Keep your promises!!!!!

Når man lover sig selv noget, så skal man også holde det…

Ja nu tror I nok, at jeg har lovet mig selv en eller anden stor ting til mig selv, men det er faktisk meget større end som så, men til det hører en forhistorie.

I starten af maj måned opdagede min kæreste faktisk en knude i mit bryst, det var faktisk på vores første ferie alene sammen, den kan I læse om her: https://www.kvinderudenfilter.dk/blog/hverdagsliv-blog/oplevelser/naar-droemme-bliver-til-virkelighed/

Vi blev begge skræmte og påvirkede og det var umuligt at stoppe det inferno af tanker, der vældede ind over mig og jeg skyndte mig at bestille en tid hos lægen til undersøgelse og fik allerede en tid samme dag, som vi kom hjem, så der var ikke andet for end at prøve at abstrahere fra det og nyde ferien. Det lykkedes også meget godt, der var selvfølgelig nogle tanker, der var på afveje i ny og næ, men det gode selskab og solen gjorde, at det hele var lettere.

Resultatet af undersøgelsen hos lægen blev ultralyd og mammografi og det hele spændte til, alle skrækhistorierne kom frem og tankerne blev flyvske og jeg så worst case scenario mange gange og jeg blev ved med at sige til mig selv, at det var ikke fair.. ikke nu, når jeg endelig havde fundet ro, lykke og kærlighed i mit liv.

Som altid, når jeg trygler om noget i mine tanker, så laver jeg en pagt med mig selv og denne gang gik min pagt ud på at, hvis der ikke var noget, der startede med ”K”, så skulle jeg holde op med at ryge.

Jeg fik en tid – ca. 1,5 måned efter, men der var mulighed for at klage og dermed komme på et privathospital meget hurtigere og den løsning valgte jeg, for det var virkelig uudholdeligt at fundere over og når det kommer til mig selv og min lykke, så er jeg altid lidt sortseer og tror altid det værste.

MEN det var heldigvis bare en vand-cyste, der bare skulle suges ud og alt var normalt igen og det var åbenbart ”bare” noget jeg havde belæg for.

Fedt fedt og så røg jeg videre – men min pagt nagede mig, for jeg havde jo givet mig selv et løfte og jeg burde jo holde det, ellers var mine løfter jo ikke noget værd.

To måneder senere gik jeg til lægen og fik ordineret ”Champix” – rygestop-piller. Jeg valgte dog først at begynde på dem efter ferien, så jeg ikke ville være til fare for omgivelserne i den periode og nu har jeg ikke røget siden d. 26. juli kl. 12.46 (hvis man altså går op i det præcise klokkeslæt J).

Med pillerne og lidt stålfast vilje gik det faktisk godt og jeg fandt ud af at størstedelen af de cigaretter, som jeg røg, var vane, ikke behov – men jeg ville da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke savnede at ryge, selvfølgelig gør jeg det- BIG TIME men jeg synes samtidig at det også er ok ikke at ryge og det bedste af det hele, er faktisk at jeg holder mit eget løfte til mig selv, at jeg er tro mod mig selv og jeg ved nok, at jeg nok skal gennemføre det her, selvom nu hvor jeg skriver om det, så har jeg virkelig lyst til at ryge.

Den største bet ved at holde op med at ryge er faktisk, at folk ikke rigtigt har bemærket det eller kommenteret det – ofte syntes jeg folk var efter mig fordi jeg røg, men nu hvor jeg ikke ryger, så kommenterer de det ikke engang – og jeg synes jo faktisk selv, at det er en kæmpe bedrift og jeg savner faktisk, at nogle klapper mig på skulderen og siger: ”Kæft, hvor er du sej” uden at jeg skal lægge dem ordene i munden. Folk siger det til mig, hvis jeg fortæller dem, at jeg er holdt op med at ryge, men kan det virkelig passe at jeg skal gøre folk opmærksom på min bedrift for at få den rette anerkendelse?

Det har jeg egentlig ikke lyst til, jeg vil da ikke sidde og plage folk for at rose mig, men indrømmer gerne, at jeg savner at blive rost for mit rygestop, fordi det har taget mig så mange år at komme hertil – altså der hvor jeg selv ønskede at stoppe med at ryge, så jeg er faktisk ret stolt af at jeg gjorde det og at jeg holdte mit løfte til mig selv – så ros mig – jeg kunne godt bruge det for at opretholde ikke-ryger-gejsten.

Min kæreste er der selvfølgelig 100 % for mig i den kamp, men han vil heller ikke bringe det op for tit – det med ikke-at-ryge – for ikke at pirke til det og det er jo forståeligt nok, for lige nu har jeg brug for at omverden roser mig – og folk må næsten godt skamrose mig, hvis det er – bare for at jeg kan føle, at det er noget værd at have abstinenser og savne det, der har været en del af mit liv siden jeg var 13 år og når abstinenserne er værst, så går den fornuftige tankegang om at det er sundt og godt for mig og mit helbred, helt fløjten, then I am just craving…. 

Kampen slutter jo heller ikke ved at kvitte smøgerne. Den næste kamp er så, at jeg ikke skal tage på af at holde op med at ryge, det er mit skræk-scenario, hvis jeg tager ti kilo på af det, så bliver jeg godt nok ulykkelig, fordi jeg hader min overvægtige krop i forvejen, så jeg skal både ikke-ryge og ikke-spise usundt – det er faktisk en stor mundfuld på én gang, men hvis jeg lykkes med det her også, så har jeg endnu engang bevist at man kan hvad man vil – OG JEG SKAL LYKKES – for så er næste punkt på min to-do-liste nemlig at tabe mig.

Så hep på mig – I need it.

Kærlig hilsen

Kære Verden

Like & Share

Share on facebook
Share on google
Share on twitter
Share on linkedin
Share on email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Kære verden

En anonym blog

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar

Luk Menuen