. Jeg ønsker du må få så meget held og ykke med din hjemmeside og din nye verden du er på vej ind i. Jeg er sikker på at I, som familie, alle nok skal lande godt og trygt, når det hele falder på plads, og du finder ud af hvordan din arbejds mæssige fremtid skal være skruet sammen. Din ryg er rank og du tro på dig selv, gå efter hvad du føler er rigtigt…og det er netop lige det du gør nu. Så det glæder mig. Jeg ønsker dig så meget held og lykke. Kærlige tanker herfra.

Skriv et svar