Kroppens sprog

Jeg bliver dag for dag mere og mere betaget af det fantastiske ”hylster” vi befinder os i, også kaldet vores krop. Det er som om jeg ikke altid har taget den seriøst. Det er jo bare en krop!
Som kropsterapeut hjælper jeg mange klienter til at få det bedre, føle lethed igen, slippe spændinger og mærke forløsninger. Alle sammen tilstande i forskellige kroppe og som viser det på forskellige måder og i øvrigt slipper og reagere lige så forskelligt. Tilfælles har alle mennesker det, at vores krop fortæller os noget om den tilstand vi er i. Vi er desværre ikke så gode til at lytte til den og mærke efter, hvilken tilstand vi og vores krop befinder sig i. Først når det virkeligt gør ondt eller er generende eller man kollapser så lytter og mærker vi og så gør vi noget ved det.
Vores følelser manifesterer sig i kroppen. Biokemisk reagerer kroppen prompte på ændringer i både kropsholdning og humør. Og de følelser, der har fyldt mest i vores liv, kan aflæses på kroppens spændinger. Følelser kan grundlæggende påvirke kroppen i 2 retninger. Med sammentrækning eller udvidelse. En følelse som angst fører til sammentrækning, mens en følelse som f.eks. lyst skaber udvidelse. Det er netop kroppens sprog jeg er fascineret af og som har gjort jeg selv er blevet langt bedre til at tyde min egen krop og det den signalerer. Når jeg ser tilbage på mit tidligere arbejdsliv og tænker tilbage på hvordan min krop har haft det, så har jeg ondt af den. Jeg kan mærke hvordan mine skuldre næsten trækker sig op under ørerne, bare ved at tænke på den tid. Der var ikke nok timer i døgnet dengang og jeg syntes ikke jeg på nogen måder kunne gøre det godt nok. Jeg kan huske min mor og far altid sagde til mig, “ret ryggen og skulderne tilbage. Det ser jo ud som om du hænger”. Ja det gjorde jeg næsten også, for jeg ved jo nu at jeg ikke kunne ”bære” mere ansvar på de skuldrer så “lasten” var ved at være for tung.
Hvad fortæller dine skuldre dig?
STÆRK, SKJULT eller STRESSET?
Skuldrene kommunikerer en masse om, hvordan vi har det. Omkring skuldrene ligger et væld af muskler, som kan trække skuldrene op, ned, frem og tilbage. Dermed kan de give en nuanceret information om vores indre tilstand. På samme måde som vores ansigt kan lægge sig i folder og vise om vi er sure, kede af det, overraskede, mistroiske eller glade kan skuldrene fortælle noget om vores fremtoning i verden, vores relation til frygt og om vores forsvarsmønstre. Skuldrene hænger også sammen med vores evne til at handle. Det er fra skuldrene, at vores handlende og kreative energi strømmer gennem armene og ud i hænderne, hvor vi giver energien udtryk.
Den stærke
Sunde skuldre falder naturligt på plads, så brystet er åbent og bevægelsesfriheden optimal. Dette tyder på en selvsikker holdning og dermed en iboende værdighed og en autentisk styrke.
Når vi derimod gerne vil virke stærke, bruger vi kræfter på at holde vores skuldre tilbage, så brystkassen skydes frem. Der er altså tale om en spændingstilstand – også selvom spændingen kan være subtil og ubevidst. Vi hviler ikke i styrken, men må hele tiden opretholde holdningen for ikke at falde sammen.
I denne holdning spiller vi en rolle, som skal dække over vores sårbarhed. Ved at virke stærke opdager de andre ikke, at vi i virkeligheden er ret bange og måske faktisk føler os skrøbelige bag facaden. Med andre ord giver denne holdning indtryk af at være stærk. Twistet er, at den ofte dækker over en dybere frygt.
Den skjulte
Føler vi derimod et behov for at skjule os og undgå at blive set, runder vi skuldrene ind foran brystet. Denne reaktion kan også skyldes en frygt, men hvor “Den stærke” puster sig op, forsøger “Den skjulte” at undgå smerte både fysisk og psykisk) ved at lukke sig om sig selv. Disse forsvarsmønstre opstår ofte tidligt i livet, og de kan være barnets bevidste eller ubevidste taktik for at overkomme det ellers uoverkommelige. Et bevidst valg om f.eks. at undslippe fars vrede ved at undgå at blive set kan blive til et ubevidst mønster og ligge i den kropslige holdning hele voksenlivet. På den måde kan en nyttig overlevelsesstrategi få unyttige og problematiske følger langt op i livet. Fordi kroppens grundlæggende, lukkede holdning forhindrer os i at åbne os op, blive set, kan vi heller ikke i samme grad give og tage imod kærlighed.
Den stresset
Fra skuldrene og ned over øvre ryg ligger en muskel kaldet trapeziusmusklen. Denne muskel er en vigtig indikation på stresstilstanden i kroppen.
Denne muskels funktion er bl.a. at løfte skuldrene, og er der noget de fleste med stress lægger mærke til… Så er det de ømme og løftede skuldre.
Er du stresset kan det være værd at lægge mærke til om der er størst spændinger i højre eller venstre side. Stress er nemlig en tilstand, hvor vi på den ene eller den anden måde har ladet vores grænser overskride i en sådan grad, at kroppen må kæmpe for at klare presset. Sidder spændingerne især i højre side tyder det på et pres, der kommer fra os selv om at præstere, være gode nok og bevise vores værd. Spændinger i venstre side kan derimod signalere, at vi ligger under for et pres udefra, som vi måske skal blive bedre til at håndtere.
Hilsen Fie
Totum kropsterapeut

Like & Share

Du kan kommentere længere nede.

Indlægget er skrevet af

Du kan følge mig her:

Kontakt oplysninger

+45 50693268
kontakt@opus-kroterapi.dk
www.opus-kropsterapi.dk

Andre indlæg fra Opus Kropsterapi

Skriv et svar