Jeg råber højt om tabuet igen…

Jeg råber igen højt om tabuet mht. at miste den ene graviditet efter den anden for jeg er virkelig rystet, rasende og samtidig rigtig ked af det…

For noget tid siden delte jeg mit meget personlige indlæg “Bryd tabuet” (du kan læse det her) som handler om den meget triste situation vi står i, nemlig at jeg har et overaktivt immunforsvar og defor mister den ene graviditet efter den anden.

Lige for tiden har medierne endelig valgt at have lidt fokus på det område, men fokus er desværre også lig med taletid for dem som bare vil tale uden at have noget brugbart at sige.

Her tænker jeg på de uvidende mennesker som altid skal udtale sig, også selvom de egentlig bare burde holde deres holdninger for dem selv. De er skyld i tabuer findes, for det er sådan nogen kommentarer som de kommer med der er skyld i mange ikke tør sige noget, men det tør jeg!

Jeg er medlem af en lukket Facebook gruppe for kvinder som mig og her blev vi spurgt om vi ville stille op til et interview, jeg måtte sige nej tak lige nu og her da vores sidste tab simpelthen er for tæt på til at jeg kan side og snakke om det foran hele Danmark. Der er så bla. en anden kvinde som vælger at træde frem og hun er pisse sej syntes jeg. Hun fortæller om sin oplevelse og sine følelser samt tanker omkring det at miste den ene graviditet efter den anden. Der sidder så de her uvidende mennesker, ude på den anden side af skærmen, som mener de er i deres fulde ret til at skrive nedladende og yderst sårende beskeder til den her kvinde. 

BUT WHY!!? Hvorfor trampe på en der allerede ligger ned?

Jeg føler mig lidt “ramt” for når folk kan skrive sådan til hende skriver de i princippet også til mig da jeg jo står i samme situation. 

Der er nogen derude bag skærmen som mener en som mig bare skal være glad for jeg har min søn og stoppe med at tude. Jeg tuder IKKE!! Men jeg syntes da det er pisse hårdt at skulle gennemleve de her tab og den kæmpe psykiske belastning det er hver eneste gang, og må jeg ikke syntes det? Jo vel må jeg så, for ingen kan eller skal afgøre hvordan jeg skal reagere eller om det er okay at sørge over et mistet barn. 

Jeg er ikke selv skyld i min krop er udstyret med et overaktivt immunforsvar, og at jeg er født med en vævstype som gør jeg har højere risiko for at abortere end andre. Gør det mig mindre værdig end andre til at få et barn mere? NEJ! 

Jeg har lige så meget “ret” til et barn mere og når det ikke lykkedes og min graviditet ender med et dødt foster/barn, så er det for de fleste der har følelser helt naturligt at man sørger og er ked af det, frustreret og kun endnu mere ønsker sig det her ønskebarn.

Jeg kan sagtens blive gravid, min krop kan bare ikke finde ud af at passe på babyen da den tror babyen er fremmed og derfor min krop vil “redde” mig.

Jeg er en af de heldige som er kommet i behandling, og jeg håber og ber til det nu kan lykkedes os at få vores andet ønskebarn, men jeg vil fortsat råbe højt og skabe fokus på det her område. Vi er mange kvinder som desværre oplever alt alt alt for mange spontane aborter, og flere ender helt uden børn fordi de her tab simplethen sætter så dybe ar på vores sjæl, at nogen til sidst må opgive deres drøm om et barn, fordi psyken ikke kan holde til mere.

Ude bag skærmen sidder der de her uvidende mennesker som mener vi bare skal tage os sammen og stoppe med at tude og det gør mig virkelig rasende.

Tænk at være så ligeglad med andre mennesker. Tænk at være så kold at de slet ikke kan se at det her ikke er noget vi selv er skyld i.

Jeg bliver trist over de her uvidende mennesker der tror de kan tillade sig at omtale det her problem på en nedladende og direkte sårende måde.

De her uvidende mennesker har bla. udtalt at hvis vi har et barn i forvejen skal vi da bare være glade for det. De mener at naturen nok prøver at fortælle os vi ikke skal have flere børn. De mener vi er utaknemmelige og at vi bare skal adoptere et barn eller få os et plejebarn. De mener vi bare skulle have fået børn da vi var 20-25 år, at vi er forkælet og skal stoppe med at flæbe for vi har jo et barn i forvejen. De mener at vi skal stoppe vores hysteri og så mener de vi skal stoppe med at ville have taletid for et så dumt emne. De mener ikke der skal ofres flere penge til dette område så endnu flere kvinder kan komme i behandling. De mener ikke der skal bruges flere penge til forskning, men her er jeg og mange andre meget uenig.

Til alle jer uvidende og pisse tarvelige mennesker så syntes jeg i skal læse lidt op på fakta. Det er netop IKKE pga. alder eller kromosomfejl vores fostre/børn dør, men simplethen fordi, i de flestes tilfælde, vores immunforsvar er overaktivt og derfor bekæmper en graviditet.

Jeg er MEGA taknemmelig for den søn jeg har fået, men derfor er det stadig møg hårdt når jeg gang på gang mister en graviditet, et barn, også selvom jeg har et barn i forvejen.

Det er når ønsket og drømmen om det nye barn ikke lykkedes at sorgen rammer, og det har på ingen måde noget med utaknemlighed at gøre.

Jeg ved godt det er naivt af mig at tænke sådan her, men hvor ville jeg ønske at alle mennekser kunne være mere rummelige.

TAK fordi du læste med <3

Jeg fortsætter “kampen” i forsøget på at bryde tabuet. Vi er mange flere kvinder end man lige tror, som desværre oplever alt for mange tab.