Mit livs kamp

Det er simpelthen utroligt!

I fortiden kunne man tæve mig, håne mig, udstille mig, tale ned til mig, udsætte mig for ting som almene homo sapiens ikke normalt blev udsat for, men alligevel syntes jeg ikke, at det var mit livs hårdeste kamp.

Måske skyldes det, at det var udefrakommende faktorer, der spillede en rolle, mens at i “Mit livs kamp”, der hviler ansvaret ene og alene på mig.

Som billedet indikerer, så har “Mit livs kamp” selvfølgelig noget med min vægt og madvaner at gøre. 

Jeg har i rigtigt mange år, været ultra ked af mit look og min krop – jeg har kaldt mig selv meget meget grimme ting, som “udstoppet flødebolle”, “hængebugsvin”, “omvandrende budding” og altid omtalt mig selv på billeder, som en, der lige har spist 10 flødeskumslagkager inden. 

Velvidende om, at der kun er een, der kan gøre en forskel og det er mig selv, men fuck, hvor tager det lang tid at nå derhen, hvor man faktisk gør noget ved det.

Faktisk skulle jeg i bogstaveligste forstand have en gulerod foran snuden for at nå dertil – nemlig et frieri fra min helt fantastiske kæreste juleaftensdag – du kan faktisk læse om frieriet her: https://www.kvinderudenfilter.dk/blog/ja-sgu-da-din-abe/

Bryllupet kommer allerede til at stå i år, for han vidste godt, at jeg havde nogle datoer, som var godt for et bryllup for mig – en af dem var 26-06-20-20, men det var kun et kompromis, for den helt magiske dato er for mig:

06-06-20-20

(han vidste også godt, at hvis det ikke blev i 2020, så hed næste pæne dato først 26-06-20-26..hi hi) – Men han gik efter den første dato og det bliver det så.

Da han så friede på total romantisk vis i julen, så lovede jeg mig selv, at jeg skulle ikke være utilfreds med mig selv den dag. Jeg skulle ikke se tilbage på billeder og være lige ved at kaste op over mig selv.

Nej, jeg skulle shine, stråle og være præcis så lykkelig jeg vil være den dag, fordi jeg skal giftes med manden i mit liv.

Tænk jer, når jeg sommetider tænker på den på magiske dag, så får jeg simpelthen tårer i øjnene ved tanken, gad vide hvordan det bliver på selve dagen – bliver jeg mon et omvandrende springvand? Om ikke andet, så bliver det i hvert fald det lykkeligste omvandrende springvand ever 🙂

Den 6. januar gik jeg så i gang og hold da op, hvor den indre tålmodighed har været på prøve. Faktisk allerede den første dag til middag, hvor jeg følte, at jeg havde sultet mig selv, der burde jeg da allerede have tabt mig to kg mindst.

Der har været så mange nedture – især når vægten stod stille og jeg selv syntes at jeg havde været god og havde haft fuld fokus på det i en lang periode, jeg nærmest græd inde i mig selv, var frustreret og deprimeret og mit humør var gustent og utilregneligt, sommetider håbede jeg sågar at jeg blev rigtigt syg, så der ikke kunne komme mad ned i det endeløse gab af sult – lige indtil jeg knækkede koden.

Nok spiste jeg sundt, men på trods af det, så fik jeg alligevel for mange (dog sunde) kalorier indenbords, måske fordi jeg var bange for at blive for sulten, for så kender I godt det med at man kan tømme et skab med mad på fem minutter og det måtte jo heller ikke ske.

Jeg skal ikke kede jer med detaljer om hvordan jeg er nået dertil, hvor jeg er nu, men jeg har fundet ud af, at jeg reagerer mega godt på at nå de mål, som jeg sætter mig og mit nuværende mål er at jeg skal blive så slank, at jeg faktisk bliver glad, når jeg ser mig selv i spejlet og noget, der kan drive mig rigtigt meget, er når folk kan se, at jeg har tabt mig og siger det til mig eller endnu bedre, hvis en gang nogle siger til mig, at nu behøver du vist ikke at tabe dig mere.

Jeg har et indre mål – et tal, som jeg skal nå vægtmæssigt, men det er ikke sikkert, at jeg når det til den 6. juni, men så når jeg det efter, for jeg har et tal i mit hoved, som jeg skal nå til den dato og hvis jeg fortsætter det gode, som jeg har gang i, så når jeg det – og jeg kan love jer for, at det er et pænt tal i mit hoved 🙂

Der hvor jeg er nu, er jeg oppe på i hvert fald 28.000 skridt om dagen – mit daglige skridtmål er faktisk 14.000 skridt, men det giver jo total optur at nå dobbelt-skridt på en dag, derudover skal jeg minimum have 1000 aktive kalorier og det får jeg ved træning og gåture og samtidig med, så tæller jeg kalorier, så jeg ikke når mere end max. 1500 kalorier på en dag og selvfølgelig har jeg synde-dage, som er placeret i weekenden.

Til at starte med så havde jeg syndedage, hvor jeg bare skulle nå mit skridtmål på 14.000 skridt, men jeg øger hele tiden mine mål, så nu har jeg syndedage, men holder de andre mål i forhold til aktivitet og ved I hvad?

Det virker for mig – min vægt forandrer sig, min krop forandrer sig og jeg kan selv se og mærke det og det giver mig et kick til at forsætte – for denne her kamp er ikke bare for at jeg lige skal være fit til brylluppet, det skal være for resten af livet.

Udover at jeg nogle gange godt kan synes at jeg ser ok ud i spejlet (altså hvis jeg bare lige kigger på mit øre eller en lille del af kroppen), så kan jeg også godt mærke en forskel, når jeg ligger på ryggen f.eks. før i tiden kunne jeg faktisk blive helt forpustet af det – lidt ligesom at være højgravid og ligge på ryggen, så voluminøs var jeg åbenbart eller følte mig.

Når jeg bliver utålmodig i mit indre, så forestiller jeg mig hvordan jeg kan komme til at se ud, hvis jeg holder fokus og nu hvor jeg er på rette vej, så er det nok til at holde mig oppe, men jeg må indrømme at det tager tid før kroppen vænner sig til den sunde tilgang, men når den først gør, så begynder den heldigivs også at reagere.

Så hep på mig og hjæp mig til at holde modet oppe – det betyder alt for mig – så vil jeg ikke bare kun have kærlighed til min kommende mand og børn, men så tror jeg på, at jeg også langt om længe vil have kærlighed til mig selv – for første gang i mit liv og det kunne være rart at prøve!

Tak fordi I læste med… igen.

Kærlig hilsen

Kære Verden

P.S Ved I hvad der er mega uretfærdigt? Når ens kæreste kommer og fortæller, at han har tabt fem kg bare ved at tænke på at tabe sig!

MEN JEG GIVER IKKE OP!!!

 

Like & Share

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Kære verden

En anonym blog

Andre indlæg i denne kategori

Skriv et svar