Jeg glæder mig i denne tid…

For første gang i mange år, så glæder jeg mig til jul – også selvom det bliver en jul uden børn og min egen familie..

Der bliver mange first-timers i år. Første gang uden mine børn, første gang med kæresten, første gang med svigerforældre og første gang i en helt anden by, men jeg glæder mig – for første gang i mange år.

Selvfølgelig er det underligt at jeg ikke skal holde jul med børnene, for det har jeg jo gjort hver eneste jul siden de er blevet født, men jeg ser dem jo allerede 1. juledag, så mon ikke det går?

Sidste år prøvesmagte jeg lidt det ikke at være sammen med børnene, det var dog lillejuleaften og jeg tilbragte hele aftenen med at hente mad, pakke kasser og dele ud til de folk, der trængte. Det var en lang aften og jeg kunne sagtens have valgt at tilbringe aftenen hos min far, nu da børnene ikke var hjemme, men jeg tænkte: ”Hvorfor ikke gøre noget anderledes end jeg plejer?”.

I år gør jeg det så selve juleaften i stedet, intet frivilligt arbejde, for min jobsituation har også ændret sig siden sidste år og behovet for afslapning er større, så julen står simpelthen i selvforkælelsens tegn, for jeg skal være sammen med min kæreste og hans forældre.

Jeg har jo fået mange gaver i år – og der er vist ingen, der er i tvivl om, at den største gave, som jeg har fået, er min kæreste.  Sidste år ved denne tid var der INTET, der tydede på, at jeg skulle få en kæreste.

Jeg havde endda sagt til en veninde, at når jeg blev skilt, så skulle jeg aldrig have en kæreste igen, jeg skulle bare være mor for mine børn, passe mit arbejde og få livet til at fungere, men livet ville mig det anderledes – heldigvis.

Et godt venskab, gode samtaler, en drejning i livet, hyggeligt samvær og en vis målrettethed fra hans side. En dag vendte det bare, et enkelt lille kærtegn på ryggen, mig, der stivnede – og fra da af, var det ”the point of no return”.

Nu er vi så her i dag, et par, som nogle betegner som et supermatch, ”a match made in heaven” og så videre i den dur – og det er måske sådan som andre ser det, men det er også sådan jeg føler det – også selvom jeg til stadighed kan slå mig selv ud af kurs og gå i dark mode, hvor jeg tænker alle mulige worst case scenarios med en sørgelig afslutning, hvor jeg er den ødelagte part.

Det skete faktisk også den anden dag hvor jeg havde haft en meget livagtig drøm, hvor han knuste mig fuldstændigt, så jeg var helt i knæ og derefter kom tankerne bragende ind over mig og jeg blev mut og indelukket.

Jeg er åbenbart som en åben bog, for han er aldrig i tvivl om når der er noget galt og han ville selvfølgelig gerne vide besked. Jeg ved godt, at når jeg er i dark mode, så er det nogle fuldstændige håbløse og åndssvage tanker, så ville ikke fortælle det, hvilket resulterede i nogle halv-søvnløse nætter med flere triste tanker, der kun gjorde mig mere ked og tudevorn og en lettere spekulativ kæreste.

En meget god og dyrebar veninde gav mig kloge ord med på vejen: ”Livets målestok er mod” (Søren Kierkegaard) – og jeg har været super modig, men hver gang jeg tager et modigt skridt, så bliver jeg også mere sårbar og det er det, som jeg har svært ved at kapere – at et enkelt menneske kan ødelægge min verden. 

Hun påpegede også at det var vigtigt at jeg fik sagt hvad der trykkede mig, lige meget hvor latterligt det end var, for hvis han ikke fik svar, så fandt han sit eget svar og ville måske vende det mod ham selv og tro at han havde gjort noget forkert.

Det var heller ikke nok bare at sige, at han ikke havde gjort noget forkert og ikke fortælle hvad der var galt, for hvordan ville jeg selv have det, hvis han gjorde det samme mod mig.

Det allervigtigste som hun sagde, som citeres ordret:

Love you (ha ha, nej, det var ikke det, men det skrev hun også)

”Der er intet galt i at dine drømme og tanker stikker af. Du elsker – det er en del af det!” – og ved I hvad, jeg vil super gerne elske, for det er en dejlig fornemmelse på trods af sårbarhed, der følger med.

Vi har talt, min kæreste og jeg. Jeg har fortalt om mine tanker, jeg har fældet mine tårer og han kan også tænke tanker – ikke helt så way-out som mine, men han er også sårbar.

Jeg har nok tænkt, at det kun var mig, der var sårbar, for han hviler i jo sig selv og har begge ben på jorden og jeg har nok også tænkt, at det var mig, der havde mest at miste, men vi har lige meget at miste, for vi er et vi!

Men jeg er virkelig sårbar og formår endnu ikke at lukke af og sige pyt, når det sker, han har åbnet op for et helt rum af følelser, som jeg ikke er herre over, men det er de gode følelser – det er et godt rum – jeg skal bare stadig lære at jeg har det rum nu og at jeg er blevet sårbar – og så skal jeg især tro på at han vil mig det bedste.

I ”gamle” dage var det  ”nemmere” – der var ikke noget at miste andet end trygheden, så der kunne man bare puste sig op og gå og koge over i hjernen – det var jo mit normale mønster.

Nu står jeg pludselig med guld i hænderne, der er så bastant og fylder så meget i mit liv og det skal jeg altså lige lære at håndtere – der er heller ingen, der kan cykle uden at vælte første gang de sætter sig på cyklen – nogle lærer det bare hurtigere end andre.

Han ved heldigvis hvad jeg kæmper med og er der alligevel og stikker ikke af og han griner næsten aldrig af mig (skrevet kærligt – for vi kan også godt lide at drille hinanden) .

Oveni den bedste gave har jeg også fået en svigerfamilie, som er så sød ved mig og vil mig det bedste – både fordi jeg gør deres søn glad og fordi jeg er mig (tror jeg nok), men også fordi de er nogle utroligt gode mennesker af natur.

Jeg har aldrig haft svigerforældre før, så det er også helt nyt for mig og nu skal jeg fejre jul med dem – og jeg glæder mig.

Min søn sagde den anden dag, at jeg plejede aldrig at glæde mig til jul og det er helt korrekt, det gjorde jeg ikke, for devisen var: ”Det er jul, så skal vi hygge os” – men jeg vil hellere hygge mig, hvor julen så er sidegevinsten, fremfor at man skal fremtvinge hygge fordi det er jul – der er en hårfin forskel.

Så det jeg glæder mig til er såmænd bare nogle fridage med kæresten, lækker mad og hyggeligt samvær og så er det jo bare hyggeligt, at det er jul oveni og jeg ville da heller ikke klage, hvis der dumpede en dejlig julegave ned i hænderne på mig, for så barnlig er jeg også – jeg elsker at få gaver – især de der er købt med omtanke med mig som person.

Min yngste datter har det på samme måde og selvom vi elsker at få gaver, så er det faktisk det allerbedste at give gaver, som vi ved modtageren vil blive glad for.

Vi kan faktisk næsten ikke vente med at give gaven eller fortælle hvad det er, så der er endnu en grund til at jeg glæder mig til jul, for jeg har allerede købt en masse gode gaver, som jeg brænder for at glæde andre med.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul….

Kh. Kære Verden…